Hjerteforeningen vil arbejde for en handleplan på hjerteområdet, som især fokuserer på forebyggelse og mere sammenhængende behandlingsforløb for patienterne.
Hjertepakkerne har haft deres mission. Men nu er tiden kommet til at slippe dem og erstatte dem med en national hjerteplan, der sætter fokus på mere kvalitet for patienterne – først og fremmest i form af sammenhængende forløb.
Sådan lyder budskabet fra Hjerteforeningens formand Anne Kaltoft - konstitueret ledende overlæge og ph. d., Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital i Skejby - der i en kommende hjerteplan ser behov for fire konkrete indsatsområder:
- intensiv forebyggelse – bl.a. via skoler og arbejdspladser
- styrket præ hospital diagnostik og behandling
- hospitalsenheder, der både kan modtage og behandle patienter
- sammenhængende behandlingsforløb og effektiv rehabilitering.
”Vi skal tænke over, hvordan vi kan undgå, at nogle mennesker bliver til hjertepatienter. Derfor skal vi arbejde mere systematisk med, hvordan vi kan få rejst forebyggelsesdagsordenen. Vi skal selvfølgelig fortsat sørge for, at vi har en god hospitalsbehandling for de patienter, der bliver så syge, at de skal på hospitalet. Men vi skal også være meget mere opmærksomme på, hvad vi gør for disse patienter, når de kommer ud. De er jo ikke kurerede. Så hvordan sikrer vi, at de bliver rehabiliteret og måske kommer tilbage i arbejde? Det skal der arbejdes meget mere med,” siger Anne Kaltoft.
Hjertepakker en bragende succes
Baggrunden for hendes ønske om en hjerteplan er, at hjertepakkerne faktisk har været en bragende succes. Hospitalerne er inden for de seneste 20 år blevet rigtig gode til at få hjertepatienterne til at overleve. Ifølge OECD er dødeligheden i Danmark meget lav efter blodpropper i hjertet. Men at så få danskere dør af hjertesygdom i dag, betyder omvendt, at mange lever med den – ca. 452.000. Derfor skal fokus nu være på, at en stor del kunne have undgået at blive hjertesyge, hvis de havde været i stand til at udnytte mulighederne for at forebygge udviklingen af hjertekarsygdom.
”At vores hjertepatienter ikke dør, er selvfølgelig en succeshistorie. Men man glemmer bare, at rigtig mange mennesker går rundt med en hjertesygdom. Når vi spørger dem, synes de, at de får en super behandling på sygehusene, men de oplever også, at ingen tager sig af dem, når de kommer ud af hospitalet. De ved ikke, hvor de skal gå hen med deres sygdom og føler, at de falder ned i hullerne mellem sektorerne. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi – praktiserende læger, hospitaler, myndigheder, regioner, kommuner – får samlet op på dette og skabt et langt mere sammenhængende forløb for hjertepatienterne med øget kvalitet og tryghed til følge,” siger Anne Kaltoft.
For stor uensartethed
Hjerteforeningens ønsker til bedre behandling af patienterne både præhospitalt og på hospital skyldes bl.a. en nylig undersøgelse, hvor foreningen fik bekræftet sin mistanke om, at der er alt for stor forskel på, hvad patienterne bliver tilbudt rundt om i landet.
”Vejen til en bedre og mere ensartet behandling af alle danske hjertepatienter går for mig at se via yderligere specialisering og centralisering. Som patienter vil vi gerne køre lidt flere kilometer, hvis vi til gengæld kommer et sted hen, hvor de har kompetencen og ressourcerne til at yde den optimale behandling. Det har man ikke alle steder i dag. Lige præcis for akutte hjertepatienter er den gode behandling meget tidsafhængig. Derfor er det vigtigt at køre dem de rigtige steder hen. Og det kan faktisk lade sig gøre, fordi vi i dag er gode til allerede i ambulancen at finde ud af, hvad patienterne fejler. Det skal bare blive den nye standard. Vi har fået skabt et meget velfungerende præhospital, og der er klare gevinster ved at fortsætte med at udvikle den præhospitale indsats. Og for også at optimere behandlingen på hospitalet er der næppe nogen vej uden om en yderligere centralisering af den akutte modtagelse. Men sådan må det så være,” siger Anne Kaltoft.
En mere professionel forening
Anne Kaltoft blev ny formand for Hjerteforeningen i foråret. Forinden var hun næstformand i tre år og har som sådan været til at sætte en professionalisering af foreningen i gang, som hun nu gerne vil gøre færdig.
”Vi var som forening blevet lidt ’støvet’. Så da vi spurgte, hvor mange der kendte os, måtte vi konstatere, at vi var faldet langt tilbage i danskernes bevidsthed. Det fik os til at gå foreningen igennem med en tættekam for at finde ud af, hvor vi kunne trimme og optimere. Og det førte igen til et omfattende strategiarbejde, som inden længe medfører, at vi offentliggør en ny strategi,” fortæller formanden.
Det normale elektrokardiogram (EKG) er et tilfredsstillende screeningsredskab, når det…
Et af de områder, hvor Hjerteforeningen identificerede udfordringer, var ift. patientstøtten. Man kunne således konstatere, at man havde godt fat i de ressourcestærke hjertepatienter, men ikke nåede helt ud til dem, der havde de største behov. Det har allerede medført markante ændringer i organiseringen af foreningens patientstøtte. Hvor man tidligere ydede rådgivning via syv centre beliggende i landets største byer, har man i dag kun tre fysiske rådgivninger, mens man til gengæld kører ud i landet og yder rådgivning meget mere lokalt. Samtidig er der skruet væsentligt op for rådgivningen via telefon og computer.
Øget egen forskning
Et andet nyt fokusområde for Hjerteforeningen er forskning. Internt i foreningen har man netop etableret egen forskningsafdeling. Forskningen skal fokusere på epidemiologisk og databaseret forskning, som foreningen hidtil har bestilt ude i byen.
”Vi trækker denne type forskning ind, fordi vi gerne vil sætte øget præg på arten af epidemiologiske og statistiske projekter og for mere præcist at kunne understøtte, hvad vi i øvrigt arbejder med,” siger Anne Kaltoft.
Heri ligger også, at Hjerteforeningen gerne vil være med til at fremme en udvikling, hvor alle får gavn af de hjertekar-databaser, der findes. Sådan er det ikke i dag, hvor man ikke helt udnytter en potentiel gevinst ved at samle data fra flere forskellige databaser. I stedet ligger oplysningerne spredt og usynkroniserede. Så her er mere at hente, mener formanden.
Som et andet eksempel på, hvordan Hjerteforeningen nu støtter forskning, nævner hun et nationalt, klinisk forskningsprojekt, som foreningen i samarbejde med Dansk Cardiologisk Selskab har søsat med det formål at finde frem til, hvordan man med andre medicinske præparater og anden medicinsk behandling end i dag kan gavne overlevelse og mindske sygelighed for patienter med hjertesvigt. Parallelt med dette projekt kører Hjerteforeningen en landsdækkende oplysningskampagne. Og for at understøtte begge dele vil man gennemføre egen epidemiologisk forskning om hjertesvigt.
Patienter med atrieflimren og spontan hjerneblødning har både behandlingsmæssige fordele…
”Det vil sige, at vi med vores nye forskningsenhed nu selv kan tilvejebringe dokumentation på områder, som vi gerne vil oplyse om og få både grundforskning og kampagne til at spille bedre sammen,” siger Anne Kaltoft.
Første landsindsamling
For at få den nye og bedre Hjerteforening ordentligt på skinner håber hun på øget synlighed og flere penge til foreningen. I første omgang via den landsindsamling, som Hjerteforeningen for første gang i sin historie har fået tilladelse til. Den løber af stabelen 24. april 2016.
