Optimal tilrettelæggelse af arbejdsfordeling mellem læge og sygeplejerske.
Sådan lyder løsningen på nogle af almen praksis store udfordringer, ifølge praktiserende læge Lars Ytte. Og sådan driver han selv sin klinik.
Arbejdsopgaverne hober sig op i almen praksis. Og med supersygehusene kommer der endnu flere. Derfor er der behov for mere fut under debatten om det nære sundhedsvæsen. Ikke kun om de overordnede linjer, men især om det, som for de praktiserende læger og deres sygeplejersker gør hverdagen lettere i arbejdet med kronikerne.
Det mener praktiserende læge i Humlebæk, Lars Ytte, som de seneste tre år har arbejdet efter LEAN-metoden i sin egen praksis og ser det som en stor lettelse både for medarbejdere og patienter.
”LEAN er et redskab til at standardisere arbejdsopgaverne i praksis på en måde, som gør livet meget simplere og meget mere struktureret for de kroniske patienter,” siger han og mener, at det fint understøtter sundhedsministerens ønske om bedre behandling af kronikere i belastede områder.
Men en ting er at standardisere behandlingsforløb i praksis. En anden er kontrollen af, hvad der foregår.
Det sidste sker primært i kraft af den selvkontrol lægerne kan udføre via DAK-E. Men da DAK-E pt. ikke fungerer, er al kvalitetsudvikling gået i stå, som Lars Ytte ser det.
”Det er en katastrofe, at ingen endnu har kunnet få politikerne til at lave et lovgrundlag, så DAK-E’s datafangstindsamling hurtigst muligt kan komme op at køre igen,” siger han.
Samtlige partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige har indgået aftale om fordeling af…
LEAN-processen i Lars Yttes praksis blev tilrettelagt i samarbejde med eksterne LEAN-konsulenter. De så på hver lille arbejdsgang, som var det en produktion af legoklodser – eller Toyotaer.Resultatet blev, at klinikken fik detaljerede arbejdsplaner for alle de behandlinger og opgaver, der hører almen praksis til på de store sygdomsområder. Og det har gjort livet langt lettere, ikke blot for lægen og hans sygeplejerske, men også for patienterne.
”Det handler om at skabe overblik og tilrettelægge arbejdet optimalt læge og sygeplejerske imellem. Det kan være svært. Men hvis ikke vi gør det, bliver for megen behandling præget af tilfældigheder, og lægen får vanskeligere ved at træffe sine beslutninger. Og så er det, at der opstår spildtid i praksis, og vi bliver oversvømmet af opgaver,” siger Lars Ytte.
Mange læger har brug for hjælp til at træffe beslutninger sammen med deres patienter.
Foruden at give patienterne større ejerskab til deres sygdomme betyder de standardiserede forløb, at sygeplejersken får flere kompetencer, ligesom hendes arbejde bliver mere spændende. For sig selv som læge nævner Ytte det at skabe mere kvalitet for patienterne og få et bedre overblik over den enkeltes sygdom, samtidig med at han kan sikre en ensartet behandling for alle med samme diagnose. Det giver bedre tid til reelt lægearbejde, mener han.
”Jeg ser standarderne som logik, der er sat i system. Men vi er nødt til at afsætte tid til at forberede akkreditering, lige som vi er nødt til at lære os værktøjer – for eksempel standarder – som gør det muligt simpelt og systematisk at beskrive de mål, som Den Danske Kvalitetsmodel forlanger,” siger Lars Ytte.
Eksempel
- et standardiseret forløb for atrieflimmer
I første omgang er arbejdsopgaverne konkretiseret ift. indledende udredning og undersøgelser – som sygeplejersken varetager under supervision. Den indledende udredning omfatter:
Anamnese
- arytmi: varighed og mønster
- udløsende faktorer
- medicin, alkohol, rygning
Objektiv undersøgelse
- inklusiv palpering af puls og stetoskopi
- overvej lungefunktionsundersøgelse
Beskrivelse af evt. komorbiditeter
- hjertesygdomme, hypertension, diabetes, fedme, KOL, søvnapnø, nyresvigt, hypertyreose
- Efterfølgende undersøges blodtryk, puls, rygestatus samt evt. temperatur
- Der tages flg. blodprøver: Hgb, leukocytter, trombocytter, kreatinin, e-GFR, Na, K, TSH, CRP, HbA og levertal
- Urinstix for mikroalbuminori/proteinuri
- EKG tages i klinik eller på laboratorium
- Lungefunktionsundersøgelse hvis ordineret
Informationerne fra ovennævnte ligger til grund for den kliniske beslutning, hvor patienterne inddeles i fire grupper, henholdsvis:
- patienter med normalt EKG
- patienter med mistanke om anden hjertesygdom
- atriflimren-diagnose og samtidig EHRA score 1-2
- atrieflimren og samtidig EHRA score 3-4
Patienterne i sidstnævnte gruppe henvises akut til kardiolog.
