Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Professor: Højrisikopatienter bør gentjekkes på afdelingerne efter hjemsendelse

ESC: Efterlevelse af nye ESC-guidelines, der anbefaler intensiveret medicinsk behandling af hjertepatienter med høj risiko for iskæmiske events, bør give anledning til en anden arbejdsdeling mellem praktiserende læger og de kardiologiske eksperter, mener professor Steen Dalby Kristensen, Aarhus Universitetshospital.

Patienterne bør tilses på hospitalet, f.eks. et år efter de er udskrevet, siger han.

”Vi skal måske nu begynde at arbejde henimod en mere systematisk behandling af højrisikopatienterne. De nye guidelines tilråder, at vi overvejer at give risikopatienter en mere intensiv behandling. Men det kræver nok, at der kommer en specialist indover. Ellers tror jeg ikke rigtig, det sker…”

Udsagnet kommer på i forlængelse af de nyeste guidelines fra ESC om Kronisk Koronar Syndrom (CCS)  - eller som det tidligere hed, stabil koronararteriesygdom eller stabil angina.

Set med Steen Dalby Kristensens danske øjne er der nu åbnet op for en bedre efterbehandling af CCS-patienter. Men det kræver noget af også det danske system.

En del af de nye anbefalinger handler nemlig om højere prioritering af medicinsk behandling af højrisikopatienter og om mere systematisk opfølgning af samme patienter.

Og det er vand på Steen Dalby Kristensens mølle. Han har i flere sammenhænge givet udtryk for, at han gerne ville have bedre mulighed for at følge op på sine udskrevne risikopatienter.

I ESC guidelines, der blev offentliggjort på kongressens tredjedag anbefales det, at patienter med høj risiko for iskæmiske events og lav risiko for blødning fortsætter med dobbeltbehandling med antitrombotiske præparater og aspirin. Ud over aspirin kan man supplere med clopidogrel, ticagrelor 60 mg 2 gange dagligt (PEGASUS) eller lav dosis rivaroxaban 2,5 mg to gange dagligt (COMPASS).

De nye guidelines anbefaler således at man overvejer en intensiveret anti-trombotisk behandling af risikopatienter. Højrisiko defineres bl.a. som CAD-patienter med flerkarsygdom og behandlingskrævende type 2-diabetes.

På sidste års ESC i München fremkom nye data, der netop har ført til den nye guideline. Og også i den anledning nævnte professor Dalby Kristensen, at det ville være et fremskridt, hvis sundhedssystemet gav kardiologiske specialister mulighed for at følge især højrisikopatienterne også mere end et år efter indlæggelse.

”Bare giv mig mulighed for en telefonsamtale,” sagde Steen Dalby Kristensen dengang.

https://medicinsktidsskrift.dk/behandlinger/hjertekar/1542-hjerteprofessor-jeg-savner-muligheden-for-at-tale-med-udskrevne-patienter.html

Nu mener han, at tiden må være kommet til at man blandt danske kardiologer diskuterer, hvordan man kan skabe et system, hvor patienterne i højere grad bliver fulgt op og medicineret efter de europæiske anbefalinger.

Selv forsøger Steen Dalby Kristensen, afdelingen for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, Skejby, at sikre langtidsbehandling efter hjerteinfarkt ved at skrive i patienternes journal, at behandlingen bør ske ’mindst 12 måneder’ og på den måde komme med behandlingsforslag til den praktiserende læge.

Nu er muligheden måske rykket lidt tættere. I hvert fald er hans europæiske kollegaer nu enige om en guideline, der opgraderer den medicinske behandling af risikopatienter og som anbefaler bedre systematisk i opfølgningen af disse patienter.

”ESC har nu åbnet op for at give den patientgruppe med høj risiko for iskæmiske events en længere antitrombotisk behandling end det år man normalt medicinerer dem i. Den anbefaling får mig til at sige, at det kræver en bedre systematik for hvordan vi følger op,” siger han. Ud over stillingtagen til eventuelt forlængende antitrombotisk behandling kan man også vurdere om den kolesterol sænkede behandling skal intensiveres.

Steen Dalby Kristensen sidder i DCS’s bestyrelse, og han mener, at der i hans faglige fora er bred enighed om, at man bør arbejde på at forbedre behandlingen og etablere en systematisk opfølgning af høj risikopatienterne.

”I de relevante arbejdsgrupper under DCS, i denne sammenhæng vel mest oplagt arbejdsgruppen for prævention og rehabilitering, bør det her måske diskuteres, så vi kan komme tættere på en bedre opfølgning. Der er behov for at vi tager stilling til, hvordan vi gør det her,” siger ham.

Steen Dalby Kristensen mener, det bør diskuteres, hvem der skal se patienterne til opfølgende samtale.

”Det behøver måske ikke nødvendigvis være speciallægen hver gang. Også en sygeplejerske kan med en telefonsamtale, under lægens supervision, klare en opfølgende konsultation. Men jeg mener, at systemet på en eller anden måde skal fremme, at patienten f.eks. et år efter indlæggelsen bliver tilset af en specialist,” siger han.

Myte afkræftet: SU'ere er ikke farlige for hjertet

EASD 2019: Sulfonylurinstof (SU) ser alligevel ikke ud til at øge risikoen for tidlige død af hjertekar-sygdom, selv om det hos mange har været en udbredt opfattelse i årtier.

NYHEDSKOMMENTAR:

Rygterne om SU's død var temmelig overdrevne

EASD 2019: Det er sjældent, at nogen ligefrem håber på snarlig død for andre. Men sådan har det vist været med lægemidlet glimepirid, en første generation SU, her på EASD.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter