IBD påvirker unges arbejdsmarkedstilknytning: Særligt én gruppe har behov for hjælp
Unge IBD-patienter har en lavere arbejdsmarkedstilknytning end deres raske jævnaldrende. Ikke så overraskende er tilknytningen særligt lav hos unge, som både har svær IBD og psykisk sygdom. Mere overraskende er det, at den lavere arbejdsmarkedstilknytning overordnet set ikke påvirker IBD-patienternes indkomst.
Undersøgelsen af de unge IBD-patienters arbejdsmarkedstilknytning og indkomstniveau er for nylig udgivet i tidsskriftet Journal of Crohn’s and Colitis. Studiet inkluderer 3.398 patienter med IBD diagnosticeret før 25-årsalderen samt 28.207 matchede kontroller og undersøger indkomstniveauet i alderen 26 til 30 år samt risikoen for at have en lav arbejdsmarkedstilknytning. Personer, som i mere end 80 procent af tiden modtog offentlig forsørgelse (bortset fra SU og barselsdagpenge), blev kategoriseret som havende en lav arbejdsmarkedstilknytning.
Ser man på den samlede population, havde patienter med IBD en lidt højere risiko for lav arbejdsmarkedstilknytning sammenlignet med kontrolgruppen – 16,4 procent versus 14,4 procent. Zoomer man lidt ind, viser det sig, at risikoen kun er forhøjet hos personer med svær IBD (relativ risiko (RR) 1,46, 95 % CI: 1,23-1,72)). Zoomer man endnu mere ind, er det især kombinationen af svær IBD og psykisk sygdom, som går ud over arbejdsmarkedstilknytningen. I denne gruppe havde hele 46 procent af patienterne lav arbejdsmarkedstilknytning (RR 5,03, 95 % CI: 4,38-5,78).
”Det er ikke så overraskende, at de største udfordringer er hos personer med svær IBD og psykisk sygdom, men vi kan faktisk se, at de har endnu større risiko for lav arbejdsmarkedstilknytning, end hvad de individuelle risici ved svær IBD og psykisk sygdom tilsammen ville udgøre. Det tyder på, at det er vigtigt at identificere og gøre noget særligt for denne gruppe,” siger Julie Rasmussen, afdelingslæge ved Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital. Hun er førstefortatter til studiet, som er en del af hendes ph.d.-afhandling.
Behov for mere viden
Studiet afdækker ikke, hvilke konkrete mekanismer der er i spil, men det er vigtigt at få afdækket, mener Julie Rasmussen.
”Studiet identificerer en risikogruppe, og nu er næste skridt at undersøge, hvilke mekanismer der er i spil, og hvad vi kan gøre for patienterne. Det er vigtigt, at det sker i et samarbejde mellem patienterne, de kommunale parter og sygehusafdelingerne,” siger hun og opfordrer allerede nu klinikere til at være særligt opmærksomme på netop patienter med svær IBD og psykisk sygdom.
”Det er vigtigt at have fokus på og få talt om uddannelse og arbejdsmarked i mødet med patienten. Det ved jeg, at der allerede er nogle afdelinger, som er rigtig gode til, men måske skal vi have et ekstrastort fokus på netop de her patienter. Mig bekendt har vi ikke gode forskningsresultater på, hvordan vi kan gøre det bedre for patienterne, så det er klart et område, hvor der er behov for interventionsstudier,” siger Julie Rasmussen, som understreger vigtigheden af at løfte patienternes arbejdsmarkedstilknytning.
”Det har både sociale og økonomiske konsekvenser at stå uden for arbejdsmarkedet, og vi ved, at jo længere tid, man er uden for arbejdsmarkedet – specielt når man er ung – jo større er risikoen for, at man bliver ved med at være det på længere sigt.”
Højere indkomst
Selvom IBD-patienterne overordnet havde en lavere arbejdsmarkedstilknytning end kontrolgruppen, så havde de faktisk en lidt højere indkomst ved 30-årsalderen (mediant +1.141 euro; 95 % CI: 483-1.798 euro).
”Det er meget interessant, og vi har undret os meget over det – det virker jo ikke intuitivt,” siger Julie Rasmussen.
For at forstå resultatet har forskerne set nærmere på, hvilke typer offentlig forsørgelse IBD-patienterne og kontrollerne får. Det viser sig, at der er den væsentlige forskel, at IBD-patienter sjældnere er på kontanthjælp. Til gengæld er de i højere grad i flexjob og på sygedagpenge, hvilket som bekendt giver en højere indkomst end kontanthjælp.
”Vi har ikke lavet statistik på det, men rent deskriptivt kunne det godt være en del af forklaringen. Det ser ud, som om der er en forskel på, hvilke typer offentlig forsørgelse IBD-patienterne og kontrollerne får,” siger Julie Rasmussen.
På samme måde er der en forskel at spore hos de personer, som er på arbejdsmarkedet. IBD-patienter har nemlig et højere uddannelsesniveau end kontrolgruppen. Julie Rasmussen og kolleger har også tidligere udgivet et studie, som viser, at unge med IBD i højere grad gennemfører en ungdomsuddannelse – dog gælder det ikke patienter med svær IBD og psykisk sygdom.
Medicinsk Tidsskrift: Hvad kan være forklaringen på, at IBD-patienter oftere får en ungdomsuddannelse? Kan det skyldes deres ophav?
”Det er omdiskuteret. Der er studier, der peger i forskellige retninger, så vi ved det faktisk ikke. Vi kan se i vores data, at patienter med colitis ulcerosa, hvis forældre har et lavt uddannelsesniveau, i højere grad får en ungdomsuddannelse sammenlignet med personer i kontrolgruppen, som har forældre med et lavt uddannelsesniveau,” siger Julie Rasmussen.
”Det kan være et tegn på, at der fra de pædiatriske afdelinger er fokus på, at unge mennesker, som får IBD i en tidlig alder, får en uddannelse – og at man på den måde får løftet patienternes uddannelsesniveau og dermed indkomst senere i livet."