Kjellberg forsvarer nye normtal: Modellen er baseret på faktiske forhold

Den nye nationale fordelingsmodel får hug af praktiserende læger, der undrer sig over, at mænd er mindre vægtet end kvinder, og at ghettoklinikker i Gellerup og Vollsmose skal se flere patienter. Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg forsvarer modellen, han har stået fadder til, og som tager udgangspunkt i reel lægesøgning frem for, hvordan lægesøgningen burde være.

De nye normtal baseret på modellen er dette efterår er blevet sendt ud til praktiserende læger, hvor den er blevet mødt med kritik, undren og frustration.

Deep End-klinikker står til at blive opnormeret, det samme gør storbyklinikker præget af syge mænd og flygtninge fra Ukraine og Rumænien. 

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg er af modellens fortalere. Professoren fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har siddet med i ekspertudvalget, der har rådgivet om udformningen, og han har ligeledes siddet med i Sundhedsstrukturkommissionen. Han har noteret sig kritikken af en model, han tidligere hos Sundhedsmonitor har kaldt enkel og gennemsigtig.

Han virker dog ikke synderligt rystet eller overrasket over den kritik, som er haglet ned over de nye normtal.

”Vi havde jo skrevet i vores oplæg, at der nogle steder som i Vollsmose og Gellerup kunne blive brug for en mere håndholdt tilgang. Men det handler om, at borgerne i de områder ikke går så meget til læge, som man kunne forvente. Når de ikke går til læge, så belaster de heller ikke systemet på samme måde. Så ja, alle os i ekspertudvalget var klar over, at der var områder, som modellen ikke ville ramme.”

Forskningsprofessoren påpeger, at det ikke er muligt at få data på, hvor lang tid konsultationerne varer i nogle af områderne. Og det er, påpeger han, et grundlæggende problem med den eksisterende honorarstruktur: at man får betaling efter gennemsnitlig tid, selv om konsultationerne i praksis kan tage længere, eksempelvis grundet sproglige eller kulturelle barrierer. 

”Det er ikke noget, vi kan forbedre i en fordelingsmodel, men det er en begrænsning, man skal være opmærksom på ved honorarstrukturen, og som vi heller ikke hidtil i det nuværende system har været i stand til at rette op på. Den nuværende model tager ikke højde for komplicerede konsultationer i Vollsmose og Gellerup, det er blandt andet derfor, at det er så svært at få besat ydernumrene i de områder,” siger Jakob Kjellberg.

Mænd går de facto mindre til læge

Flere praktiserende læger, eksempelvis Breeze Diggle fra Langenæs i det indre Aarhus, har også været kritiske over for, at modellen vægter kvinder tungere end mænd.

“Mænd er mere syge end kvinder, så jeg forstår ikke, hvorfor kvinder er vægtet tungere i den nye model,” udtalte Breeze Diggle tidligere på måneden.

Jakob Kjellberg svarer:

 ”Når mænd de facto går mindre til lægen end kvinder, så belaster de også  lægen mindre. Det er den virkelighed, vi har taget udgangspunkt i, frem for hvordan lægesøgningen burde være i en ideel verden. At mænd burde gå til lægen mere, er en anden diskussion for mig at se. Vi har lavet en faktabaseret model.”

Jakob Kjellberg påpeger, at hvis man havde rykket ved vægtningen af mænd og kvinder, som flere af kritikerne lægger op til, så havde det afstedkommet en ”hidsigere” model, end den der lige nu er i anvendelse.

Beskrevet lidt firkantet bor der relativt flest syge mænd i provinsen, og der bor flest kvinder i storbyerne. 

”Hvis man havde vægtet mændene tungere, havde provinslægerne fået endnu lavere normtal og storbylægerne dermed endnu højere af slagsen. Det havde givet en endnu mere voldsom reaktion. Vi har bevidst valgt en forholdsvis forsigtig model, hvor der ikke er alt for dramatiske justeringer,” siger Jakob Kjellberg.

Han er i debatten på eksempelvis LinkedIn flere steder blevet personliggjort som systemets mand, sundhedsøkonomen der står på regeringens side i en upopulær reform.

Medicinsk Tidsskrift: Hvordan har du det med at indtage denne rolle som forsker?

”Jeg mener jo, at forskning er uinteressant, hvis den ikke bliver brugt. Og jeg står fuldt på mål for det her arbejde. Kritikken er ikke noget, jeg mister nattesøvn over, og der har også været andre tidspunkter i min karriere, hvor folk har været sure på mig. Jeg har en stor kærlighed til det danske sundhedsvæsen, og jeg håber bare, vi kan finde de løsninger, der sikrer det bedst muligt i fremtiden."