Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift


”Jeg tror, at vi ser ind i en fremtid, hvor behandlingen af kronisk nyresygdom vil blive mere individuel. Man vil snart kunne lave paneler, der tester for forskellige proteiner i blodet og på den måde afgøre, hvilke behandlinger der er mest effektive for den enkelte patient;” siger Peter Rossing.

Ozempic efterlader 18 spor i blodet

EASD: Hos personer med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom ændrer Ozempic (semaglutid 1mg) niveauet af 18 proteiner, som kan knyttes til efterfølgende hjerte- og nyrehændelser, viser ny analyse. Professor Peter Rossing ser resultatet som et muligt første skridt mod mere målrettet behandling.

”Jeg tror, at vi ser ind i en fremtid, hvor behandlingen af kronisk nyresygdom vil blive mere individuel. Man vil snart kunne lave paneler, der tester for forskellige proteiner i blodet og på den måde afgøre, hvilke behandlinger der er mest effektive for den enkelte patient.”

Sådan siger Peter Rossing, forskningsleder og professor på Steno Diabetes Center Copenhagen, om perspektiverne i et late breaking-studie, som han netop har præsenteret på den europæiske diabeteskongres EASD.

Proteiner peger mod effekt

Studiet er en sekundær analyse af FLOW-studiet. Et studie, der viste, at GLP-1 receptoragonisten Ozempic (semaglutid) reducerede død, hjerte-kar-sygdom og forværring af nyresygdom hos personer med kronisk nyresygdom og type 2-diabetes.

I den sekundære analyse har forskerne undersøgt en række blodprøver, som blev taget i forbindelse med FLOW-studiet. Analysen omfattede 2.356 af de 3.533 personer i studiet. Blodprøverne blev taget ved inklusion i studiet samt efter 12 uger, 52 uger og 156 uger. Efter inspiration fra det såkaldte REMODEL-studie og anden litteratur på området blev blodprøverne undersøgt for 72 proteiner, og deres prognostiske potentiale blev analyseret. Det vil sige, at man for hver af de 72 proteiner undersøgte, om tilstedeværelsen af proteinerne påvirkede patientens risiko for forværring i nyresygdom, hjerte-kar-sygdom (MACE), fald i eGFR samt albuminuri. Derefter undersøgte man, om proteinerne blev op- eller nedreguleret i semaglutid-gruppen i forhold til placebo-gruppen.

Resultaterne viste, at en væsentlig del af de 72 proteiner kunne bruges til at forudsige patienternes prognose: 41 proteiner kunne forbindes til et sammensat mål for forværring af nyresygdom, 28 proteiner kunne forbindes til MACE, 37 proteiner til fald i eGFR og 28 proteiner til albuminuri (UACR). En del af de undersøgte proteiner var i forvejen kendt fra litteraturen på området og var blevet sat i forbindelse med mekanismer, der skader nyrer og hjerte: Fibrose, inflammation, metabolisme, oxidativt stress og hæmodynamik.

Semaglutid nedregulerede proteiner

Samtidig viste resultaterne, at en del af de proteiner, som var forbundet med nyresygdom, blev nedreguleret i den gruppe af patienter, der var blevet behandlet med semaglutid. Samlet set identificerede forskerne 18 proteiner, som både kunne forudsige hjerte- og nyresygdom– og samtidig blev moduleret af semaglutid. Sammenhængen kunne ses både tidligt i studiet (ved uge 12), og blev mere udtalt ved de senere målepunkter (uge 52 og uge 156).

”Det er relativt tidligt, at man kan se forandringer som følge af semaglutid. Det er stabile forandringer, som bliver endnu mere tydelige efterhånden som tiden går. Det interessante ved de 18 proteiner er, at de kommer fra forskellige pathways, så vi kan se, at semaglutid har mange forskellige positive effekter. Både på fibrose, inflammation og oxidativt stress,” siger Peter Rossing og uddyber:

”Det er et positivt fund, som udbygger og hjælper vores forståelse af, hvordan semaglutid virker. Man har tit diskuteret, om semaglutid virker, fordi det hjælper på blodsukkeret, vægten, inflammation eller oxidativt stress. I det her studie kan man se, at der kan måles mange effekter, så behandlingen giver nok et komplekst respons.”

Mere skræddersyet behandling

Peter Rossing håber, at læger og forskere på sigt vil kunne bruge resultaterne til at skræddersy behandlingen af kronisk nyresygdom.

”Vi har efterhånden mange behandlinger til kronisk nyresygdom og hjertesygdom. Men spørgsmålet er, om alle skal have alt, hvad vi kan tilbyde. Jeg vil håbe, at man kan bruge disse analyser til at finde de personer, der har gavn af semaglutid. For eksempel hvis en person har særligt hurtigt tab af nyrefunktion eller særlig høj albuminuri,” siger Peter Rossing.

Han forestiller sig, at man vil kunne lave et panel af de 18 proteiner, som er fundet i FLOW-analyser og bruge dem som en markør for, om man responderer på semaglutid.

”Jeg tror, at vi ser ind i, at man snart vil kunne lave paneler, der måler proteiner i blodet ret billigt. Det nytter ikke, hvis vi skal lave superdyre helgenom-sekventeringer af alle patienter. Men hvis man kan lave et rimeligt billigt panel af relevante markører, vil man kunne bruge det til at teste alle og guide behandlingen. Og det vil kunne gøres inden for en overskuelig fremtid,” siger Peter Rossing.

Forskerne bag FLOW-analysen planlægger nu at lave en tilsvarende analyse, hvor de vil måle på proteiner i urinprøver fremfor i blodet.