Eksperter: Politikerne gambler med almen praksis

Centrale eksperter og sundhedsdebattører har forståelse for de praktiserende lægers kraftige reaktion på udkastet til en reform af almen praksis. En af dem advarer dog lægerne mod at overdrive kritikken og male for meget med den sorte pensel.

Udkastet til et lovforslag om reform af almen praksis lever et stormfuldt liv. Senest har 982 speciallæger i almen medicin, 489 uddannelseslæger og ni pensionerede læger skrevet under på protest-brev mod det udkast til lovforslag, der blandt andet vil give regeringen ret til at bestemme åbningstider, bemanding og organisering af lægeklinikker.

Professor emeritus, sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet forstår de praktiserende læger.

”Jeg sætter det lidt på spidsen nu, men jeg synes, at politikerne gambler med almen praksis. Praktiserende skal have meget mere ansvar i sundhedsvæsenet, men meget mindre indflydelse på opgavevaretagelse. Det hænger ikke sammen. De er nødt til at finde nogle kompromisser med PLO, ellers kommer vi aldrig op på 5.000 praktiserende læger og en bedre fordeling i landet. Jeg kan sagtens forestille mig, at det kan være bøvlet at forhandle med PLO, men det er sådan, man fastholder en sundhedsfaglig logik. PLO er ikke bare en fagforening, de står også for noget fagligt.”

Jes Søgaard minder om, hvad prisen kan blive for en godkendt lov i stil med det udkast, der er lagt frem. 

”Yngre læger vil måske vælge et andet speciale. Måske vælger de en anden stilling på et hospital eller i industrien. Hvis læger skal holde åbent til kl. 20.00, går en gruppe af dem måske tidligere på pension. Praksis-sektoren fungerer jo ret godt, så hvorfor tage den risiko? Lovforslaget er fuldt af risikomomenter. Det vil sætte præmisserne i fare, derfor synes jeg godt, man kan tale til en vis grad om at gamble.”

Leif Vestergaard er tidligere regionsdirektør, formand for Kræftens Bekæmpelse og for Etisk Råd. I 2023 stod han i spidsen for et forslag til en revideret honorarmodel for praktiserende læger. Han forstår ”til dels” godt den voldsomme reaktion fra praktiserende læger efter udkast till lovforslag. 

Overordnet mener han, at udkastet rummer for meget styring og for lidt ledelse og inddragelse.

”Vi mangler, at regionerne står frem og viser, at de vil almen praksis. At tale om vigtigheden af samspil. I stedet fokuserer man på styring og taler ikke om ledelse, der kan vejlede, understøtte, forsvare og forklare de praktiserende læger. En sådan ledelsesopgave bør tænkes ind. Der er få – om nogen – i regionsgårdene, hos Sundhedsstyrelsen eller hos Danske Regioner, der har arbejdet med almen medicin i deres dagligdag,” siger Leif Vestergaard.  

Der er også elementer i lovforslaget, som Leif Vestergaard omtaler som “latterlige”. Eksempelvis, at åbningstider i Thyborøn skal dikteres.

”Hvad er det for noget fjolleri? Det fastlægges jo heller ikke centralt, hvornår ambulatoriet i gynækologi i Hillerød skal være åbent.”

Find en direktør fra almenmedicinske rækker

Ingen på det regionale eller statslige niveau kan ifølge Leif Vestergaard umiddelbart vurdere, hvornår de praktiserende læger piver, og hvornår deres klager over for mange opgaver er berettiget. Regionerne er overvejende befolket af velmenende administratorer og personale med hospitalserfaring, som ikke kender hverdagen i en lægepraksis, mener den tidligere regionale chef. Der er brug for en sådan tilstedeværelse, en struktureret inddragelse, en fagperson der kender almen medicin inde fra, eksempelvis tilknyttet hospitalerne og sundhedsrådene, mener han.

”Ellers bliver resultatet af reformen en centralisme, som ikke kommer til at fungere. Det ville jeg også reagere på, hvis jeg var praktiserende læge”.

LÆS OGSÅ: Praksislæge: Hvorfor er der ikke almenmedicinere på hospitalernes direktionsgange?

Jens Søndergaard er praktiserende læge og dertil speciallæge i farmakologi. Han er også forskningsleder og professor på Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet.

Han mener, at alle aktører skal være med, hvis en stor og nødvendig ændring af sundhedsvæsnet skal blive god for borgerne.

”Som jeg hører det på vandrørene, er der nogle elementer i lovforslaget – blandt andet mindre mulighed for autonomi, mangel på faglig inddragelse og underminering af det aftalebaserede system – som er taget længere, end det oprindeligt var planen ved forhandling med forligspartierne. Regionerne er nødt til at stå frem og fortælle, at de ønsker almen praksis drevet bedst muligt”.

Jens Søndergaard mener, at en almenmedicinsk direktør i hver region kunne dæmme op for noget af den skævhed og ubalance ved lovforslaget, som har fået praktiserende læger til at råbe vagt i gevær.

”Almen praksis føler sig afkoblet og styret for stærkt i det her forslag. Kig på, hvordan det gik skolelærerne. 10 år efter den konflikt trives de stadig ikke. De fik tæsk, det må ikke ske her med en væsentlig del af sundhedsvæsnet aktører. Almen praksis skal medinddrages og høres. Det sker blandt andet, hvis lovforslaget i det regionale system sikrer en person på direktionsniveau, som har indsigt i drift, præmisser og faglighed inden for almen praksis, og gerne én, der ligeledes har sin gang som kliniker i almen praksis,” siger Jens Søndergaard, der stadig selv ser patienter ved siden af sin forskning.  

For meget jammer fra PLO?

Der er altså både tidsler og mangler i lovforslaget, ifølge eksperterne. Men Leif Vestergaard har også indvendinger imod de praktiserende lægers ageren, efter at det 133 sider lange lovforslag blev fremsat 2. juli og forpurrede alle forestillinger om agurketid på sundhedsområdet.

”Der er meget jammer. Det er jo for eksempel helt fornuftigt, at Sundhedsstyrelsen skal lave en faglig beskrivelse sammen med DSAM. Det duer ikke, at den enkelte praksis selv kan bestemme, hvad den vil lave og ikke vil lave.”

Det er for Leif Vestergaard at se helt naturligt, at opgaverne bliver defineret ovenfra, så kan den enkelte praksis selv beslutte, hvordan de vil løse den – om det eksempelvis skal være en læge eller en sygeplejerske eller anden ansat i praksis, der laver en given undersøgelse.

Han mener, det er vigtigt, at PLO holder sig på en sti, hvor man har patienternes interesser for øje frem for lægernes. Det forsømmer PLO dog undertiden, og de maler fremtiden for specialet med en for dyster pensel.

”PLO er faldet i nogle huller på det seneste. De har ikke stillet spørgsmålstegn ved et fænomen som Lægerne Danmark, hvor man mod betaling lader folk med penge komme foran i køen til en konsultation.”

I stedet taler man almen praksis ned i et hul og kaster om sig med negative scenarier udløst af sundhedsreformen, som vil skræmme yngre læger væk fra faget, mener Leif Vestergaard. 

”Det er farligt. Almen medicin er stadig det måske vigtigste fag i sundhedsvæsnet, og det vil stadig være voldsomt interessant at arbejde inden for i fremtiden, også efter den her reform.”

Hos Jes Søgaard og Jens Søndergaard er der dog en anderledes forståelse for udmeldingerne fra PLO og andre praktiserende læger. 

Jes Søgaard minder om, at dialog er nødvendig, og at der skal være plads til at påpege svagheder.

”Det giver ingen mening, at PLO ikke skulle ytre sig, som de gør, i sådan en situation her. Speciallæger og yngre læger er heller ikke ubegavede. De kan sagtens selv se, hvad det her vil medføre, både sundhedsfagligt og for deres forretning. Så de her bekymringer er objektivt forståelige.”

Jens Søndergaard mener også, reaktionen fra de praktiserende læger er naturlig og forventelig.

”Hvis du fjerner folks autonomi, får du naturligvis den reaktion. Ingen havde forestillet sig, at lovforslaget ville være så indgribende i driften af almen praksis. De unge læger mister modet, hvis de føler, praktiserende læger bliver tugtet. Vi er lige nu i en fase, hvor alle skal finde hinanden igen. Sundhedsministeriet er nødt til at komme på banen. Måden, det her meget indgribende lovforslag er blevet udsendt lige op til en sommerferie, har været uskønt og dumt.”

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (Venstre) har til Avisen Danmark udtalt, at der foreligger nogle misforståelser i modtagelsen af lovforslaget. Medicinsk Tidsskrift har rettet henvendelse for at blive klogere på, hvilke misforståelser der er tale om, men ministeriet har endnu ikke svaret.

Jens Søndergaard kommenterer:

”Det påhviler ministeriet at forklare, hvad det er, de praktiserende læger har misforstået, hvis det er sådan, det forholder sig. For det, mange læger læser i lovforslaget, er for dem skræmmende læsning. Ministeriet har en stor opgave foran sig med få ryddet op i det her lovforslag. Hvis det går, som det gik med skolelærerne, får vi et dårligere sundhedsvæsen,” siger Jens Søndergaard.

Jes Søgaard vurderer, at vi lige nu er i en proces, hvor der bliver brug for kompromiser. “Ellers får vi en situation som i 2013, hvor der også var risiko for, at det hele væltede, da praktiserende læger ville aflevere deres ydernumre tilbage.”