
”Det er vigtigt, at vi nu endelig har adgang til socioøkonomiske data, og de viser jo, at der virkelig er en skæv social deltagelse,” siger Morten Rasmussen.
Chef for tarmkræftscreeningen: Det er et langt sejt træk at øge deltagelsen blandt socialt udsatte og immigranter
Den seneste opgørelse over tarmkræftscreeningen i Danmark rummer for første gang socioøkonomiske data, som afslører en markant lavere deltagelse blandt socialt udsatte og personer med en anden kulturel baggrund.
Deltagelsen i tarmkræftscreeningen har været dalende i flere år, og i den seneste årsrapport fra Dansk Tarmkræftscreeningsdatabasen med data fra 2023 tager den endnu et dyk.
På landsplan deltog 59,5 procent af de inviterede borgere i 2023 – et fald fra 59,9 og 61,1 procent i henholdsvis 2022 og 2021.
Som noget nyt indeholder databasen for første gang data om socioøkonomiske forhold. De dokumenterer, at deltagelsen varierer markant på tværs af forskellige faktorer. I 2023 var deltagelsen lavest blandt singler (48,8 procent), personer med kort uddannelse (51,5 procent), personer med lav indkomst (43,6 procent) og blandt immigranter og efterkommere fra både vestlige (49,8 procent) og ikke-vestlige lande (49,6 procent).
Rapporten viser også, at faldet i deltagelsen var større blandt personer med kort uddannelse end blandt personer med lang uddannelse. På samme måde var faldet i deltagelsen større blandt personer med lav indkomst end blandt personer med høj indkomst – og blandt immigranter og efterkommere sammenlignet med personer med dansk oprindelse. Med andre ord er den sociale ulighed i deltagelsen forstærket over årene.
”Det er vigtigt, at vi nu endelig har adgang til socioøkonomiske data, og de viser jo, at der virkelig er en skæv social deltagelse,” siger Morten Rasmussen, overlæge på Bispebjerg Hospitals Abdominalcenter K, chef for tarmkræftscreeningen i Region H og formand for Dansk Tarmkræftscreeningsdatabase.
Sproglige og kulturelle barrierer
Der er iværksat indsatser for at forbedre deltagelsen blandt immigranter og efterkommere, fortæller Morten Rasmussen. Blandt andet er invitationsbrevet oversat til seks sprog, som de inviterede kan tilgå via en QR-kode på forsiden af invitationen.
”Vi arbejder i øjeblikket på at få teksten oversat til ukrainsk, fordi vi kan se, at vi har svært ved at få ukrainske flygtninge til at deltage i screeningen,” siger Morten Rasmussen, der dog også medgiver, at QR-kode-tiltaget er en smule naivt.
”Det kræver jo, at man kigger på brevet og finder sin telefon frem, og så langt når mange nok slet ikke. Desuden tror jeg ikke, at den lavere deltagelse udelukkende er et sprogproblem. Det er også et spørgsmål om kultur. Mange kommer måske fra områder, hvor der er lav tillid til myndighederne, så der er behov for mere end et brev fra myndighederne for at løfte deltagelsen,” siger han.
En af løsningerne kan ifølge formanden være at rekruttere ambassadører i nærområderne, der skal informere borgere med samme kulturelle baggrund om screeningsprogrammet. I Region Midtjylland pågår der i øjeblikket interventionsforskning, som har til formål at øge deltagelsen blandt borgere i udsatte boligområder, og databasens styregruppe arbejder sammen med Region Midtjylland og Kræftens Bekæmpelse om at formalisere uddannelsen af ambassadører.
”Det er et langt sejt træk at øge deltagelsen blandt socialt udsatte og immigranter. Det sker ikke med et quickfix som at sende en ekstra invitation eller påmindelse,” siger Morten Rasmussen.
Endoskopører finder flere forstadier
På trods af den dalende deltagelse og de sociale skævheder er der også grund til at glæde sig, mener Morten Rasmussen. Han fremhæver blandt andet, at det er lykkedes at stabilisere deltagelsen blandt førstegangsinviterede. Den har ellers være nedadgående og tog et kraftigt dyk fra 51,1 procent i 2021 til 47,2 procent i 2022. Men i 2023 ses der en svag stigning med en deltagelsesprocent på 48,1.
Morten Rasmussen glæder sig også over, at adenomdetektionsraten ligger på et højt niveau på landsplan og er steget fra 58,1 procent i 2022 til 60,9 procent i 2023. Ligeledes er detektionen af sessile serrate læsioner (SSL) på landsplan steget fra 10,8 procent i 2022 til 12,5 procent i 2023. SSL regnes for at være forstadie til 20 til 30 procent af alle tilfælde af kolorektalkræft og er sværere at detektere end adenomer, da de for det meste er flade og mere diskrete.
”Efter indførelsen af tarmkræftscreeningen er der sket et kæmpe løft af kvaliteten af koloskopierne, og der er en direkte sammenhæng mellem en høj adenomdetektionsrate og en lav risiko for postkoloskopi-kolorektalkræft – altså kræfttilfælde, der diagnosticeres i tiden efter en koloskopi,” siger Morten Rasmussen.
Regionale og lokale forskelle
Der er dog betydelige forskelle på adenomdetektionsraten i de forskellige regioner og på de forskellige afdelinger. Nogle afdelinger har en adenomdetektionsrate på over 70 procent, mens andre afdelinger ligger betydeligt lavere. For eksempel ligger Sydvestjysk Sygehus i bunden med en adenomdetektionsrate på 46,7 procent.
”Der er nogle afdelinger, som ikke har flyttet sig i den samme positive retning, som vi har set andre steder. Vi har lavet et pilotprojekt, som vi nu vil gøre landsdækkende, hvor vi hver tredje eller sjette måned laver en opgørelse for hver enkelt endoskopiafdeling og rapporterer resultaterne helt ned på endoskopørniveau,” siger Morten Rasmussen.
”Det er ikke for at straffe den enkelte afdeling eller endoskopør, men vi giver dem et værktøj til at evaluere kvaliteten – og så kan man forhåbentlig forbedre kvaliteten ved at tilbyde kurser eller efteruddannelse.”
Den stigende detektion af forstadier til kræft på landsplan siden tarmkræftscreeningens indførelse har betydet, at der inden for de seneste år er sket et fald i incidensen af tarmkræft.
”Det er jo helt exceptionelt fantastisk. Nu finder vi ikke kun kræften på et tidligere tidspunkt. Nu kan vi også se, at screeningen rent faktisk forebygger tarmkræft,” siger Morten Rasmussen.