Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

”Vi ved i forvejen, at melatonin ofte har en gunstig virkning ved søvnproblemer hos børn med autisme og lignende. Det interessante er her, at man med Slenyto har udviklet depot-tabletter med mulighed for flere timers effekt, hvor de melatonin-præparater, vi ellers bruger til børn, er til korttidsbehandling og først og fremmest virker på indsovning,” siger Torben Isager, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og seniorkonsulent ved Psykiatriformidlingen i København.

Han noterer sig, at det undersøgte melatonin også har, hvad kan kalder en overbevisende ’sekundær’ effekt på adfærdsproblemer hos nogle børn med ASF. Men det overrasker ham ikke, da det er en almen klinisk erfaring, at bedre søvn kan dæmpe udadreagerende adfærd hos børn med f.eks. ADHD og autisme, som han siger.

Dette er også baggrunden for mange lægers brug af melatonin til børn. Tine Houmann, der er afsnitsledende overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup, siger:

”Vi bruger rigtig meget melatonin. Især til børn med neuropsykiatriske vanskeligheder som autisme, mental retardering og ADHD, og som har søvnvanskeligheder. Den praksis vil de nye studier ikke ændre på,” siger hun.

Det mest benyttede præparat til børn og unge herhjemme har i mange år været Circadin – også selv om det kun er godkendt til behandling af voksne +55 år.

Ikke til adfærdsproblemer

Som Tine Houmann ser det, er det ikke forkert, når forskerne bag studierne konstaterer, at søvnvanskeligheder kan medføre en forværring af børnenes adfærd i dagligdagen, og at jo dårligere søvn, des flere adfærdssymptomer – og des dårligere livskvalitet også for forældrene. Men hun understreger, at løsningen på adfærdsproblemerne ikke er melatonin, og at der heller ikke er belæg for dette i studierne.

”Studierne viser, at effekten på adfærden kommer via, at barnet får sovet ordentligt om natten. Så ingen må drage den konklusion, at Slenyto kan bruges til at behandle adfærdsproblemer. Det er kun til behandling af børn med søvnvanskeligheder. At man så får en effekt på adfærden også, er jo bare fint,” siger hun.

I dag behandler hun børn med svære søvnvanskeligheder med melatonin i doser på en-tre mg. Når hun af og til bruger større doser, er det til børn, der samtidig har en mental retardering eller autisme, som gør dem meget urolige og giver dem store søvnvanskeligheder. I studierne af Slenyto fik en stor del af børnene dog effekt med en dosis på 10 mg – og her med den bivirkning, at børnene så også var søvnige i dagtimerne, noterer Tine Houmann sig og havde gerne set en nærmere karakteristik af børnene, der fik den højeste dosis.

Det mest interessante resultat af studierne er for hende, at det viser sig ikke så meget at være varigheden af indsovningen, der skaber forbedringen i adfærden, men mere den samlede mængde uafbrudt søvn.

”Det er god viden, og betyder, at man ved melatonin-behandling af et barn med søvnvanskeligheder, primært bør gå efter at optimere den samlede søvnmængde frem for at nedbringe indsovningstiden,” siger hun.

Børnevenlig, men dyr

For Torben Isager vil det på baggrund af studierne af Slenyto være oplagt til børn med adfærdsproblemer og søvnforstyrrelse 1) at rådgive om bedre søvnhygiejne, og 2) at afprøve melatonin/Slenyto som sovemedicin, og som en sidste udvej overveje brugen af antipsykotika til at dæmpe den udadreagerende adfærd hos børn også med ASF.

Han glæder sig over, at det med Slenyto er lykkedes for producenten at fremstille tabletterne i en størrelse på kun tre mm, og uden smag og duft. Alt sammen noget, som kan være vigtigt for patienter med den sensitivitet, som er typisk for børn med ASF.

Imidlertid ser han en voldsom akilleshæl ved Slenyto:

”De er dyre! Behandlingen vil koste 500-1000 kr. om måneden før tilskud. Og det er jo medicin, som skal/bør bruges i mange måneder, hvis den virker,” siger han og fortæller, at han endnu ikke har mødt forældre, som er parate til at betale så meget. Til sammenligning koster almindelig korttidsvirkende melatonin (tre mg.) kun 100-200 kr. om måneden.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter