Skip to main content

Psykiatrisk Tidsskrift


Speciallæge Thomas Kjær er en af de medicinske læger, der deltager i stuegang i Psykiatri i Randers. Foto: Helle Brandstrup Larsen, Regionshospitalet Randers

Medicinske speciallæger rykker ind i psykiatrien

En medicinsk speciallæge går nu fast stuegang i Psykiatri på Regionshospitalet Randers. Målet er at opdage og behandle fysiske sygdomme tidligere hos psykiatriske patienter – og dermed styrke deres samlede helbred. Ordningen har været afprøvet i to måneder og bliver nu permanent.

En gang om ugen træder en medicinsk speciallæge ind på afsnittet i Psykiatri i Randers. Patienter bliver undersøgt for fysiske sygdomme som diabetes, infektioner og andre tilstande, der kan være svære at få øje på, når fokus primært er rettet mod det psykiske.

Stuegangen foregår på patientens stue eller i et behandlerrum. En kendt kontaktperson fra Psykiatri deltager altid.

"Med den medicinske stuegang får vi mulighed for at opdage og tjekke mere systematisk op på fysiske sygdomme og dermed også at få behandlet patienterne i tide," siger Pernille Sarto, cheflæge i Medicinsk Afdeling og fagligt ansvarlig for stuegangene i en pressemeddelelse.

Ifølge hospitalet kan diagnoser stilles og behandling sættes i gang med det samme.

"Vi møder både mindre og mere alvorlige sygdomme, der kræver medicinsk behandling, og det giver stor værdi at se patienterne i deres eget miljø. Vi får et bedre helhedsbillede og mulighed for hurtigere at behandle de fysiske sygdomme. Derfor er stuegangen i Psykiatri meget meningsfuld for både patienter, mine kolleger i Psykiatri og mig som medicinsk læge," siger medicinsk speciallæge Thomas Kjær.

Del af en bredere udvikling

Initiativet i Randers føjer sig ind i en bredere bevægelse, hvor psykiatri og somatik rykker tættere på hinanden flere steder i landet.

I eksempelvis Gødstrup har man siden september 2024 haft en delestilling, hvor speciallæge i endokrinologi Mette Søeby har arbejdet både i psykiatrien og i somatikken.

Hun har tilset indlagte patienter for deres somatiske sygdomme, mens de har været i psykiatrien.

"Jeg behandler ofte ting, der ikke er store nok til et medicinsk tilsyn, men som patienten på grund af sin psykiatriske sygdom ikke er gået til sin egen læge med. Når jeg er på afdelingen i det daglige, kan jeg tale med patienten, når patienten har overskud. For det er ikke altid, patienterne har overskud, når lægen har tid," siger Mette Søeby i en artikel bragt af Regionshospitalet Gødstrup fra december 2025.

Lignende modeller findes også andre steder i landet, hvor somatiske læger i stigende grad tilknyttes psykiatriske afdelinger eller arbejder i tværgående funktioner. Fælles for initiativerne er ambitionen om at sikre, at patienter med psykiske lidelser får vurderet og behandlet deres fysiske sygdomme, mens de er i kontakt med psykiatrien.

Sundhedsreformen spiller en central rolle i den bevægelse. Et af reformens konkrete mål er at integrere psykiatrien organisatorisk med somatikken, så de to områder ikke længere er opdelte siloer, men arbejder tæt sammen om hele patientens sygdomsforløb. Ifølge reformens tidsplan træder den organisatoriske sammenlægning af psykiatri og somatik i kraft i løbet af i år, og integrationen forventes at være fuldt implementeret i alle regioner senest i januar 2027.

Tung dokumentation i baggrunden

Behovet for tættere samarbejde understreges af ny forskning. Et stort registerstudie fra Aarhus Universitet viser, at personer med psykiske lidelser fortsat har mere end dobbelt så høj dødelighed som den øvrige befolkning.

"Det er på den ene side positivt at se, at dødeligheden falder for mange psykiske lidelser. Men det er skuffende, at kløften til resten af befolkningen ikke er blevet mindre. De initiativer, der er sat i værk i Danmark, har ikke ført til forbedringer ud over dem, vi har set i befolkningen generelt," siger professor Oleguer Plana-Ripoll fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet i en artikel på au.dk.

Forskerne peger på, at selvmord fylder i statistikkerne, men at kroniske fysiske sygdomme samlet set koster flest liv.

"Når vi kigger på, hvad der reelt koster flest liv, så er det i høj grad kroniske fysiske sygdomme, som er langt mere udbredte," forklarer adjunkt Natalie Momen fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.