-først med nyheder om ny medicin

JAK-hæmmere er muligvis sikrere end traditionelle behandlinger

Brugen af JAK-hæmmere har den seneste tid været et omdiskuteret emne, efter flere studier har produceret bekymrende sikkerhedsdata. Ny amerikansk forskning antyder dog nu, at orale JAK-hæmmere kan være mindst lige så sikre som andre dermatologiske standardbehandlinger.

Det kom som noget af en overraskelse for et helt amerikansk forskerhold, da resultaterne fra deres litteraturgennemgang lå klar.

Konklusionen var, at forekomsten af alvorlige bivirkninger ved JAK-hæmmere som upadacitinib og abrocitinib var den samme – eller lavere – som ved traditionelle systemiske behandlinger til dermatologiske sygdomme som methotrexat, cyclosporin og systemiske kortikosteroider.

Resultatet strider mod opfattelsen af de traditionelle behandlinger  som værende sikrere end de nyere JAK-hæmmere, forklarer Christopher Bunick, der er lektor og dermatolog ved Yale Dermatology Associates, i Middlebury, USA og medforfatter på studiet.

“I en lang årrække har der været bekymring om anvendelse af JAK-hæmmere til eksempelvis atopisk eksem og alopecia areata,” siger han. “Særligt black box-advarslerne fra FDA og EMA har gjort, at mange dermatologer har været bange for at anvende JAK-hæmmerne, men det er slet ikke så nødvendigt, som vi troede, viser vores data.”

I det amerikanske studie, der er udgivet i Journal of Drugs in Dermatology, sammenlignede forskergruppen langtidsbivirkningerne for uønskede hændelser som kræft, alvorlige kardiovaskulære (MACE) og tromboemboliske hændelser (VTE) samt non-melanom-hudkræft per 100 patientår.

De fokuserede på kliniske studier af moderat til svær atopisk eksem. Resultater for de traditionelle behandlinger blev dog indhentet også fra andre sygdomme grundet mangel på data.

Forskerne modtog ingen kommerciel støtte til studiet.

Mindre grund til bekymring

Forekomsten af MACE ved JAK-hæmmerne var 0,0 til 0,2 hændelser per 100 patientår – med undtagelse af abrocitinib (100 mg) hvor incidensen var 0,5. Til sammenligning var incidensen 0,6 hændelser for methotrexat, 2,8 for cyclosporin og kortikosteroider med det højeste antal hændelser 7,6.

Samme tendens var gældende for tromboemboliske hændelser (VTE), kræft generelt og non-melanom-hudkræft, hvor JAK-hæmmere havde de laveste rater. Derfor kan dermatologer sænke skuldrene, når det kommer til behandling med JAK-hæmmere, mener Christopher Bunick.

“Tallene sætter vores bekymringer i perspektiv og viser overraskende, at JAK-hæmmerne er sikre at anvende for den brede majoritet af dermatologiske patienter. Det gør, at vi er nødt til at gentænke vores tilgang til hæmmerne, hvor vi skal fortsætte med samme omhu, som vi har for alle andre lægemidler,” siger han og understreger, at der er en risiko for bivirkninger ved ethvert lægemiddel.

For non-melanom-hudkræft var forekomsten af hændelser højest ved brug af systemiske kortikosteroider (3,9 hændelser), mens methotrexat, cyclosporin og JAK-hæmmere havde ens risikoprofil (mellem 0,3 og 0,6).

Binyrebarkhormon har flest alvorlige bivirkninger

Den højeste incidens af kræft blev fundet for systemisk brug af kortikosteroider, som var forbundet med 4,3 hændelser per 100 patientår. Det er overraskende, da en stor andel af patienter med svær atopisk eksem er blevet behandlet med steroider, siger Christopher Bunick.

“Det ser ud til, at vi skal være langt mere varsomme med at anvende steroider på grund af langtidsvirkningerne. Det var meget overraskende for os, og det giver anledning til, at vi i høj grad skal gentænke brugen af steroider til vores patienter og i stedet skal ty til andre behandlinger fremover,” siger han.

Til sammenligning sås de laveste cancerrater med upadacitinib og abrocitinib (0,2 hændelser), mens methotrexat og cyclosporin var forbundet med mellem 0,5 og 0,6 hændelser per 100 patientår.

Retningslinjer bør revideres

Studiets samlede resultater gør det nødvendigt at revidere de nuværende anbefalinger til behandling af atopisk eksem, mener Christopher Bunick.

“Det ser ud til, at JAK-hæmmere ifølge vores analyse bør komme før de immundæmpende midler som methotrexat, når man kigger på effekten og sikkerhedsprofilen, hvis der ingen effekt er ved biologiske behandlinger, som fortsat bør være førstevalget,” siger han og peger  samtidig på, at brugen af steroider bør være så minimal som mulig.

Samtidig er det ifølge Christopher Bunick vigtigt at huske på, at andre lægemidler som ibuprofen samt cyclosporin og methotrexat også har black box-advarsler.

“Det er vigtigt at sætte tingene i perspektiv, for mange andre lægemidler kommer også med advarsler. Grunden til, at der har været stort fokus på netop JAK-hæmmernes sikkerhedsprofil har muligvis været, at det har været en ny form for terapi, som folk har skullet se an,” siger han.

“Derudover behandler vi også med mange andre lægemidler, der også kan have alvorlige bivirkninger. Så jeg vil sige, at hvis man som dermatolog ikke har nogen større bekymring ved at udskrive Accutane (isotretinoin, red.) til acne-patienter, så skal du heller ikke have det ved JAK-hæmmere.”

 

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, allround
    Gurli Marie Kløvedal Hagerup - sundhedspolitik

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Anne Westh - allround
    Hanna Sigga Madslund - allround
    Stephanie Hollender - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether