Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Hjernerystelse kan udløse omfattende psykiatriske senfølger

Hovedskader øger risikoen for depression, psykoser, demens og selvmord. Et nyt dansk registerstudie er på vej med data, der viser, hvordan personer med hovedtraumer klarer sig på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

Ingen ved præcis, hvorfor hjernen påvirkes, som den gør ved hovedskader, men spørgsmålet har fanget neuroforskernes opmærksomhed. Det gælder også forskningsleder og professor i immunopsykiatri Michael Eriksen Benros, Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet samt ved Psykiatrisk Center København, Forskningsenheden Biologisk og Præcisions Psykiatri, som dog lige nu er optaget af et forskningsprojekt om de sociale konsekvenser, der er forbundet med hovedtraumer.

Når projektet slutter ved årets udgang, håber han og hans kolleger at kunne give et endnu bedre overblik over senfølger, end man har i dag. Resultaterne vil supplere viden, der er opbygget i løbet af de seneste årtier, som viser, at der er en betydelig øget risiko for en række alvorlige psykiatriske diagnoser – herunder også selvmord. 

”Der er en stigende evidens for en øget risiko for psykiatriske diagnoser som depression og psykoser efter hovedtraume,” fortæller Michael Eriksen Benros, som blandt andet har været med til at påvise sammenhængen i et registerstudie fra 2014, der omfattede 1,4 millioner personer, hvoraf 113.906 havde en hospitalskontakt med hovedtraume. I andre senere studier har man ligeledes set en øget risiko for henholdsvis selvmord og demens efter alvorlige hovedtraumer, der krævede hospitalskontakt.  

“Den øgede risiko fandt vi også, når vi sammenlignede med en aktiv kontrolgruppe med mennesker, der havde knoglebrud, men som ikke havde hovedtraume,” fortæller Michael Eriksen Benros. 

Med hovedtraume mener han traumatic brain injury (TBI), der defineres som et slag mod hovedet, der efterfølgende bliver diagnosticeret som hjernerystelse og i de sværere tilfælde kraniebrud eller hjerneblødninger.

Evidensen er stærk

Det hele begyndte for 20 år siden, da den amerikanske-nigerianske patolog Bennet Omalu på eget initiativ på baggrund af en mistanke foretog en obduktion af den amerikanske fodboldspiller Mike Websters hjerne og udover kronisk hjerneskade også fandt store ophobninger af Tau protein, der påvirker reguleringen af følelser og humør. Omalu forbandt fundet med de voldsomme sammenstød, der er en del af den amerikanske kontaktsport, og fundet udløste med tiden et skred i forståelsen af hovedtraumer og deres konsekvenser.

Hovedtraumer er en af de mest almindelige årsager til akutte indlæggelser på hospitaler i Danmark. Michael Eriksen Benros anslår, at det drejer sig om 20.000 akutte indlæggelser årligt, og derfor er det ifølge ham afgørende vigtigt at forstå følgerne – ikke mindst rækken af mentale forandringer efter hovedtraume, så man tidligere kan sætte ind med forebyggende støtte.

”Evidensen er efterhånden ret stærk for, at alvorligt hovedtraume kan være forbundet med øget risiko for psykiatriske senfølger, hvilket vi både kan se fra dyrestudier, hvor man kan studere det eksperimentelt, men også fra humane studier,” siger Michael Eriksen Benros. 

Den stigende evidens har øget opmærksomheden om senfølger af hovedtraumer.

”Det har vist sig, at hovedtraumer kan påvirke hjernens funktioner mere langvarigt, både i forhold til det kognitive og psykiske. Der kom særligt fokus på det, efter at NFL – altså the National Football League i Amerika – anerkendte hovedtraumer som en mulig arbejdsskade efter, at evidensen havde hobet sig op,” fortæller Michael Eriksen Benros.

”Hos NFL-spillere med gentagne traumatiske hjernepåvirkninger, så man en høj forekomst af efterfølgende psykiatriske lidelser – herunder demens – samt en øget forekomst af depression og selvmord. Blandt andet identificerede man lidelsen CTE (Chronic Traumatic Encephalopathy) hos nogle af de afdøde NFL-spillere, hvor man kunne se specifikke hjerneforandringer, der var relateret til de gentagne hovedtraumer, som man kan se ved obduktion af hjernen, og ikke på hjernescanninger.”

Det studie, Michael Eriksen Benros arbejder med lige nu baserer han og kollegerne på data fra de danske nationale registre. Her følger de alle personer over 18 år, som har haft hospitalskontakt på grund af et hovedtraume, for at se, hvordan de klarer sig uddannelsesmæssigt og på arbejdsmarkedet i en tiårig periode efter hovedtraumet (se faktaboksen under artikel).

Neuroinflammation

En af de bagvedliggende mekanismer ved senfølger af hovedtraumer, som Michael Eriksen Benros peger på, er inflammation i hjernen. En opdagelse, Benros selv har bidraget til at belyse i et review fra 2020.

”Hovedtraume kan fremkalde en immunologisk reaktion i hjernen med neuroinflammation, som kan påvirke hjernens processer. Desuden kan der ved alvorlige tilfælde af hovedtraume også ses strukturelle forandringer som hjerneblødninger eller læsioner af hjernevævet, der er forbundet med øget risiko for kognitiv påvirkning og psykiatriske symptomer,” fortæller Michael Eriksen Benros. 

Ud over det nye studie om de samlede sociale konsekvenser af hovedtraume, mener han også, at der er behov for dokumenteret viden til brug for forebyggelse og behandling. 

”Der er brug for randomiserede studier i forhold til at optimere behandlingen både for dem, der har senfølger efter hovedtraume, samt randomiserede interventionsstudier i forhold til at forebygge udviklingen af senfølger hos patienter med alvorlige hovedtraumer,” siger Michael Eriksen Benros.  

Om det igangværende projekt Sociale følger af hovedtraumer

  • Personer med hovedtraume har øget risiko for at opleve ændringer i både sociale forhold, personlighed og pådrage sig psykiatrisk sygdom eller begå selvmord
  • Forskningsprojektet har til formål at undersøge de samlede sociale konsekvenser efter et hovedtraume nærmere, så der kan sættes ind med støtte på de rigtige tidspunkter  
  • Forskerne anvender individbaserede registerdata til at identificere alle danskere over 18 år, som blev diagnosticeret med hovedtraume mellem 2000 og 2016
  • De benytter desuden DREAM-data til at undersøge, hvor mange af de identificerede personer der er i arbejde et, to, fem og ti år efter hovedtraumet, og i hvor høj grad de er vendt tilbage til arbejdsmarkedet sammenlignet med matchede kontrolpersoner 
  • De analyserede data vil også vise, hvilke erhvervs- og uddannelsesgrupper, der er mest udsat for langvarige konsekvenser i form efterfølgende arbejdsløshed, nedsat arbejdsevne og ophør af uddannelsestilknytning 
  • Projektet foregår i samarbejde med seniorforsker Trine Madsen fra Psykiatrisk Center København, Forskningsenheden CORE og slutter ved årets udgang

Kilde: Sociale konsekvenser efter hovedtraume - Forskning - Region Hovedstadens Psykiatri