Kun hver anden får opfølgning i første uge efter psykiatrisk udskrivning

I 2025 blev der registreret 45 selvmord i den første uge efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse. Samtidig havde kun godt halvdelen af de udskrevne patienter en opfølgende kontakt med psykiatrien inden for syv dage. Ny monitoreringsrapport viser også en markant kønsforskel i opfølgningen efter selvmordsforsøg.

Selvmordsraten falder i Danmark, men udviklingen efter udskrivelse fra psykiatrien følger ikke samme retning. I 2025 blev der registreret 45 selvmord og 613 selvmordsforsøg i den første uge efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens monitoreringsrapport for 2025 om handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, som blev offentliggjort i september. Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, DRISP, har bidraget til rapporten.

Antallet af selvmord i den første uge steg fra gennemsnitligt 7,3 pr. 10.000 udskrivelser i 2021-2023 til 8 i 2025. For registrerede selvmordsforsøg steg tallet fra 105 til 112 pr. 10.000 udskrivelser.

”Rådet konstaterer derfor, at det endnu ikke går i den rigtige retning,” skriver Rådet for Selvmordsforebyggelse i rapporten.

Rådet understreger dog, at især tallene for selvmordsforsøg skal tolkes med forsigtighed. Forsøg er generelt underregistreret, og øget opmærksomhed kan forbedre registreringen og dermed få antallet til at stige. Små udsving fra år til år kan desuden være tilfældige.

Mænd får sjældnere opfølgning

I 2025 havde 51,2 procent af patienterne en opfølgende kontakt med psykiatrien inden for den første uge efter udskrivelse fra psykiatrisk indlæggelse. Det er en stigning fra 47,9 procent i 2021-2023.

Opfølgningen var hyppigere blandt kvinder end mænd. Blandt kvinder havde 54,7 procent en kontakt inden for syv dage mod 46,8 procent blandt mænd. Samtidig var antallet af selvmord i den første uge efter udskrivelse i 2025 dobbelt så højt blandt mænd: 10 pr. 10.000 udskrivelser mod 5 blandt kvinder.

Kønsforskellen i opfølgningen var endnu større blandt patienter udskrevet fra et somatisk sygehus efter et selvmordsforsøg. Her havde 35,8 procent af kvinderne en opfølgende kontakt med psykiatrien inden for en uge mod 17 procent af mændene.

Samlet fik 30,6 procent i denne gruppe en opfølgende kontakt i 2025. Det er stort set uændret fra 30,3 procent i 2021-2023.

Tallene har en væsentlig afgrænsning: Patienter, der overflyttes direkte fra somatikken til psykiatrien, er ikke medregnet. Ifølge rapporten bliver andelen med psykiatrisk opfølgning væsentligt højere, hvis disse patienter inkluderes. De skal indgå i næste års monitoreringsrapport.

Opgørelserne viser desuden gennemførte kontakter, ikke hvor mange patienter der fik tilbudt opfølgning. Patienter, som blev tilbudt en kontakt, men takkede nej, kan derfor ikke identificeres i tallene. Opgørelserne omfatter personer fra 10 år og opefter.

Fælles ramme for opfølgning på vej

Det tværregionale Psykiatrifagligt Forum har i 2026 nedsat en arbejdsgruppe, som skal beskrive en fælles ramme for opfølgning efter udskrivelse. Arbejdet omfatter børn, unge og voksne, der udskrives fra psykiatrisk indlæggelse eller fra somatisk regi efter et selvmordsforsøg, og forventes afsluttet ved udgangen af 2026.

Der arbejdes samtidig på en fælles ramme for brug af kriseplaner i både psykiatrien og somatikken. Også dette arbejde ventes færdigt ved årets udgang.

Mens opfølgningen efter somatisk behandling stort set står stille, modtager flere behandling i de selvmordsforebyggende klinikker. Rapporten opgør antallet til omkring 2.100 personer i 2025 mod gennemsnitligt 1.754 om året i 2021-2023.

Antallet af registrerede behandlingskontakter steg mere beskedent, fra 10.787 til 11.020. Tallene omfatter imidlertid ikke virtuelle og telefoniske kontakter. Ifølge klinikkernes egne opgørelser udgjorde disse kontaktformer 14-33 procent af kontakterne i 2025.

Rådet vurderer derfor, at den reelle aktivitet er højere, end registeropgørelsen viser, og at den fulde effekt af kapacitetsløftet først kan vurderes i de kommende års monitorering.

Kræftdiagnose er også et opmærksomhedspunkt

Rapporten fremhæver desuden et dansk registerstudie af selvmord blandt personer med en kræftdiagnose. Patienterne blev fulgt i de første fem år efter deres første diagnose.

I perioden 2000-2021 havde 601 af de personer, der døde ved selvmord, nyligt diagnosticeret kræft. Gruppen havde ifølge rapporten en tre gange højere selvmordsrate end andre personer i befolkningen. Raten var højest i tiden umiddelbart efter diagnosen, og personer med kræft i bugspytkirtlen eller spiserøret samt fremskreden kræft havde de højeste rater.

På befolkningsniveau er selvmordsraten faldet fra 10,1 pr. 100.000 borgere i 2015 til 8,8 i 2025, svarende til et fald på 13 procent. Mænd havde fortsat en væsentligt højere rate end kvinder: 12,9 mod 4,7 pr. 100.000.

Målet i handlingsplanen er en reduktion på 33 procent fra 2015 til 2030 i tråd med FN’s verdensmål. Danmark er dermed fortsat et stykke fra målet.