Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Retningslinjer for behandling af angst på vej

Nye retningslinjer om behandling af angstlidelser hos voksne nærmer sig nu udgivelse. Den er netop sendt i høring og ventes klar til efteråret.

Retningslinjerne omhandler de fire mest almindelige angstlidelser, såsom socialangst, generaliseret angst, panikangst og agorafobi.

”Angst er desværre en ret almindelig lidelse, som rammer rigtig mange borgere. Vi sender en retningslinje om behandling af fire typer for angstlidelse i høring, for at få input fra patientforeninger, psykologer, psykiatere og andre behandlere. Deres input er vigtige i arbejdet med at færdiggøre retningslinjen for behandlingen af de fire lidelser,” fortæller Simon Tarp, formand for arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen.

Overordnet anbefaler de nye retningslinjer kognitiv adfærdsterapi som det første behandlingstilbud til personer med angstlidelser. I tilfælde hvor den kognitive behandling ikke virker alene, anbefales behandling med antidepressiv medicin, enten alene eller i kombination med kognitive samtaler. 

Nye terapier breder sig

Der er gennem de senere år udviklet en række nyere former for kognitiv adfærdsterapi, hvor der er mere fokus på, hvordan personen forholder sig til sine tanker og følelser fremfor det konkrete indhold. Den såkaldte ’tredjebølge’ af kognitiv adfærdsterapi har mindfulness, følelser, relationer, accept, værdier og meta-kognition som omdrejningspunkter. Eksempler på disse er Acceptence-Commitment terapi (ACT), metakognitiv terapi og Compassion Focused terapi.

ACT inddrager kropslige og følelsesmæssige elementer og har et fokus på en eksistentiel accepterende livsanskuelse. Metakognitiv terapi tager udgangspunkt i måden man håndterer sine tanker på. Fokus er på metaplanet, det vil sige omkring de tanker vi har om vores tanker. Compasion Focused terapi har sit hovedfokus på afstressning og medfølelse og tager afsæt i bl.a. kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og gestaltterapi. En anden nyere videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi er Unified Protocol. Det er en transdiagnostisk behandlingsform, hvilket betyder at den er godt egnet til at behandle patienter med komorbide lidelser som andre angstformer og depression. 

I Danmark er angstlidelser årligt årsag til 1.900 nytilkendte førtidspensioner. Det svarer til 12 procent af alle nytilkendelser. Personer i arbejde med angst har flere sygedage end personer i arbejde uden angst. Det skønnes, at angstlidelser hver år koster samfundet 950 mio. kr. i behandling og pleje og 8.610 mio. kr. på grund af tabt produktion.

Anbefalinger ifølge udkast til retningslinjer:

  • Overvej at tilbyde kognitiv adfærdsterapi som førstevalgsbehandling frem for antidepressiv medicin alene eller kombinationsbehandling (antidepressiv medicin og kognitiv adfærdsterapi) til voksne patienter med socialfobi, panikangst, generaliseret angst og agorafobi.
  • Kombinationsterapi (antidepressiv medicin og kognitiv adfærdsterapi) bør overvejes, når patienten er svært forpint, ved komplekse angstlidelser som for eksempel langvarig angst, høj sværhedsgrad og/eller samtidig komorbiditet f.eks depression og personlighedsforstyrrelser.
  • Overvej at tilbyde internetbaseret kognitiv adfærdsterapi frem for standard kognitiv adfærdsterapi til voksne patienter med socialfobi, panikangst, generaliseret angst og agorafobi.
  • Overvej at tilbyde længerevarende behandling med benzodiazepiner til voksne patienter med behandlingsrefraktær angst (socialfobi, panikangst, generaliseret angst eller agorafobi). – Behandlingsrefraktær angst defineres som manglende remission efter 2 sufficiente behandlingsforsøg med kognitiv adfærdsterapi og antidepressiva fra forskellige klasser.

I forhold til Tredjebølgeterapier lyder anbefalingerne:

  • Tilbyd kun Acceptance-Commitment terapi (ACT) som førstevalgsbehandling ved generaliseret angst efter nøje overvejelse, da det er usikkert, om effekten sammenlignet med kognitiv adfærdsterapi er ligeværdig. – Der er ikke evidens, der understøtter at ACT kan ligestilles med kognitiv adfærdsterapi som førstevalgsbehandling.
  • Tilbyd kun Metakognitiv terapi som førstevalgsbehandling ved generaliseret angst efter nøje overvejelse, da det er usikkert, om effekten sammenlignet med kognitiv adfærdsterapi er ligeværdig. – Der er ikke evidens, der understøtter, at metakognitiv terapi kan ligestilles med kognitiv adfærdsterapi som førstevalgsbehandling.
  • Tilbyd kun Unified Protocol terapi som førstevalgsbehandling ved generaliseret angst efter nøje overvejelse, da det er usikkert, om effekten sammenlignet med kognitiv adfærdsterapi er ligeværdig. – Der er ikke evidens, der understøtter, at Unified Protocol terapi kan ligestilles med kognitiv adfærdsterapi som førstevalgsbehandling
  • Det er ikke god praksis rutinemæssigt at tilbyde Compassion Focused terapi ved generaliseret angst, da den gavnlige effekt sammenlignet med kognitiv adfærdsterapi ikke er belyst.
  • Overvej at tilbyde antidepressiv medicin fremfor pregabalin ved medicinsk behandling af generaliseret angst. – Følgende antidepressive lægemidler er godkendt til behandling af generaliseret angst i Danmark: escitalopram, paroxetin, venlafaxin, duloxetin. – Pregabalin kan for nogle patienter være et alternativ, særligt hos patienter, som har bekymringer for bivirkninger af antidepressiv medicin, fx i forhold til seksualfunktion og søvn.
  • Tilbyd ikke rutinemæssigt kropsterapi i tillæg til standardbehandling til voksne patienter med socialfobi, panikangst, generaliseret angst og agorafobi, da den gavnlige effekt af kropsterapi givet som tillæg til standardbehandling er meget usikker.
  • Tilbyd ikke rutinemæssigt mindfulness i tillæg til standardbehandling til voksne patienter med socialfobi, panikangst, generaliseret angst og agorafobi da den gavnlige effekt af mindfulness givet som tillæg til standardbehandling er meget usikker.