Professor bygger bro mellem retsmedicin og kardiologi – stadig som den eneste i verden

Med et professorat i retsmedicinsk kardiologi bidrager Jacob Tfelt-Hansen til at kortlægge komplekse sammenhænge mellem miljø, gener og hjertesygdom og fastslå præcise årsager til pludselig og uventet hjertedød. Det unikke professorat har de seneste syv år banet vejen for et udvidet obduktionstilbud og sikret bedre rådgivning og behandling. 

Da Jacob Tfelt-Hansen blev udnævnt til professor i retsmedicinsk kardiologi i 2018, var han den eneste i verden med den titel. Og det er han stadig. Tre dage om ugen indfinder han sig på Retsmedicinsk Institut i Teilum-bygningen på Frederik V’s Vej på Østerbro. De andre to dage drejer han om hjørnet ad Blegdamsvej, trækker i kittel, og ser patienter på Rigshospitalets hjertemedicinske afdeling. Turen fra den ene til den anden lokation er ikke lang. Alligevel kan man godt få fornemmelsen af, at Jacob Tfelt-Hansen med sin delte stilling forener to meget forskellige verdener. Blandt retsmedicinerne er der tid til at mødes over madpakkerne, og der hersker en ydmyghed over egne evner. På hjertemedicinsk afdeling er tempoet og selvforståelsen en helt anden. Her hører fælles frokostpauser fordums tid til, og beslutningerne falder taktfast.

”Der er helt bestemt kulturforskelle. Som kardiolog er jeg vandt til meget beslutningsmættede dage. Her på Retsmedicinsk Institut er der en anden eftertænksomhed og ro. Det var lidt vanskeligt for mig at lande i den første tid, men jeg har altid været ydmyg omkring det. Det skal man være, når man kommer udefra. Nu tror jeg, at eftertænksomheden og roen er smittet lidt af på mig. Det er jeg glad for – det går fint hånd i hanke med at være professor, hvor ens ord vægter anderledes,” siger Jacob Tfelt-Hansen.

Han ser det som en stor styrke, at han med sit professorat for alvor har fået mulighed for at slå nogle solide knuder på de tråde, han har knyttet mellem de to specialer i det meste af sin karriere. Det har været med til at styrke forebyggelsen og behandlingen af hjertesygdom. Og så er det netop ofte i mødet mellem klinik og forskning, at ideerne spirer og konturerne til det næste forskningsprojekt begynder at manifestere sig.

”Jeg har i realiteten to jobs. Det er der en helt særlig synergi i. Jeg oplever, at det oftest er i klinikken, at de bedste spørgsmål bliver stillet. Patienterne og familierne har generelt overvejet deres situation utrolig nøje, inden de kommer ind til os. De har tænkt i årsagssammenhænge, som vi ikke selv har overvejet, og det skaber nye ideer til, hvad vi skal gå videre med i forskningen. Så kombinationen af at være tilknyttet to specialer og have min daglige gang både på hospitalet og universitet, den er meget givende,” siger Jacob Tfelt-Hansen.   

Stolte fodaftryk

Jacob Tfelt-Hansens forskning centrerer sig om de komplekse sammenhænge mellem arv og miljø, der fører til, at yngre såvel som ældre pludseligt og uventet dør af en hjerte­sygdom. Nyere tal viser, at mere end 300 danskere under 35 år hvert år dør pludseligt og uventet, og for cirka tre ud af fem skyldes dødsfaldet en mulig arvelig hjertesygdom. Da Jacob Tfelt-Hansen for syv år siden blev professor, lød ambitionen, at opdyrkelsen af det helt nye forskningsfelt ville gøre det muligt at kortlægge den præcise dødsårsag blandt de afdøde samt forebygge tidlig død hos søskende, forældre og børn. Slægtninge i første led har 20 gange større risiko for at få alvorlige hjertesygdomme end familier uden en pårørende med arvelig hjertesygdom. Ambition for det nye professorat er på mange måder blevet fulgt til dørs, vurderer Jacob Tfelt-Hansen.

”Der er sket meget de seneste syv år. Vi har for eksempel fået implementeret en lovændring, der sikrer, at vi kan lave obduktioner på de relevante patienter. Vi har fået langt mere viden om, i hvilke tilfælde vi skal starte et familiemedlem op i forebyggelse, og hvornår vi med ro i maven kan afslutte forløbet. Og så er vi blevet bedre til at finde årsager til hjertestop og vurdere, om det er nødvendigt at foretage genetiske analyser af patienten og sekundært familien. Så forskning i og håndtering af pludselig og uventet hjertedød er blevet sat i system. Det er et fodaftryk, som jeg er stolt af at have været med til sætte,” siger Jacob Tfelt-Hansen.

I november sidste år publicerede det anerkendte tidsskrift Circulation en artikel, som understregede, at der de seneste 20 år er sket et betydeligt fald i prævalensen af pludselig hjertedød i Danmark. Mere præcist er antallet af dødsfald halveret i perioden fra 2000 og frem 2020, og det gælder for alle typer af hjertesygdom. Udviklingen kan langt fra alene tilskrives den forskning, som Jacob Tfelt-Hansen og hans forskerkollegaer står bag. Tilkomsten af arvelige hjerteklinikker i 2006, en forbedret præhospital-indsats og en generel forbedring i folkesundheden har ligeledes været essentielle elementer i at drive den positive trend.   

”Vores forskning og de initiativer, der udspringer af den, har helt sikkert betydet noget for forebyggelsen af pludselig og uventet hjertedød. Hos 40 procent af de unge under 35 år, der har et strukturelt normalt hjerte, som dør af et pludseligt og uventet hjerte­stop, finder vi ved obduktion en arvelig diagnose. I dag har vi gode forudsætninger for at tilgå de afdødes familier via et nationalt databaseprogram, foretage genetiske tests og andre undersøgelser på dem og sætte ind med nødvendige tiltag – livsstilsændring, medicin eller pacemaker – for at forebygge, at de i fremtiden rammes af et hjertestop,” siger Jacob Tfelt-Hansen. 

”Hvis jeg skal skære helt ind til benet, så går mit arbejde ud på at vurdere, om årsagen til et akut hjertestop er arvelig eller ej. Det bedste fund vi kan gøre ved en obduktion er jo i virkeligheden, at årsagen ikke er arvelig – for så er familien fritaget for bekymring. Men hvis der er en arvelig faktor i spil, har vi heldigvis i dag meget vi kan gøre for at reducere familiens risiko.”

Jo yngre den afdøde er, des større er sandsynligheden for, at afdøde havde en arvelig hjertesygdom. Arvelig hjertesygdom er således forsat den hyppigste årsag til, at et ungt menneske under 35 år dør af et hjertestop, mens iskæmisk hjertesygdom (både arvelig og erhvervet) er den næsthyppigste årsag. Forholdstallet mellem de forskellige diagnoser har ikke ændret sig over tid.

Fylde hullerne op

Selvom Jacob Tfelt-Hansen som helt ung læge troede, at han skulle være endokrinolog, så blev det hurtigt den akutte kardiologi, der fangede hans interesse, og som siden har sat rammen for hans karriere.

”Jeg fattede stor interesse i at forstå de mekanismer, der fører til et hjertestop. Og så var det helt fantastisk de gange, det lykkedes at genoplive en patient med hjertestop,” siger han.

Jacob Tfelt-Hansen har på mange måder selv været med til at lægge de trædesten, som har banet vejen for hans karriere. Da han for snart 20 år siden sammen med professor Stig Haunsø fra Rigshospitalet begyndte at afsøge epidemiologien bag pludselig og uventet hjertedød, blev det tydeligt, at de stod foran et videnshul. Der fandtes ingen samtidige data. Men dødsattest for dødsattest og obduktionsrapport for obduktionsrapport fik de langsomt fyldt videnshullet op.

”Vi var de første i verden til at lave et landsdækkende epidemiologisk studie af uventet og pludselig hjertedød og har sidenhen fortsat med at bidrage til og præge feltet internationalt. Lige fra starten har vi haft øje for det afgørende i at få etableret et samarbejde med de retsmedicinske institutter for blandt andet at få adgang til dødsattester og obduktionsrapporter. Det multidisciplinære har altid – og længe inden professoratet kom på tale – været en stor del af mit arbejde,” siger Jacob Tfelt-Hansen.

Den unikke adgang til data i Danmark har betydet, at Jacob Tfelt-Hansen og hans forskningsgruppe fortsat er nogle af dem, der leder forskningen i pludselig og uventet hjertedød på verdensplan. Sammen med grupper fra Holland, USA, England og Australien har de bidraget til at udarbejde de retningslinjer og konsensuspapirer, der fastsætter retningen på området. Jacob Tfelt-Hansen er også medlem af et europæisk referencenetværk (ERN) for sjældne og lav-prævalente hjertesygdomme.   

”Vi har nogle ret fantastiske muligheder i Danmark. Vores høje obduktionsrate og adgangen til nationale data har gjort det muligt for os med stor præcision at fastslå dødsårsager, og efterfølgende følge afdødes forældre, børn og søskende og kortlægge, hvordan det går dem. På den måde har vi kunnet dokumentere denne her ophobning af sygdom i familierne og skærpe forebyggelsen,” siger Jacob Tfelt-Hansen.

Mening i tragedien

Netop forebyggelsesdelen ligger Jacob Tfelt-Hansen nært. Tal og statistik om pludselig og uventet hjertedød dækker over mange ulykkelige skæbner: Mange unge mennesker, hvis liv sluttede for tidligt. Og endnu flere pårørende, hvis tilværelse tog en uønsket drejning.

”Da jeg som ung læge brugte et hav af forskningstimer på at læse obduktionsrapporter og dødsattester, blev jeg konfronteret med mange tragiske menneskeskæbner. Det var tung og trist læsning og til tider svært at komme igennem. Men efterhånden som vi begyndte at forstå dødsårsagerne og se mønstre i data, blev det lettere at skifte fokus og tænke i, hvordan vi kunne prædiktere risici i familierne og forhåbentlig forhindre det næste dødsfald. Dér begyndte det at give mening at lave dét, jeg gør,” siger Jacob Tfelt-Hansen.   

”Det tror jeg også, at det gør, hvis man ser det fra de pårørende til den afdødes side. Det her med, at vi kan give dem noget viden, som kan forklare dødsfaldet – og som de kan bruge i familien – det er min erfaring, at det er et lille lys i mørket i en svær tid. Noget, der kan hjælpe dem lidt i sorgprocessen.”

I 2018 blev der implementeret en ændring i Sundhedsloven, som har bidraget til, at Jacob Tfelt-Hansen og hans kollegaer kan sikre de pårørende en kvalificeret viden. Lovændringen gav hjemmel til, at patienter som dør pludseligt og uventet, kan få foretaget en obduktion i retsmedicinsk regi for at afklare, om dødsårsagen kan være arvelig. Ændringen har ifølge Jacob Tfelt-Hansen medført en stigning i obduktioner til gavn for de efterladte familier. 

”Jeg har aldrig mødt nogen, som har fortrudt en obduktion af deres afdøde familiemedlem. I øjeblikket kan det synes forkert eller uoverskueligt, men når det værste chok har lagt sig, begynder spørgsmålene at dukke op. Hvorfor skete det? Bærer jeg selv på et sygdomsdisponerende gen? Og hvis ikke man har de svar, så er det min erfaring, at livet kan gå i stå, og frygten og sorgen over at mangle svar kan fylde meget,” siger han.

Almindelige ambitioner

Der er sket meget i tiden op til og efter, at Jacob Tfelt-Hansen blev udnævnt til professor i retsmedicinsk kardiologi. Han håber og tror, at udviklingen vil fortsætte i samme tempo fremadrettet. For nylig modtog han en stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden – en Clinical Distinguished Investigator – som skal anvendes til blandt andet at forske i individualiseret stamcellebehandling til patienter med arvelige hjertesygdomme. 

”Jeg håber, at jeg kan bruge de næste 20 år af mit professionelle liv på at blive endnu bedre til at hjælpe de afdødes familier og forebygge pludselig hjertedød, blandt andet gennem udvikling af stamcelleteknologi. Og ved at opbygge registre for de sjældne arvelige hjerte­sygdomme,” siger Jacob Tfelt-Hansen.

Selvom hans professorat er unikt, så deler Jacob Tfelt-Hansen formentlig sine ambitioner med samtlige andre læger: Han vil gerne gøre en forskel for patienterne og deres pårørende. I praksis handler det for Jacob Tfelt-Hansen især om at kvalificere den vanskelige samtale. 

”Vi sidder ofte med mennesker, der har oplevet pludselig og uventet hjertedød i den nærmeste familie, og vi skal rådgive dem om deres egen risiko for hjertedød. Det er en svær samtale, men jo mere vi ved, des bedre kan vi rådgive det menneske, vi sidder overfor og sørge for, at de mennesker, der har brug for det, får den rette behandling. Derfor er det så vigtigt, at vi hele tiden bestræber os på at blive klogere og få stadig mere solide tal at læne os op ad,” siger Jacob Tfelt-Hansen.

”Der er ikke noget her i verden, der hedder nul-risiko. Vi kan alle sammen gå ud og få en tagsten i hovedet i morgen. Det er et grundvilkår. Men for patienter, der fra den ene dag til den anden får at vide, at er bærere af en arvelig hjertesygdom, bliver det grundvilkår pludselig meget præsent, og de er nødt til at rekalibrere sig selv. Det skal vi hjælpe dem med, så vi kan passe så godt på dem som muligt.”

Udmærkelser

Jacob Tfelt-Hansen er gennem tiden blevet tildelt flere priser for sit arbejde. I 2009 modtog han således den årlige ærespris ’Jakobiner Medaljen’ uddelt af selskabet for teoretisk og anvendt terapi. Og i 2018 fik han en ‘outstanding support award’ fra det europæiske selskab for hjertearytmier.

De seneste fem år har han desuden modtaget flere store forskningsbevillinger, senest en såkaldt Distinguished Investigator Grant på ti millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.

Jacob Tfelt-Hansen har vejledt mere en 25 Ph.D-studerende, 20 medicinstuderende og 10 udenlandske forskere. Hans forskningsgruppe har over årene modtaget mange priser til både europæiske og amerikanske kongresser for bedste orale præsentation, poster og abstracts.