Den gode allergibehandling er som en trappestige
Antihistamin, binyrebarkhormon, vaccine – mulighederne for behandling af pollenallergi er nemme at overskue. Men den rigtige vej til en symptomfri krop kommer i samarbejde med patienten.
Patienter med symptomer på allergi vælter fra midten af april ind i almen praksis med kløende øjne og løbende næse.
Pollenallergien står for døren, hvilket påvirker 4 ud 10 danskere i større eller mindre grad.
Selv om allergien er en harmløs immunologisk reaktion, kan allergien være hæmmende for mange patienter. Heldigvis er behandlingsmulighederne gode og præparatklasserne nemme at overskue.
”Vi skelner mellem symptomdæmpende medicin og potentielt kurative tiltag,” siger Kristian Aasbjerg, læge, ph.d. og bestyrelsesmedlem af Dansk Selskab for Allergologi.
Han arbejder til dagligt som HU-reservelæge og forskningsassistent på Aalborg Universitetshospital.
Som navnet afslører, behandler den symptomdæmpende medicin ikke selve sygdommen, hvilket ifølge Kristian Aasbjerg er ganske fornuftigt, da pollenallergi kun i meget sjældne tilfælde er livstruende.
Den optimale behandling bør foregå som en trappestige efter de europæiske retningslinjer på området. Man kan læse mere om de internationale retningslinjer for allergibehandling hos Dansk Selskab for Allergologi.
Inden behandlingen af pollenallergien sættes i gang, er det vigtigt, at man som praktiserende læge får udredt patienten. Har patienten også astma, kan det pludselig udvikle sig til en potentielt livstruende situation, da pollenallergien provokerer astma til at gå i udbrud. Det er ikke uvæsentligt, da patienten kan opleve høfeberen som det dominerende symptom, og derfor være uopmærksom på eventuelle astmasymptomer. I tilfælde med pollenallergi, som giver astmasymptomer i sæsonen, kan behandlingen foregå med præparatet Xolair, eventuelt i kombination med et inhalationspræparat (steroid/bronkieudvidende).
Første trin: Antihistaminer
Antihistaminerne kommer både som tabletter og næsespray, hvor fordelene er, at medicinen er billig, og at den virker med det samme.
Men der er også ulemper ved antihistaminerne.
”De gamle præparater var så sløvende, at de i dag bliver brugt som sovemedicin. I dag har industrien videreudviklet på medicinen, så den i teorien ikke burde virke sløvende. Virkeligheden viser dog, at nogle patienter stadig bliver søvnige af at tage antihistaminerne,” siger Kristian Aasbjerg.
”Derudover er der grænser for antihistaminernes formåen. Så er allergien slem, kan det være nødvendigt at bruge en anden form for medicin,” tilføjer han.
Andet trin: Binyrebarkhormon
Binyrebarkhormon er et af de mest anvendte præparater i moderne medicin, for præparatet er yderst effektivt, og det kan behandle et bredt spektrum af lidelser fra bevægeapparat til immunsystemet. Af samme grund bliver behandling af pollenallergi med intranasal binyrebarkhormon set som the gold standard. Er der behov for yderligere behandling med for eksempel tabletter og indsprøjtninger, skal det foregå hos en speciallæge.
Patienterne skal indtage binyrebarkhormonet som næsespray, og de skal begynde behandlingen, før pollensæsonen går i gang.
”Det tager 14 dage, før behandlingen giver fuld effekt, hvilket også er en udfordring for mange patienter. De giver ganske enkelt ikke behandlingen en chance, og stopper inden de når fuld effekt,” siger Kristian Aasbjerg, og tilføjer:
”Af samme grund bør patienterne faktisk starte omkring 14 dage før den forventede start på pollensæsonen.”
Når binyrebarkhormonet bliver givet lokalt som næsespray, er der sjældent bivirkninger. Kristian Aasbjerg har dog udført et studie, der indikerer, at bliver binyrebarkhormonet givet som depotindsprøjtning under huden eller i en muskel, stiger risikoen for, at patienterne udvikler sukkersyge med 30–80 procent og knogleskørhed op til 50 procent. Derfor bliver denne behandling frarådet. Kortvarig tabletbehandling med binyrebarkhormon kan være aktuelt, men kun i få dage og patienten bør henvises til specialist.
Har patienten svære øjensymptomer findes binyrebarkhormon også som øjendråber. Som praktiserende læge bør du sende patienten videre til en øjenlæge, inden du udskriver medicinen.
”Øjendråber med binyrebarkhormon kan gøre, at trykket i øjet stiger, hvorfor der er risiko for, at patienten får permanent synsnedsættelse,” siger Kristian Aasbjerg.
Tredje trin: Antihistaminer og binyrebarkhormon
Nogle patienter vil være så hårdt ramt af allergigener, at hverken antihistaminer eller binyrebarkhormon kan slå symptomerne ned. Her kan patienten kombinere de to former for medicin.
”Fastholder patienten behandlingen med næsespray og supplerer med antihistaminer på dage, hvor der er meget pollen i luften, vil mange patienter kunne være symptomfri i hele pollensæsonen,” siger Kristian Aasbjerg.
Kurativ behandling
Et fjerde trin på behandlingen af pollenallergi er den potentielt kurative behandling. Her er formålet med immunterapi helt at fjerne allergien og symptomerne fra kroppen.
”Med en vaccine bliver patienten udsat for pollen over længere tid, så kroppen til sidst bliver immun over for pollen. I de bedste tilfælde vil patienten kun have få symptomer et par uger i pollensæsonen, eventuelt slet ikke,” siger Kristian Aasbjerg.
Vaccine mod græspollen eksisterer i dag i 2 former: Med daglige tabletter eller månedlige injektioner. Hvis effekten er god efter 1 til 2 år, bør behandlingen strække sig over omkring 3 år.
”Med tabletter skal patienten tage en tablet hver dag i 3 år. For kvinder er det sjældent et problem, da mange er vant til at tage p-piller, men for mænd kan de daglige piller være en overvindelse. Derfor kan en injektion med vaccine være et alternativ, for behandlingseffekten er nogenlunde lige god,” siger Kristian Aasbjerg.
Du kan læse mere om forskning i injektionsvacciner her. Link til artikel om vacciner.
Tidligere har vacciner med injektion mod pollenallergi ført til dødsfald i Danmark. Det samme gør sig ikke gældende med tabletter.
”Men bliver vaccinen udført af en dygtig fagmand, er risikoen ikke til stede. Derfor er det vigtigt, at behandlingsforløbet med injektioner bliver begyndt hos en specialist,” siger Kristian Aasbjerg.
Af andre – men knapt så alvorlige – bivirkninger er, at patienterne ved injektion kan udvikle ufarligt arvæv i huden.
I sidste ende er det op til den praktiserende læge at oplyse patienten om fordele og ulemper ved de forskellige behandlingsformer. Her er det vigtigt at lytte til patienten.
”Hvis patienten for eksempel ikke har lyst til at tage en tablet hver dag i 3 år, skal vedkommende selvfølgelig have en anden behandling for at få den bedste effekt,” siger Kristian Aasbjerg.
Astma-Allergi Danmark har lavet en liste over forskellige typer af medicin, der behandler pollenallergi.
Foreningen har også en pollenkalender for læger for både øst- og vest-Danmark.