Nye normtal vil give flere patienter til udfordrede Deep End-klinikker

Deep End-klinikker har en hverdag præget af komplekse og krævende patienter. Alligevel skal flere af den slags klinikker have flere patienter ifølge den nye model for differentiering af praktiserende lægers normtal.

Alle praktiserende læger har nu fået deres nye, individuelle normtal for patienter, som erstatter det tidligere fælles tal på 1.600. Tallene er beregnet af Sundhedsdatastyrelsen ud fra patienternes samlede behandlingsbehov hos den enkelte læge. Formålet er at give regionerne et grundlag for at fastsætte et minimums-patienttal, fremgår det af beskeden til lægerne.

Den individuelle justering, som senest 1. september landede i e-Bokse landet over, er del af sundhedsreformen. Her lyder en af kongstankerne, at lægehjælpen skal fordeles rundt i landet efter, hvor der er størst behov.  De nye patienttal er udregnet på baggrund af en ny bekendtgørelse om minimumspatienttal og national fordeling af lægekapaciteter. 

Michael Schriver er medejer af en Deep End-klinik i Gellerup uden for Aarhus. De omtrent 100 danske læger, der er med i Deep End-netværket, har særligt krævende patienter baseret på en målemetode kaldet The Danish Deprivation Index (DANDEX). Gellerup-området er ifølge Michael Schriver præget af yderst komplekse patienter, og arbejdet i klinikken bærer præg af sproglige, psykosociale og kulturelle barrierer.

Alligevel går lægehuset i Gellerup fra et normtal på 1.600 til 1.785 per kapacitet. Det bliver i alt 555 ekstra patienter for de tre læger, som driver klinik sammen i det vestlige Aarhus. I den nye model (se boks) fremgår det, at indvandrere har en vægt i sygdomsbyrde på +0,09, efterkommere vægtes +0,03, mens eksempelvis status som enke eller fraskilt vægtes +0,11 i algoritmen.  

”Jeg havde forventet en nedskrivning i normtal, da der står i beskrivelsen af den nye model til differentiering, at man vil prioritere de sårbare. Alligevel sker det stik modsatte. Min mistanke er, at man har været for fokuseret på at skabe geografisk lighed rundt i landet. Men modellen vægter patienter med anden etnisk herkomst for lavt. Det går ud over deres adgang til en læge, og det går ud over en gruppe patienter, som så at sige har fuld plade, hvad kompleksitet angår,” siger Michael Schriver.  

”Jeg havde forventet en nedskrivning i normtal, da der står i beskrivelsen af den nye model til differentiering, at man vil prioritere de sårbare. Alligevel sker det stik modsatte,” siger Michael Schriver.  

Peder Ahnfeldt-Mollerup er praktiserende læge og har klinikker i Vejle, Esbjerg og Vollsmose. Sidstnævnte er et andet område i Danmark præget af mange mennesker med anden etnisk baggrund.  Vollsmose-klinikken er gået fra 1.600 til 1.775. i normtal.

Han er tilhænger af differentieret patientantal, men han vurderer også, at der er problemer med den nye model, som bygger på efterspørgsel frem for reelle sundhedsbehov. Den vægter eksempelvis kvinder højere end mænd, fordi kvinder går mere til lægen, men måske har mændene reelt et mindst lige så stort behov for at tale med en læge om deres helbred og sundhed.

”I Vollsmose har vi mange, der er uden for arbejdsmarkedet, og tolkesamtalerne i klinikken ligger 2.200 procent over regionsgennemsnittet. Men patienterne i klinikken bonner ikke ud i algoritmen, fordi de er unge. Mange af dem har psykisk sygdom eller PTSD, fordi de er flygtninge fra krig eller andet. De ønsker ikke at blive henvist til psykiatrien eller andre tilbud, men de vil helst bare ses af deres egen læge. Det er tunge patienter at have, men den slags bliver der ikke taget højde for i modellen” siger Peder Ahnfeldt-Mondrup, der har sporadiske vagter i Vollsmose, hvor han mest ser akutte patienter.  

Peder Ahnfeldt-Mollerup mener, at der er problemer med den nye model, som bygger på efterspørgsel frem for reelle sundhedsbehov.

Frustration og overraskelse

Neven Akrawi sidder i Aarhus-forstaden Højbjerg, som egentlig er et velstående kvarter. Men hun har sammen med en kollega overtaget ydernumre, der er præget af forstadens mere socialt belastede områder som etagebyggerierne i Rosenhøj, Grøfthøjparken og Rundhøj. Neven Akrawis nye normtal hedder 1.725 patienter.

Det er meget, når man har den type patienter, som præger hendes hverdag, mener praksislægen, der erklærer sig overrasket og frustreret.  

”Jeg forstår ikke, hvordan den her model kan opjustere en population som min. Vi er med i Deep End-netværket sammen med læger fra Lolland, Gellerup og Vollsmose. På en enkelt uge har vi oplevet tre tilfælde, hvor vi måtte ty til tvang over for psykiatriske patienter. Vi har også rigtig mange med multisygdom, der er uden for arbejdsmarkedet og har svært ved at navigere i sundhedsvæsenet. Jeg talte med en af mine patienter om opjusteringen i går, og de kan også godt se, at det her vil medføre øget ventetid og dårligere kvalitet i behandlingen.”

Neven Akrawi er overrasket og frustreret over de nye normtal.

Professor, praktiserende læge Mogens Vestergaard er projektleder for Deep End. Han har også siddet med i Sundhedsstrukturkommissionen. Han har fuld forståelse for, at Deep End-læger undrer sig, hvis deres normtal ikke reduceres, når reformen træder i kraft.

”Netop disse læger har mange patienter, som har behov for længerevarende konsultationer på grund af komplekse problemstillinger, lav sundhedskompetence, kulturelle forskelle og sproglige barrierer. Det er helt centralt i reformens hensigt, at vi skal give mest til dem med størst behov,” skriver han i en mail.

Han minder også om, at regionerne indtil videre kun har udsendt et udkast til normtal og inviteret til dialog.

”De er klar over, at algoritmen er upræcis og blandt andet har vanskeligt ved at identificere klinikker med mange patienter med stort behandlingsbehov i kommuner med lang middellevetid. Netop derfor ønsker de dialog, og jeg er overbevist om, at de vil være opsatte på at finde en løsning, som tager højde for de enkelte klinikkers forhold,” skriver Mogens Vestergaard.

Peder Ahnfeldt-Mollerup fra Vollsmose vurderer, at diskrepansen er nemmere at se for dem, der som med Deep End tilhører et netværk af læger. Han har også beskæftiget sig med honorering og differentiering som del af en ph.d. om ledelse og organisation inden for almen praksis.

”Vi er nogle stykker, hvor det er tydeligt, når der er diskrepans. Der er til gengæld mange andre praktiserende læger, som har meget lidt indsigt i deres population, og hvorfor de får tildelt et bestemt antal patienter. Derfor rykker det ikke ret meget, når regionen inviterer til dialog. PLO har af samme grund også været ude at sige, at man skal kontakte dem, hvis man bliver påduttet flere patienter. Algoritmer kan aldrig ramme helt rigtigt, men jeg tror, man kan lave en mere rimelig algoritme end den her.” 

Fra 1.690 til 2.050 patienter på Langenæs

Breeze Diggle er en af dem, som føler, at algoritmen ikke har ramt rigtigt. Hun er ikke del af Deep End-netværket, men hendes klinik bærer præg af udfordringer med blandt andet dagligt behov for tolke, ligesom der kommer flygtningegrupper, som der ikke er taget højde for i den nye model.

Hun sidder i en nyetableret solo-lægepraksis på Langenæs i Aarhus. Hun har fået tildelt 2.050 patienter i sin klinik. Før havde hun 1.690. 

”Jeg tror, jeg har fået den her vægtning, da jeg har mange mænd i min praksis, som jeg har overtaget fra en ældre, mandlig læge.”

Eksempelvis 40 til 44-årige mænd er vægtet til -0,81 i modellen, mens kvinder i samme aldersgruppe er vægtet -0,44.  

“Mænd er mere syge end kvinder, så jeg forstår ikke, hvorfor kvinder er vægtet tungere i den nye model. Der er 1.200 mænd i min population ud af 1.690, til gengæld er her næsten ingen børn. Børnefamilierne er flyttet til Hinnerup og andre steder udenfor Aarhus.”

Hun fortsætter:  

”Derudover er der mange indvandrere, som fylder meget i min klinik. Jeg har mange patienter fra Ukraine, Rusland og Rumænien, som ikke er prioriteret i modellen (der har fokus på flygtninge fra de såkaldte MENAPT-lande beliggende i blandt andet Mellemøsten og Nordafrika, red.). 

Flygtninge af den type, Langenæs-lægen møder, har langvarigt uregulerede kroniske sygdomme som sukkersyge, de er psykisk meget belastede, og de kræver daglig tolkebistand, siger hun. 

Hun vidste godt, at hun ville blive tildelt flere patienter, fordi hun er i en stor by, men hun troede, at opjusteringen ville være mindre. 

”Jeg ser hver dag mange psykisk syge, misbrugere og flygtninge, som er de allertungeste patienter for os som læger. Kronikere er vi bedre uddannet til at håndtere,” siger Breeze Diggle.

“Mænd er mere syge end kvinder, så jeg forstår ikke, hvorfor kvinder er vægtet tungere i den nye model," siger Breeze Diggle.

Der kan være regionale forskelle på, hvornår et nyt minimumspatienttal træder i kraft, men flere regioner har ifølge PLO tilkendegivet, at de nye tal forventes at træde i kraft omkring årsskiftet.

Hvis regionen ønsker at hæve klinikkens minimumspatienttal, kan det tidligst ske 30 dage efter, at lægen er blevet informeret om det nye tal samt om klagemulighederne, skriver PLO.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen – Den nationale fordelingsmodel for læger i det almenmedicinske tilbud