Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Tirzepatid sætter nye standarder for reducering af langtidsblodsukker

ADA: Flere tirzepatid-studier er publiceret og sætter en helt ny standard for, hvor meget man kan forvente langtidsblodsukkeret kan reduceres hos patienter med type 2-diabetes. Dertil kommer et stort vægttab.

Det fastslår en række begejstrede forskere under præsentationen af SURPASS-studierne på en to timer lang session på diabeteskongressen ADA 2021 dedikeret til SURPASS-studierne og tirzepatids potentiale mod type 2-diabetes. Tirzepatid er en kombination af en GLP-1-receptoragonist og et GIP-molekyle.

”Dette er blandt de mest imponerende kliniske fase III-data, vi har set som behandling af type 2-diabetes. Faktisk, når man ser data for antallet af mennesker, der når [HbA1c]-målet - hvad enten det er syv procent eller endda lavere end sejs procent - er det ganske utroligt. En væsentlig del af deltagerne får deres langtidsblodsukker normaliseret med denne behandling,” udtalte Daniel J. Drucker under SURPASS-symposiet. Han er læge og seniorforsker på Lunenfeld-Tanenbaum Research Institute ved Mount Sinai Hospital og professor ved University of Toronto.

Hans begejstring blev flugtet af flere andre, som konkluderede, at det kan sætte et nyt mål for, hvad man kan forvente af reducering af langtidsblodsukkeret (HbA1C). To af SURPASS-studierne har nu været gennem peer review og er publiceret i henholdsvis The Lancet og the New England Journal of Medicine.

Vægttab ikke set før

I Danmark er man også imponeret over resultaterne, omend med lidt mere mådehold.

”Det er markante HbA1c-fald vi ser med tirzepatid, men hele stofgruppen med GLP-1RAer, om det er højdosis semaglutid eller 15 mg af tirzepatid (GLP-1RA + GIP, red.), det er en game changer. Det kommer til at betyde noget i forhold til hvor længe, patienterne kan være uden insulin, og så for vægttabet. Det er noget, som virkelig har betydning for patienterne – at de kan se frem til at blive velreguleret og opnå et betydeligt vægttab. Det er magiske ord for en person med type 2-diabetes,” siger Jens Meldgaard Bruun, overlæge og klinisk professor på Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet. 

”Jeg vil dog ikke gå langt som at sige, at tirzepatid kommer til at ændre så meget i sig selv, i forhold til de blodsukkersænkende effekter, men kombineret med vægttabet er jeg imponeret over stoffet (tirzepatid, red.).” 

Han får opbakning af sin kollega professor og overlæge Filip Krag Knop. 

”Vi har at gøre med et stof, der giver vægttab og blodsukkersænkende effekter, som vi ikke har set før hos patienter med type 2-diabetes. Det er imponerende i sig selv,” siger Filip Krag Knop, professor, overlæge og leder af Center for Klinisk Metabolisk Forskning på Herlev-Gentofte Hospital.

”Det er fantastisk, at de kan få ca. 50 procent ned på et helt normalt niveau, hvad angår langtidsblodsukker, men HbA1c <39 mmol/mol (5,7  procent) i forhold til HbA1c <48 mmol/mol (6,5 procent) har nok ikke stor klinisk effekt på de hårde endepunkter såsom risiko for mikrovaskulære komplikationer. Vi ser nogle bivirkningsprofiler, som dem, der præsenterede studierne, siger svarer til GLP1-RA-klassen, men når man kigger på detaljerne, er de ikke helt identiske. Der er bl.a. en grad af diarré, som ikke er helt typisk for GLP-1-RA-klassen. I SURPASS 2 er der er flere, der dør, i tirzepatid-armene i forhold til i semaglutid-armen; det bør man være opmærksom på, selv om der godt kan være tale om et tilfældigt fund. Det er meget få, så det er ikke signifikant,” siger Filip Krag Knop, som dog overordnet set er optimistisk. 

”Det er lovende, at det ser ud som om tirzepatid reducerer de dårlige kolesteroler og det systoliske blodtryk. Der vil formentlig være kardiovaskulære fordele at hente, men den hårde evidens må vi vente på, indtil vi får data fra det store SURPASS-CVOT med over 12.000 patienter med type 2-diabetes og hjertekarsygdom,” siger Filip Krag Knop.

Professor: Det markerer et paradigmeskifte

Professor Sten Madsbad ser kun positivt på det. Han vurderer, at SURPASS-studierne er med til at markere begyndelsen på et paradigmeskifte i behandlingen af type 2-diabetes, som har været under opsejling, og som nu virkelig viser sig med tirzepatid, men også semaglutid 2,4 mg.   

”Det her er starten på en grundlæggende ændring i tilgangen til type 2-diabetes. Vi kommer i fremtiden til at behandle type 2-diabetes ved at behandle overvægten først. Vægten er den grundlæggende defekt, som patienten har, og når vi behandler overvægten, så forsvinder diabeten. Det er en hel anden behandlingsstrategi og en væsentlig ændring af vores behandlingsfokus, som lige nu først og fremmest er blodsukkerregulering og blodtryk,” siger Sten Madsbad, overlæge på Endokrinologisk Afdeling ved Hvidovre Hospital og lærerstolsprofessor i medicinsk endokrinologi ved Københavns Universitet. Han er desuden gruppeleder ved the Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Section for Translational Metabolic Research, hvor han udvikler nye metoder til behandling af type 2-diabetes og overvægt og fedme.

Han mener samtidig, at tirzepatid får stor betydning i den forandring, der er ved at ske, og han er ikke skeptisk omkring bivirkninger eller den positive effekt på hårde endemål. 

”Jeg ser enormt positivt på resultaterne. Det er en hel ny generation af behandling. Noget så effektivt har vi aldrig haft. Insulin bliver igen udsat i behandlingsforløbet. Jeg er ikke tvivl om, at det også vil have beskyttende effekt på hjerte og nyre. Derudover synes jeg ikke, at det ser ud til, at der er tegn på en anderledes bivirkningsprofil, end den, vi kender fra andre GLP-1-RA’ere,” siger Sten Madsbad, som sammen med kollegaer har forsøgt at finde en forklaring på, hvorfor tirzepatid er så effektiv til at sænke HbA1C.

”Der er ingen, der ved, hvorfor det har så markant en effekt, det har, og hvilken rolle GIP-hormonet spiller i det. Det er nok GLP-1-analogen, som bærer ansvaret, men hvordan det hænger sammen, ved vi ikke,” siger han. 

SURPASS-2-resultater

I fase III-forsøget SURPASS-2 indgik data fra 1.879 voksne med type 2-diabetes, der var utilstrækkeligt reguleret på metformin (mindst 1.500 mg dagligt). De havde en gennemsnitsalder på 57 år, gennemsnitlig baseline HbA1c på 8,28 procent og gennemsnitlig basisvægt på 93,7 kg. 

De blev tilfældigt tildelt semaglutid et mg eller tirzaptid i tre forskellige doser (fem mg, 10 mg og 15 mg).

Efter 40 ugers behandling havde mere end halvdelen af deltagerne (50,9 procent) nået en HbA1C på under 5,7 procent og var altså i normalniveauet for langtidsblodsukker.

Derudover opnåede de et betydeligt vægttab. Ved højeste dosis (15 mg) var vægttabet på 13,1 procent. Ved mellemste dosis (10 mg) gav tirzepatid et vægttab på 11 procent.

SURPASS-2 viste desuden, at 5,1 procent af deltagerne stoppede på grund af bivirkninger ved den laveste dosis tirzepatid (fem mg). Ved mellemste dosis (10 mg) var det 7,7 procent og 7,9 procent (15 mg) ved højeste dosis. Ved semaglutid et mg var det til gengæld 3,8 procent, der stoppede med behandlingen på grund af bivirkninger. Der sker altså en fordobling af behandlingsophør ved den højeste dosis tirzepatid sammenlignet med semaglutid et mg. 

SURPASS-4 og MACE-analyse på tværs af SURPASS-programmet

SURPASS-4 er den største og længste undersøgelse i SURPASS-programmet ind til videre, og er den femte og sidste globale undersøgelse for tirzepatid i type 2-diabetes, der er afsluttet.

Her blev tirzepatid sammenlignet op mod insulin glargin og var igen overlegen med hensyn til langtidsblodsukkerreduktion og vægttab.

SURPASS-4-studiet var fokuseret på personer med type 2-diabetes og øget kardiovaskulære risikofaktorer, og afslutningen af ​​undersøgelsen var drevet af akkumulering af alvorlige kardiovaskulære hændelser (MACE). 

En CV-sikkerhedsmetaanalyse blev udført på tværs af SURPASS-programmet, når det foruddefinerede antal MACE-hændelser var nået. 

Metaanalysen bestod af 116 deltagere med vurderet MACE-4, et sammensat endepunkt for død fra kardiovaskulære eller ubestemte årsager, hjerteinfarkt, slagtilfælde og indlæggelse på grund af ustabil angina. 

Sammenligning af poolet tirzepatid versus poolede komparatorer blev der opnået et risikoforhold på 0,81 (97,85% konfidensinterval [CI], 0,52 til 1,26).

SURPASS-4 bidrog med størstedelen af ​​MACE-4-hændelserne til CV-sikkerhedsmetaanalysen, og inden for SURPASS-4 blev der observeret et hazard ratio på 0,74 (95% CI, 0,51 til 1,08).