”Det mest bemærkelsesværdige er, at allerede år før den gynækologiske diagnose har disse kvinder en øget risiko for en depressionsdiagnose i forhold til baggrundsbefolkningen. Og den forhøjede risiko fortsætter i alle de seks år, hvor vi følger kvinderne. Det samlede billede viser, at fysiske symptomer og psykisk mistrivsel ofte følges ad, og at det sker tidligere, end sundhedsvæsenet typisk opdager,” siger Mette Bliddal.
Dansk forskning: Kvinder med underlivssygdom har markant højere depressionsrisiko
Kvinder med en behandlingskrævende gynækologisk lidelse har en højere risiko for at få en depression end baggrundsbefolkningen. Lektor Mette Bliddal opfordrer de praktiserende læger til at være opmærksomme på kvindernes øgede psykiske sårbarhed og til at tænke trivsel ind allerede, når kvinderne kommer med smerter fra underlivet eller uregelmæssige blødninger.
Der er stadig store videnshuller i forståelsen af kvindesygdomme. Sammenhængen mellem gynækologiske lidelser og depression er bare ét af dem. Derfor satte lektor og ph.d. Mette Bliddal sig også for at undersøge, om en bred gruppe af gynækologiske lidelser var forbundet med en øget risiko for depression.
”Der er tidligere lavet studier om PCOS (polycystisk ovariesyndrom), der viste, at sygdommen giver en øget risiko for dårligt mentalt helbred. Men der manglede et overblik over flere gynækologiske lidelser, der relaterer sig til vores reproduktive organer,” siger Mette Bliddal, der er forsker på Forskningsenheden for Gynækologi og Obstetrik på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
Smertefulde og kroniske tilstande
I studiet har Mette Bliddal og hendes forskerkolleger analyseret data fra lidt over 2,2 millioner danske kvinder mellem 15 og 49 år i perioden 2005 til 2018. På disse kvinder har de trukket oplysninger om forekomsten af 24 gynækologiske lidelser og sammenholdt tallene med forekomsten af depression. Analysen er lavet på en periode på seks år – fra tre år før indtil tre år efter den gynækologiske diagnose. Resultaterne viste, at 265.891 kvinder, svarende til 12 procent, havde mindst én diagnose blandt de 24 forskellige reproduktive lidelser. Depression var 44 procent mere udbredt blandt kvinder med en gynækologisk lidelse – allerede tre år før, at deres gynækologiske diagnose blev stillet første gang. I året før og det første år efter diagnosticeringen var risikoen for at få en depression mellem 15 og 109 procent højere, afhængigt af hvilken lidelse kvinderne havde.
”Det mest bemærkelsesværdige er, at allerede år før den gynækologiske diagnose har disse kvinder en øget risiko for en depressionsdiagnose i forhold til baggrundsbefolkningen. Og den forhøjede risiko fortsætter i alle de seks år, hvor vi følger kvinderne. Det samlede billede viser, at fysiske symptomer og psykisk mistrivsel ofte følges ad, og at det sker tidligere, end sundhedsvæsenet typisk opdager,” siger Mette Bliddal. Den største forskel i forekomsten af depression kunne ses hos kvinder med smertefulde og kroniske tilstande, som for eksempel menstruationsrelaterede smerter, PCOS og endometriose. Her var risikoen for depression op mod dobbelt så høj som hos kvinder uden disse lidelser.
Lange udredningsforløb slider
Da Mette Bliddals studie er et deskriptivt registerstudie, er det ikke muligt at analysere sig frem til, hvorfor kvinder med gynækologiske lidelser har en øget risiko for depression. Men Mette Bliddal har selv nogle bud.
”Resultaterne kan skyldes, at mange af de gynækologiske lidelser har et diagnostisk delay, hvor kvinderne kan have gener i meget lang tid, før de får diagnosen. Og når man i lang tid har gået med smerter og er gået til sin læge uden at få en afklaring, så bliver man bekymret og trækker sig måske socialt. Så de fysiske gener, hormonelle forandringer og et langt udredningsforløb kan tilsammen ende med at påvirke, hvordan man har det psykisk,” siger Mette Bliddal. Hun understreger, at de i studiet har analyseret på data fra kvinder, der har fået en hospitalsdiagnose for gynækologiske lidelser og depression eller har indløst en recept på depressionsmedicin. Det vil sige, at de først har været hos deres praktiserende læge en eller flere gange, før de er blevet henvist til en hospitalsafdeling.
”Så der er altså ikke tale om lettere tilfælde af hverken gynækologiske lidelser eller depression. De er blevet vurderet som så alvorlige, at kvinderne er blevet henvist til hospitalet,” siger Mette Bliddal.
Læger skal være opmærksomme
Uanset årsagen til sammenhængen mellem gynækologiske lidelser og depression mener Mette Bliddal, at studiets resultater kalder på en øget opmærksomhed på området.
”En tidlig identificering af de fysiske og psykiske symptomer kan være et skridt i retning af forebyggelse. Så det handler om også at tænke mental trivsel ind, når kvinderne kommer med smerter fra underlivet eller uregelmæssige blødninger,” siger Mette Bliddal og påpeger også, at antallet af kvinder med gynækologiske lidelser og depression er så stort, at det er ved at nærme sig et samfundsproblem.
”Vi har undersøgt 2,2 millioner kvinder, hvoraf 12 procent har en gynækologisk lidelse, og af dem har en stor andel en forhøjet risiko for depression. Så vi taler om et meget stort antal kvinder. Det understreger også, at vi overordnet bør have øget fokus på kvinders sundhed,” siger hun.
Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts print-magasin fra marts 2026