Deep End-netværket giver lægerne en fælles stemme

I 2022 blev 200 praksisklinikker med en høj andel af borgere med socioøkonomiske udfordringer inviteret til at deltage i Deep End Denmark-netværket. Vi kan tage lidt af æren for, at den omvendte omsorgslov nu er kommet på den politiske dagsorden, siger projektleder og praktiserende læge Mogens Vestergaard.

Lægeklinikken i Gellerup nord for Aarhus er aktive i Deep End-netværket – et netværk af praksisklinikker, som har en stor andel af patienter med socioøkonomiske udfordringer. Det er nu knap fire år siden, at Deep End-netværket blev oprettet i Danmark efter inspiration fra Skotland, hvor man har haft gode erfaringer med at samle praktiserende læger fra udsatte områder af landet. Om erfaringerne med det danske Deep End-netværk siger Mogens Vestergaard, der er initiativtager til netværket og selv medlem som praktiserende læge i Lægefællesskabet Grenaa:

”Det giver os rigtig meget energi at være med i Deep End-netværket. Mange af os har aktivt valgt, at vi gerne vil arbejde steder, hvor der er behov for en stor sundhedsfaglig indsats. Men selvom det er meningsfuldt arbejde, kan det være hårdt, fordi der er for få ressourcer. I Deep End-netværket er alle enige om, at vi har et spændende arbejde, som vi gerne vil udvikle mere. Så vi føler virkelig, at vi er med til at gøre en forskel,” siger Mogens Vestergaard. 

77 klinikker

I Danmark har man via en matematisk algoritme udvalgt de 200 klinikker, der har et patientgrundlag med de største socioøkonomiske udfordringer. Disse 200 klinikker er blevet inviteret til at være med i netværket, og 77 klinikker har indtil nu takket ja. Mogens Vestergaard er godt tilfreds med det resultat, men håber, at flere vil være med.

”Der er en enormt fin stemning mellem de praktiserende læger, der er med i netværket. Vi udveksler erfaringer og får dermed konkret læring om, hvordan man skal håndtere patienter med få socioøkonomiske ressourcer,” siger han og tilføjer:

”Der er efterhånden opstået en ret stor tillid og relation mellem deltagerne, så vi også kan dele både svære ting som overbelastning, men også lavpraktiske ting som økonomi. På et af vores møder havde vi for eksempel fokus på den økonomiske situation i klinikken. Det er nemlig ofte svært at tjene gode penge i en Deep End-klinik, da patienterne typisk har brug for mere tid. De har ikke så mange sundhedskompetencer, og det tager den aktuelle honorarstruktur ikke højde for.” 

Politisk indflydelse

Mogens Vestergaard mener, at Deep End-netværket har haft indflydelse på den politiske dagsorden på sundhedsområdet.

”Vi har været med til at skabe opmærksomhed omkring den omvendte omsorgslov: At de områder, hvor der bor flest borgere med store sundhedsbehov, ofte også er dem med færrest sundhedsfaglige ressourcer. Det burde være omvendt. Den nye sundhedsreform lægger op til at fordele ressourcer efter behov, så de områder med størst belastning får flere midler. Jeg tror på, at det på sigt vil gøre det bedre at arbejde i den dybe ende,” siger Mogens Vestergaard, som også peger på, at Deep End-netværket har været med til at påvirke debatten om ulighed i sundhed på et mere overordnet plan. 

”Social ulighed skal løses på mange forskellige måder – det handler blandt andet om boligforhold, sociale forhold, uddannelse og økonomiske forhold. Men de praktiserende læger kan spille en nøglerolle med hensyn til at reducere den sociale ulighed i sundhed, fordi vi er i nærområdet, kan lave individuelle tilbud og har en god relation til vores patienter. Og den del synes jeg, at vi har formået at bringe ind i debatten.”

Mogens Vestergaard har også øje for perspektiverne i at være Deep End-læge.

”Det ligger som en bunden opgave for de nye sundhedsråd, at de skal facilitere, at alle borgere fremover skal have samme høje standard i sundhedstilbuddene uanset hvor i landet de bor. Så det betyder, at der skal tilføres flere ressourcer i de områder, hvor der er større behov. Og jeg er helt sikker på, at det vil blive en fordel for de borgere, som bor i de udsatte områder.” 

Artiklen har været bragt i Medicinsk Tidsskrifts print-magasin fra marts 2026