“I takt med at der generelt har været en kraftig stigning i antallet af mennesker, der diagnosticeres med ADHD, har vi set stadig flere voksne patienter med skizofreni - og i medicinsk behandling herfor - som pludselig også har fået en opmærksomhedsforstyrrelse og er ordineret ADHD-medicin. Det viser vores foreløbige datatræk," siger Signe Wegmann Düring.
Forskere vil undersøge stor stigning i antal patienter, der både får antipsykotika og ADHD-medicin
På psykiatriske afdelinger har man set en markant stigning i antallet af voldsomt psykotiske patienter, som er blevet behandlet med både antipsykotika og centralstimulerende midler mod ADHD. En foreløbig analyse viser en eksplosiv stigning siden 2005 i brugen af denne medicinkombination.
Udviklingen er sket på trods af, at gældende retningslinjer advarer mod denne behandlingskombination, da de to typer lægemidler har nærmest modsatrettede virkningsmekanismer, ligesom det er kendt, at indtagelse af centralstimulantia kan forværre de psykotiske symptomer.
“I takt med at der generelt har været en kraftig stigning i antallet af mennesker, der diagnosticeres med ADHD, har vi set stadig flere voksne patienter med skizofreni - og i medicinsk behandling herfor - som pludselig også har fået en opmærksomhedsforstyrrelse og er ordineret ADHD-medicin. Det viser vores foreløbige datatræk," siger overlæge, ph.d. og klinisk forskningslektor i Region Sjælland, Signe Wegmann Düring.
Hun fortsætter:
"Ingen ved, hvordan det egentlig hænger sammen, ligesom der heller ikke er konsensus om, hvordan man samtidig diagnosticerer de to tilstande – om man overhovedet kan have skizofreni og ADHD på samme tid, eller hvordan medicineringen i så fald skal være. Desuden er der ikke rigtig nogen evidens eller guidelines på området. Og derfor er realiteten, at vi ikke bare i Danmark, men globalt ser en meget uensartet behandling af disse mennesker, som gør det tydeligt, at vi har behov for mere viden, evidens og konsensus."
Signe Wegmann Düring påpeger, at der faktuelt ikke er noget, som kan forklare stigningen i antal patienter, der får både antipsykotika og centralstimulerende midler. Blot konstaterer hun, at der gennem årene er sket en ændring i klinisk praksis. Og hvad baggrunden for den udvikling er, og hvordan man kan ændre den til gavn for patienterne, er forskere under hendes ledelse netop gået i gang med at undersøge.
Behov for en faglig diskussion
Studiet vil fokusere på diagnostiserings- og udskrivningspraksis samt receptmønstre. Forskerne undersøger patienternes sygdomsforløb, hvem der diagnosticerer og udskriver medicin, hvilken medicin der ordineres først, og om der er regionale forskelle. De analyserer også de primære risikofaktorer for samtidig behandling med centralstimulerende lægemidler og antipsykotika samt behandlingens konsekvenser. Et særligt fokus er rettet mod patienter med skizofreni og samtidig rusmiddellidelse, som behandles med begge lægemiddeltyper, og som måske har en øget risiko for at blive fejlbehandlet, med mere alvorlige konsekvenser. Denne patientgruppe er også af interesse, fordi nogle typer af ADHD-medicin har et rusmiddel potentiale, og patienterne derfor selv foretrækker denne medicin fremfor en anden og måske bedre behandling.
“Jeg håber, at vores projekt vil føre til, at vi får skabt et grundlag for en faglig diskussion om, hvordan den kliniske praksis på området bedst kan se ud, og at vi kan få etableret et rammeværk af vidensbaserede retningslinjer i forhold til dobbeltdiagnoser og rusmiddelafhængighed. Blandt andet for at praksis fremover kommer til at bygge mindre på den enkelte læges tolkninger end på datadreven forskning. Vi kommer med vores projekt ikke til helt præcist at sige, at dette eller hint er det korrekte at gøre. Men vi får afdækket en række risikofaktorer, som vi kan tage udgangspunkt i, når vi sammen skal finde en best practice,” siger Signe Wegmann Düring og tilføjer:
“Det kan være, at vi i vores studie finder ud af, at patienterne, der får både det ene og det andet lægemiddel, på flere parametre klarer sig bedre. Så kan vi måske efterfølgende få talt os frem til, at det er denne form for behandling, vi mere systematisk skal forfølge. Det kan dog også være, vi finder ud af det modsatte: At patienterne får det dårligere ved at tage begge typer medicin. I så fald må enden på det blive, at den praksis skal ophøre. Uanset hvad er jeg sikker på, at ingen læger i dag gør noget i ond mening. Det, der bare er vigtigt nu af hensyn til patienterne, er, at vi som gruppe bliver enige om, hvad der er det rigtigste at gøre, når vi sidder over for dem.”
Forskeren understreger, at usikkerhederne om behandlingen med centralstimulerende lægemidler og antipsykotika på samme tid gælder både dem, der måske som børn har fået en ADHD-diagnose og senere i livet får for eksempel en skizofreni-diagnose, og omvendt også dem, der først har fået en psykose-diagnose og siden en ADHD-diagnose.
Projektets fokus
Ifølge protokollen til studiet vil det første spørgsmål, som forskerne vil forsøge at besvare, handle om udviklingen af samtidig brug af centralstimulerende lægemidler og antipsykotika samt risikofaktorer for dette receptmønster. Her er hovedhypotesen, at risikoen for samtidig behandling har at gøre med en historie med afhængighed, geografisk placering og en diagnose af ADHD forud for en diagnose inden for psykosespektret.
Et andet hovedfokus i projektet er at se på konsekvenserne af samtidig behandling med de to typer lægemidler. Her er hypotesen, at det over tid øger risikoen for akutte indlæggelser, død, kriminalitet og gør det vanskeligt at komme ind på arbejdsmarkedet - og at stofmisbrug yderligere øger risikoen
Projektet er forankret i Klinisk Akademisk Gruppe Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri, og er en del af REDD-PAC-projektet.