SGLT2-hæmmere bremser fedtlagring i kroppen

EASD: Et nyt dansk studie viser, at SGLT2-hæmmere reducerer glukosetransportøren GLUT-4 i fedtvævet. Det kan skyldes en reduceret lagring af lipider i fedtvævet, mener reservelæge Katrine Meyer Lauritsen, der er forskeren bag studiet.

Kapaciteten til at optage sukker i fedtvævet bliver nedreguleret i behandling med SGLT2-hæmmer. Mekanismen bag består af glukose-transportøren GLUT4, hvis protein og genindhold reduceres betydeligt, hvilket gør lagringen af fedt mindre og resulterer i vægttab.

Det viser et nyt dansk randomiseret studie (OP 204) præsenteret på dettes års EASD-kongres.

Det er særlig interessant, da det ikke tidligere har været belyst, hvordan SGLT2-hæmmere påvirker lagringen af fedt, forklarer Katrine Meyer Lauritsen, der er reservelæge og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitetshospital.

“Det er vigtigt, at vi får et bredt kendskab til den medicin, vi behandler vores patienter med, så vi bedre kan tilrettelægge den optimale behandling for den enkelte patient. Særligt fordi vi ser et stigende behov for behandlinger, som kan hjælpe patienterne til et vægttab, hvorfor resultaterne fra dette studie er vigtige,” siger hun.

I studiet reducerede SGLT2-hæmmere både ekspressionen af GLUT4-protein (9,5± 4,6 vs.12,8± 6,5 arbitrære enheder (AU), p = 0,03) og GLUT4-gen (0,49 (95% CI 0,36-0,62) vs. 0,66 (95% CI 0,55-0,79) AU, p = 0,01) i det subkutane fedtvæv. 

Studiet er et randomiseret og dobbeltblindet placebo kontrolleret studie med en kohorte på 13 patienter med type 2-diabetes i alderen 50-70 år, som alle havde en stabil vægt under studiets forløb og blev behandlet med metformin. Forsøget løb over fire uger, hvor deltagerne enten modtog en daglig dosis af empagliflozin (Jardiance) 25 mg eller placebo. 

Sukker-optaget falder

Forskergruppen bag undersøgte lagringen af fedt blandt deltagerne ved hjælp af PET/CT-scanninger og biopsier. Her observerede forskerne en tendens til, at sukkeroptaget faldt i det subkutane fedtvæv, men forskellen var ikke signifikant mellem behandlingsgruppen og placebogruppen. Alligevel er fundene positive og bidrager til en større forståelse af mekanismerne bag SGLT2-hæmmere, mener Katrine Meyer Lauritsen.

“Vi observerede en tendens til at optaget af sukker også faldt, men vores kohorte var meget lille, hvilket kan forklare manglen på en signifikant forskel imellem de to deltagergrupper,” siger hun og fortsætter:

“Det er et stort plus, at vi nu er kommet et skridt nærmere på at forstå, hvilke mekanismerne, der er ved vægttab, og hvad vi i praksis kan gøre for at skrue på dem og dermed modificere et større vægttab til type 2-diabetikere.”

Konkret virker SGLT2-hæmmere ved at øge udskillelsen af glukose i nyrerne. Det har en række positive effekter for patienterne, da blodtrykket sænkes, blodsukkeret falder og leder til vægttab under behandlingen. Det nye studier har undersøgt, hvordan lagringen af lipider påvirkes af behandlingen, og viser, at glukosen omdannes i fedtvævet til glycerol (komponent i triglycerid), hvorfor en mindre ekspression af GLUT-4 er et tegn på mindre lagring af lipider i fedtvævet og dermed vægttab.

Endnu mere markante resultater

Alle deltagerne i studiet er undersøgt i fastende tilstand, hvor ændringerne i fedtvævet formentlig medieres af ændringer i insulinniveauer. Derfor er næste skridt for forskergruppen at gennemføre et lignende studie med deltagere, som har spist, hvor insulinniveauerne er højere. Forventningen er, at ændringerne i fedtvævet og glukoseoptaget vil være endnu mere markante. 

“Det vil være yderst interessant at se, hvordan mekanismerne virker ved et helt almindeligt madindtag blandt type 2-diabetikere. Det vil kunne understrege vores nuværende fund, hvor vi forventer at se endnu større forandringerne med en mere markant reducering af GLUT4 og glukoseoptag, men det skal yderligere studier vise,” siger hun. 

SGLT2-hæmmere har fået en større plads i behandlingen af type 2-diabetes efter større studier som bl.a. DAPA-CKD, der har påvist beskyttende effekt mod nyresygdom og kardiovaskulære hændelser både blandt patienter med og uden diabetes.