Trods kritik: Tilskudsnævn vil fjerne tilskud til meget diabetesmedicin
Efter omfattende kritik har Medicintilskudsnævnet revideret deres forslag om at fjerne generelle tilskud til alle insulin-præparater undtagen de billigste. Det nye forslag ser dog ud til kun at være lidt bedre, mener patientforeninger.
I det oprindelige forslag, der blev sendt til høring i efteråret 2019, argumenterede tilskudsnævnet, at det er mest rationelt at starte diabetesbehandlingen med det billigste præparat. Forslaget om at fjerne et stort omfang af tilskud medførte dog massiv kritik fra lægefaglige selskaber og patientforeninger.
Hvis man fjerner generelt tilskud til en lang række insulin-præparater, kan det betyde, at et stort antal patienter skal have en ny behandling, som i nogle tilfælde ikke vil være helt tilsvarende, lød kritikken kort opsummeret. For nogle patienter er skiftet fra et lægemiddel til et andet nemmere sagt end gjort, og det kan komme med både personlige og sundhedsmæssige konsekvenser.
Nu har Lægemiddelstyrelsen offentliggjort tilskudsnævnets reviderede forslag, og de skriver:
”Medicintilskudsnævnet har nu på baggrund af synspunkter i de indkomne høringssvar samt markedsføring af biosimilært hurtigtvirkende insulin lavet et nyt forslag til fremtidig tilskudsstatus for disse lægemidler.”
Patientforeninger: ”Det ligner ikke en stor forbedring”
Ifølge Diabetesforeningen og Type-1 – tænketank for diabetes ser forslaget stadig ikke ud til at tage højde for, at personer med diabetes har vidt forskellige vilkår og behov.
”Det er lige dele opmuntrende og nedslående,” siger Tobias Bøggild-Damkvist, direktør for Type 1, efter han har læst det reviderede forslag.
”Der er enkelte forbedringer, og så er der andre forringelser. Det ser ud til, at der stadig er lang vej igen, og det er ret nedslående. Forslaget tager stadig ikke udgangspunkt i, at personer med diabetes har forskellige omstændigheder, som gør, at det kan være svært at skifte fra ét præparat til et andet, som måske ikke skal tages på helt samme måde.”
Hos Diabetesforeningen er man ved første øjekast på forslaget heller ikke på linje med tilskudsnævnet. I en nyhed på foreningens hjemmeside udtaler forskningschef Tanja Thybo:
”Umiddelbart ser det jo fortsat ud til at være en indskrænkelse af det generelle tilskud. Det kan både true den individuelle tilpasning af diabetesbehandlingen og skabe utryghed for personer med diabetes. Men vi vil nu dykke ned i forslaget og præcist finde ud af, hvad der er op og ned,” siger Tanja Thybo.
Hun uddyber:
”At skifte insulintype kan i sig selv være en udfordring for personer med diabetes og deres behandlere, der gennem en årrække har fundet frem til det lægemiddel, der passer bedst til sygdom, livsstil og vaner. Den bedste behandling er ikke blot et spørgsmål om pris og medicinsk effekt, men i høj grad også den oplevede livskvalitet.”
Tresiba får generelt klausuleret tilskud
Blandt de præparater, som Medicintilskudsnævnet anbefaler generelt tilskud til er Semglee med insulin glargin 100 E, Lantus Solostar og Lantus ampuller (insulin glargin).
Helt nyt og positivt for mange patienter er det ifølge Tobias Bøggild-Damkvist, at nævnet anbefaler et tilskud – dog klausuleret - til de dyrere langtidsvirkende insulinanaloger insulin degludec (Tresiba) og insulin glargin 300E (Toujeo).
Anbefalingen lyder, at tilskuddet klausuleres til ”type 1-diabetikere samt patienter med LADA, der oplever gentagne tilfælde af symptomatisk hypoglykæmi ved behandling med anden langtidsvirkende insulinanalog,” skriver Lægemiddelstyrelsen.
Nævnet anbefaler også, at NPH-insulin tildeles generelt klausuleret tilskud til ”velbehandlede patienter med diabetes, patienter med steroidinduceret diabetes og behandling af diabetes i forbindelse med graviditet,” skriver styrelsen.
På grund af prisforskelle anbefaler nævnet, at kun det biosimilære Insulin aspart ”Sanofi”, inden for hurtigtvirkende insuliner i penne, bevarer generelt tilskud, og ”de øvrige mister generelt tilskud med undtagelse af Fiasp. Fiasp har en virkningsprofil, der kan være klinisk relevant for patienter med postprandial hyperglykæmi. Nævnet anbefaler derfor, at tilskuddet klausuleres til denne patientgruppe.”
Bedste behandling til laveste pris
Lægemiddelstyrelsen forklarede i efteråret 2020 deres oprindelige forslag. I en e-mail skrev enhedschef fra Lægemiddelstyrelsen:
”Et af hovedformålene med medicintilskudssystemet er at tilskynde til rationel farmakoterapi, herunder at patienterne får den bedste behandling til den laveste pris. Prisfald vil selvsagt bidrage hertil, og hvis behandlingspriserne er på niveau med hinanden, vil der være flere lægemidler, der opfylder kriterierne for generelt (klausuleret) tilskud,” skrev enhedschef Kim Helleberg Madsen, Lægemiddelstyrelsen, i en e-mail til Medicinsk Tidsskrift.