Rehabilitering: Hjertepatienter mangler hjælp til at bryde med angst og depression 

Hver femte hjertepatient lider af angst eller depression, og lige nu er der ikke meget hjælp af hente i det offentlige system, når først man er udskrevet fra hospitalet. Der er et enormt hul i den danske hjerterehabilitering, konstaterer kardiolog Ann Bovin, som ærgrer sig over, at der kun eksisterer et privat tilbud, hvilket øger uligheden.

Kardiolog og formand for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Ann Bovin, har i forbindelse med publicering af Sundhedsstyrelsens rapport (december 2024)  ’Hjerteopfølgning’ og i en artikel publiceret på Kardiologisk Tidsskrift kaldt hjerterehabiliteringen for ”det vaklende ben i en ellers succesfuld hjerte-kar-behandling.” Patienterne overlever godt nok i langt højere grad deres blodprop i hjertet takket være et effektivt akutberedskab og akutbehandling – men de risikerer efterfølgende at blive tabt i sektorovergangene og lades derfor alene med behov for efterbehandling, fysisk genoptræning, støtte og psykisk rehabilitering, sagde hun dengang.

De fleste rehabiliteringscentre på sygehusene og i de kommunale sundhedscentre screener godt nok systematisk patienterne efter HADS (Hospital Anxiety and Depression Scale) eller via PRO-pakken, og en andel screenes som anbefalet to gange efter deres hjerteevent. Det er relevant, da angst og depression også kan være en indledende krisereaktion, som kan bedres i takt med, at patienterne undervises i sundhedskompetencer og bearbejder krisen, siger Ann Bovin i en opfølgende kommentar til Kardiologisk Tidsskrift. Men der er desværre ikke et generelt behandlingstilbud i det offentlige, understreger hun.

”Man kan derfor godt sige, at der er et enormt hul i hjerterehabiliteringen, for selv om vi systematisk screener og identificere de patienter, som har behov for støtte, så har vi ofte ingen offentlige behandlingstilbud at tilbyde dem. Komplicerende angst og depression er en barriere for eksempelvis deltagelse i rehabilitering, livsstilsomlægning og rygestop, og mange kommer ikke videre ved egen hjælp og risikerer at blive tabt i sektorovergangene."

Skræddersyede forløb

Det ved forskerne på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet (SDU) ganske meget om. De har i flere år arbejdet med de psykiske konsekvenser af at blive diagnosticeret og leve med en hjertesygdom. De har set, hvor hårdt patienterne rammes af deres nye virkelighed, og hvad det betyder for deres livskvalitet og evne til at leve med deres sydom, at de får den rette hjælp på det rette tidspunkt. Derfor har de stiftet virksomheden HjertePsykologerne, som tilbyder patienter hjælp i privat regi. Indtil videre tilbyder HjertePsykologerne mod betaling skræddersyede psykologiske onlineforløb, som forebygger og behandler angst, stress og depression hos patienter med hjertesygdomme som atrieflimren og iskæmisk hjertesygdom. Målet er at give patienterne hjælp til at håndtere udfordringer som ensomhed, søvnproblemer og konflikter i sociale relationer. HjertePsykologernes mener dog, at alle hjertepatienter i det offentlige system med behov for psykologhjælp bør få adgang til tilbuddet. Derfor er deres ønske også at indgå et samarbejde med det offentlige sygehusvæsen og andre offentlige aktører om at give patienterne et rygstød til livet med hjertesygdom.

”Vi arbejder på at blive privat leverandør til det offentlige, på samme måde som andre private sundhedsaktører leverer ydelser til det offentlige, og at patienter som følge heraf har lav eller ingen brugerbetaling. Årsagen til, at vi ønsker denne model, er at vi således kan give alle med behov adgang til behandlingerne uanset pengepung, men samtidig sikre os at behandlingernes kvalitet opretholdes, fordi vi selv leverer den,” siger Susanne S. Pedersen, som er professor ved SDU og i mange år har været spydspids for forskningen i den psykiske rehabilitering af hjertepatienter. Hun er en af medstifterne af HjertePsykologerne.

Et nedslidende mønster

Tidligere forskning viser, at det er mellem 20 og 30 procent af alle patienter med iskæmisk hjertesygdom, som har behandlingskrævende symptomer på angst og depression.

”Hvis symptomerne ikke afhjælpes, og patienten går rundt med en ubehandlet depression, så vil patienten udover at have ringe livskvalitet koste sundhedsvæsenet omkring 33 procent mere end en patient, som ikke har symptomer på angst og depression. Det har desuden betydning for patientens tilbagevenden til arbejdsmarkedet, ligesom det vil øge risikoen for nye hjerteevents,” siger Susanne S. Pedersen. Hendes kollega, Robert Ahm, psykolog og ph.d.-studerende, som også er en af initiativtagere til HjertePsykologerne, tilføjer:

”De patienter, som rammes af iskæmisk hjertesygdom er en divers patientgruppe, men der er én ting, der går igen hos rigtig mange. Det er første gang, de oplever at være alvorligt syge. Det rammer dem hårdt, at det har med hjertet at gøre, og der er ofte meget ængstelighed og angst forbundet med deres nye tilstand. Uden hjælp sidder de meget nemt fast i et mønster af bekymring, angst og frygt, som er ekstremt nedslidende for dem.”

Et rungende tomrum

På Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital bekræfter projektsygeplejerske Susanne Svane Riis Christiansen, at der hos mange hjertepatienter er hårdt brug for psykologsamtaler. Et behov som hospitalerne ikke kan opfylde i øjeblikket. Hun har assisteret forskerne bag HjertePsykologerne ved blandt andet at finde omkring 30 hjertepatienter til psykologsamtaler i regi af forskningsprojektet eMindYourHeart og har haft samtaler med adskillige patienter i sin lange karriere.

”Angstsymptomer ligner hjertesymptomer rigtig meget; patienterne fortæller om trykken for brystet, svimmelhed, hjertebanken og følelsen af, at hjertet sidder oppe i halsen. Og mange af patienterne får den slags anfald, særligt patienter med hjerterytmeproblematikker har rigtig meget brug for at tale med en psykolog. Så det er et kæmpe afsavn, at vi ikke kan henvise patienterne til den slags tilbud i offentligt regi. Vi befinder os i et rungende tomrum. Det paradoksale er, at vi ofte bruger screeningsredskaber til at udrede patienterne for angst og depression, men ikke har et behandlingstilbud, hvis der viser sig at være et problem.”

Og der er ingen udsigt til bedring ude på afdelingerne, mener Susanne Svane Riis Christiansen:

”Det er desværre ikke den slags kvalitetsmål, vi arbejder med i dag. Det handler primært om, hvor mange, der kommer igennem systemet – ikke så meget hvordan de kommer igennem. Det kan godt være, at man er levende, men man skal jo også have et liv bagefter.”

En social slagside

Der findes altså i øjeblikket ingen tilbud på hospitalerne til de patienter, som screenes positive for angst og depression, og ikke alle kommuner har psykologer tilknyttede. Nogle kommuner er i stand til at gribe patienterne, men det er langt fra alle. Ann Bovin har tidligere forholdt sig særdeles kritisk til denne manglende praksis i en artikel på Kardiologisk Tidsskrift:

”Typisk bliver patienterne anbefalet at kontakte almen praksis, som screener igen, og kan henvise videre til privat psykolog, som patienten selv skal afholde en væsentlig del af udgifterne til. Det giver sig selv, at den løsning har en enorm social slagside, og det estimeres at kun mellem fire og fem procent med behov for hjælp kommer igennem den ’odyssé’ og får psykologbehandling.”

Og det er en kritik, som hun fortsat fremfører overfor Kadiologisk Tidsskrift:

”Jeg mener naturligvis, at det er superærgerligt, at det ikke er et offentligt tilbud. Det øger den sociale ulighed, at der kun er et privat udbudt tilbud med egenbetaling.”

Om HjertePsykologerne:

HjertePsykologerne udspringer fra Syddansk Universitet med en investering fra Science Ventures Denmark (SVD). SVD er ejet af universitetet og hjælper forskere fra SDU og hospitalerne i Region Syddanmark med at nyttiggøre deres forskningsprojekter. Projektet er desuden modnet fra forskning til firma med støtte fra Innovationsfonden.

Forskerne bag HjertePsykologerne drifter virksomheden sideløbende med deres forskningsprojekter på universitetet. Forbindelsen til universitetet sikrer, at HjertePsykologerne bevarer en tæt kobling til den nyeste forskning.

HjertePsykologerne modtager hjertepatienter fra d. 24. februar 2025. På længere sigt planlægger HjertePsykologerne at udvide tilbuddet til andre patientgrupper og deres pårørende.

Forud for etableringen af HjertePsykologerne har forskerne udført fire større forskningsprojekter: ACQUIRE ICD, HOPE-AF, My-Choice og eMindYourHeart.

eMindYourHeart er det nyeste studie. Her er der rekrutteret 30 patienter til feasability studiet og 200 patienter til det randomiserede, kontrollerede studie. Resultaterne af eMindYourHeart forventes at foreligge i slutningen af 2025.

Hver femte patient med iskæmisk hjertesygdom lever med angst eller depression.

Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2013 en National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering.

Anbefalingerne er i øjeblikket under vurdering.