De tre sundhedsøkonomer Jakob Kjellbjerg, Jes Søgaard og Kjeld Møller Pedersen.
Sundhedsøkonomer er imponerede over ny økonomiaftale
Tre af landets mest fremtrædende sundhedsøkonomer roser den nye fireårige aftale for almen praksis. Men selv om aftalen leverer på mange fronter, peger Jakob Kjellberg, Jes Søgaard og Kjeld Møller Pedersen stadig på uklarheder.
Både PLO og Danske Regioner er glade for en ny økonomiaftale mellem to parter, der har haft et par turbulente år i manegen sammen. Også sundhedsminister Ida Auken (Soc.) kalder det dagens bedste nyhed på sin Linkedin-profil.
Medicinsk Tidsskrift har spurgt tre centrale sundhedsøkonomer om den aftale, der kan være årets vigtigste nyhed inden for almen praksis.
Ingen af sundhedsøkonomerne har set den fulde aftaletekst, reaktionerne er baseret på den umiddelbare nyhedstekst fra Danske Regioner. Her fremgår det, at den samlede økonomi, der tilføres almen praksis over den fireårige periode, som aftalen varer, er 4,5 milliarder kroner. Når aftalen er fuldt indfaset i 2030, er den årlige økonomi udvidet med 1,7 milliarder kroner, heraf cirka 100 millioner kroner ekstra til især videreuddannelse.
Kjellberg: Hvad med praktik og implementering?
Professor og sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE hæfter sig især ved, at parterne er nået i mål.
”Jeg havde troet, at der ville opstå væsentlige problemer. Nu har der været stille på linjen i noget tid, og der har ikke været nogen indikationer på, at en aftale var lige på trapperne. Nu er den her så, og man kan jo sige, at aftalen ligger meget i tråd med det, der var lagt op til i Honorarstrukturkommissionen, og de tanker, der ligger i sundhedsreformen. På den store, brede klinge bliver der leveret.”
Der er også spændt et økonomisk sikkerhedsnet ud under de praktiserende læger, tilføjer Jakob Kjellberg.
”Der kommer en voldsom vækst inden for almen praksis, som har fået en række af de ting, der stod i forståelsespapiret. Det gælder blandt andet forskning, uddannelse og selvbestemmelse. På den måde kommer man også i mål og får en ny honoraraftale med de elementer, der var lagt op til.”
Men hvad med praktikken, spørger professoren også.
”Hvad sker der eksempelvis, hvis man bliver uenige om afviste henvisninger? Den praktiske del af, hvordan visionerne skal udleves, bliver spændende at følge. Den implementeringsdel, der kommer senere, er ikke berørt i aftalen.”
Individuelle omsætningsbånd erstatter de nuværende højestegrænser, noterer Jakob Kjellberg sig også.
I 2027 kan klinikkerne afvige med op til 25 procent. Spændet indsnævres gradvist til ±15 procent i 2030. Ved eventuelle overskridelser af den samlede økonomiske ramme på området vil klinikker med de største positive afvigelser fra de individuelle omsætningsbånd som udgangspunkt tilbagebetale før en eventuel kollektiv regulering, fremgår det af pressemeddelelsen fra Danske Regioner.
”Der er en ambition om harmonisering, men det er ikke voldsomt. Det er dog et eller andet, der kan være med til at styre udviklingen fra regionernes side,” kommenterer Jakob Kjellberg.
Søgaard: Kommer lægerne rent faktisk til yderområderne nu?
Professor emeritus, sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet ønsker alle parter tillykke med aftalen og udtrykker et stort cadeau til dem alle. Han minder samtidig om, at aftalen skal godkendes af PLO-lægerne.
”Nogle praktiserende læger vil være nervøse for det her, særligt dem i de større byer. Selvom man har sikret, at ingen går ned i honorar, skal udvidelsen og væksten inden for almen praksis ske i de mere tyndtbefolkede områder. Det er det vigtigste punkt i sundhedsreformen: At få vendt sundhedsvæsenet mod de områder, hvor behovet er størst. Og jeg tror faktisk, aftalen bliver godkendt. Alle praktiserende læger, jeg har talt med, er enige om, at den her omstilling skal til, hvis landet ikke skal knække midt over.”
Det giver ro med en fireårig aftaleperiode, fortsætter sundhedsøkonomen, og Jes Søgaard synes godt om forenklingerne i honorarstrukturen.
”En teknisk detalje, som jeg hæftede mig ved, er honoraret for at holde møder med sygehusspeciallæger. Det er en lille ting, men det giver god mening, når man vil lave den her omstilling,” siger Jes Søgaard.
Han vil dog stadig gerne se lægerne komme ud i yderområderne.
”De fleste praktiserende læger har en ægtefælle eller partner med en akademisk uddannelse, og de vil gerne blive i storbyerne. Flere og flere ser sig selv i større samarbejdsfora med flere læger. Jeg håber, at man i kvalitetsarbejdet, som også bliver løftet med den her aftale, begynder at satse mere på praksisser, der samarbejder på tværs, også så den slags kan blive relevant på Lolland.”
Møller Pedersen: Hvad skal de ekstra penge præcist bruges til?
Kjeld Møller Pedersen er også professor emeritus og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet.
Han vurderer, at man er kommet langt i forhold til den politiske målsætning i sundhedsreformen og skabt en ny og smallere aftale for de praktiserende læger, der primært har fokus på økonomi og vilkår.
Han finder det positivt, at mange af forholdene, der er nævnt i sundhedsreformen, er indført i aftalen.
”Det gælder blandt andet indførelsen af et differentieret basishonorar, som beregnes ud fra både antallet af patienter og deres sygdomstyngde, forenklingen af taksterne og at patienterne fremover kan få håndteret flere ting på samme tid hos den praktiserende læge,” siger professoren.
Dog er det uklart for sundhedsøkonomen, hvad den årlige økonomiudvidelse på 1,7 milliarder kroner helt præcist skal gå til.
”Er der taget højde for vel cirka 500-700 flere praktiserende læger, og for flere opgaver flyttet til almen praksis fra sygehusene?”
Det er også vigtigt at notere sig, at det er en fireårsaftale, selvom oprustningen af almen praksis med 1.500 yderligere læger først nås i 2035, hvor hele udbygningen af almen praksis først er på plads, pointerer Kjeld Møller Pedersen.