Skip to main content

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Personlig holdning styrer lipidbehandling

Personlige og faglige opfattelser er nøglen til at forstå, hvorfor man som praktiserende læge ikke altid følger retningslinjerne, og hvorfor der er store forskelle i behandlingen af hjertekar-patienter.

Når fakta er, at kun halvdelen af patienterne tager deres hjertemedicin, har både samfund, læger og patienter et problem.

Og for at komme en forklaring nærmere er et ph-d. projekt på Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU i gang med en større undersøgelse under overskriften: Risiko for hjertekar-sygdomme i almen praksis – en national undersøgelse af lægers holdning og patienters adfærd i relation til forebyggende behandling af kardiovaskulær sygdom. Bag undersøgelsen står læge og ph.d.-studerende Benedicte Lind Barfoed.

Første delresultat fra undersøgelsen - en kvalitativ interviewundersøgelse – er netop offentliggjort i International Journal of Family Medicine. Og det viser, at de betydelige forskelle i lægers personlige og faglige risikoopfattelser kan være en nøgle til at forstå, hvorfor man som praktiserende læge ikke altid følger retningslinjerne på hjertekar-området.

Benedicte Lind BarfoedDen indsigt vil give mulighed for at forbedre patientens fastholdelse af den aftalte behandling samt at målrette forebyggelsen af hjertekar-sygdom til henholdsvis mænd og kvinder

Benedicte Lind Barfoed

Forskelle i brug af hjertekar-retningslinjer og holdninger til at vurdere og kommunikere risikofaktorer spiller vigtige roller, ligesom synet på egen risiko for hjertekarsygdom.

Tre hovedtemaer

Formålet med interview-undersøgelsen var ’at udforske praktiserende lægers faglige og personlige holdninger og erfaringer i behandling med lipidsænkende lægemidler og deres syn på patientens komplians’. Resultaterne er delt i tre hovedtemaer.

  • I forhold til anbefalinger og retningslinjer finder nogle læger dem nyttige, men vælger deres egen vej på basis af patientens ønsker, præferencer, alder og polyfarmaci samt behandlingens bivirkninger. Andre læger finder retningslinjerne vanskelige at bruge i en daglig klinisk sammenhæng og bruger dem ikke. Enkelte mener endda, at retningslinjerne hæmmer deres virke som ægte læge. Nogle læger mener også, at anbefalingerne mangler forskellige tærskler for blodlipider for forskellige patientgrupper og ser forvirrende konflikter mellem retningslinjerne og laboratoriernes tærskler for blodlipider.

  • I forhold til at få patienterne til at følge lægens behandling og tage deres medicin viser undersøgelsen, at lægerne har forskellige strategier, forskellige måder at kommunikere på, og forskellige holdninger til tjek af om patienterne indløser deres recepter og tager deres medicin, og hvad man i så fald skal gøre ved en lav komplians. Der viser sig også forskellige holdninger til, hvem der har ansvar for hvad. Undersøgelsen identificerer to forskellige måder at forvalte overholdelse på: Den konfronterende og den resignerende. I den konfronterende gruppe følger lægerne typisk to strategier. Dels at præsentere patienterne for forskellige scenarier af hjertekar-problemer, som de risikerer, hvis ikke de følger behandlingen, dels at indkalde dem til gentagne konsultationer i et forsøg på at fjerne deres barrierer for ikke at følge behandlingen. I gruppen af læger, der resignerer, ses komplians som patientens eget ansvar, og et som lægen skal respektere, eller det ses slet ikke som noget problem, idet medicinsk behandling er lægens valg, og at patienten forventes bare at gøre, som lægen siger.

  • Det sidste tema i undersøgelsen vedrører de praktiserende lægers personlige risikostyring, deres holdninger til måling af deres eget lipidniveau og selv at tage lipidsænkende medicin. Her viser det sig, at nogle læger måler deres eget lipidniveau på baggrund af en klar indikation, mens andre måler det jævnligt af ren nysgerrighed, og endnu andre slet ikke bekymrer sig om deres eget lipidniveau. Analyserne i undersøgelsen viser, at modvilje mod at tage lipidsænkende stoffer findes blandt praktiserende læger. Flere udtrykker, at det kan være en stor udfordring at anerkende dyslipidæmi som et problem, der er alvorligt nok til at blive løst med medicin.

Bedre udnyttelse af ressourcer

Tidligere undersøgelser på området har kun fokuseret på komplians ved behandling med kolesterolnedsættende medicin. Omfanget og sammenhængen med den praktiserende læges egen vurdering af og holdning til forebyggelse af hjertekarmæssige risikofaktorer er ikke tidligere belyst i store danske undersøgelser. Derfor satser Benedicte Barfoed på, at ”den aktuelle undersøgelse vil give ny, vigtig viden om sammenhængen mellem den praktiserende læges egen holdning til værdien af hjertekarmæssig forebyggelse og patientens adfærd”.

Hjertekar | 08, jun 2016

Fælles retningslinjer for behandling af børn med arvelige hjertesygdomme

Om få dage udsendes en vejledning om, hvordan man skal udrede og behandle børn i familier…

”Den indsigt vil give mulighed for at forbedre patientens fastholdelse af den aftalte behandling samt at målrette forebyggelsen af hjertekar-sygdom til henholdsvis mænd og kvinder,” siger hun og påpeger, at et vigtigt aspekt ved en bedre effekt af behandlingen også er en mere omkostningseffektiv udnyttelse af både patientens, lægens og samfundets ressourcer.