Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

Nye guidelines rykker organbeskyttelsen frem til diagnosetidspunktet

EASD: Amerikanske og europæiske diabeteslæger anbefaler i nye guidelines, at de fleste med type 2-diabetes tidligt får en SGLT2-hæmmer og/eller GLP-1-baseret behandling. Ved samtidig hjerte-kar-sygdom, nyresygdom eller hjertesvigt bør kombinationen komme tidligere i spil.

Det fremgår af de nyeste guidelines for behandling af type 2-diabetes som offentliggjort i Diabetologia og Diabetes Care. Professor Peter Rossing fra Steno Diabetes Center Copenhagen er blandt forfatterne.

Anbefalingen markerer et bredere fokus end regulering af langtidsblodsukkeret (HbA1c). Ifølge forfatterne vil de fleste med type 2-diabetes have gavn af at få en SGLT2-hæmmer og/eller GLP-1-baseret behandling tidligt i sygdomsforløbet, potentielt allerede ved diagnosen. Valget skal bygge på patientens risiko, vægt, øvrige sygdomme og behandlingens dokumenterede effekt på blandt andet hjerte og nyrer.

Hos patienter med høj risiko for hjerte-kar-sygdom eller med etableret hjerte-kar- eller nyresygdom kan de to lægemiddelklasser kombineres uafhængigt af HbA1c, lyder det. Ved kronisk nyresygdom og hjertesvigt fremhæves SGLT2-hæmmere som grundlaget for organbeskyttende behandling. En GLP-1-baseret behandling kan blandt andet lægges til med henblik på yderligere effekt på vægt og risiko for hjerte-kar- og nyrehændelser.

Metformin er fortsat en relevant behandling, men rapporten gør op med, at patienten nødvendigvis først skal behandles med metformin, før et organbeskyttende lægemiddel kommer på tale. Forfatterne understreger samtidig, at en mere trinvis tilgang kan være rimelig ved lav risiko, beskeden overvægt og ingen påviste organskader.

Det danske perspektiv er væsentligt: Her anbefales metformin fortsat som førstevalg til mange patienter, mens SGLT2-hæmmer eller GLP-1-receptoragonist allerede kan startes ved diagnosen hos patienter med hjerte-kar-sygdom, hjertesvigt eller diabetisk nyresygdom. Medicinrådets opdaterede vejledning fra maj 2026 åbner også for at overveje kombinationen hos udvalgte patienter med erkendt hjerte-kar- eller nyresygdom. Den internationale konsensus ændrer ikke i sig selv de danske behandlingsanbefalinger eller tilskudsregler.