Overlæge: Vores overvurdering af sociale faktorer kan hæmme behandlingen af psoriasis
Ny forskning understreger, at alle patienter bør få lige stor støtte i deres psoriasisbehandling, og at dermatologer ikke lader sig styre af fordomme om ressourcestærke patienter, siger førsteforfatter Mathias Tiedemann Svendsen.
“Vi risikerer, at der faktisk er grupper, der bliver dårligere behandlet, ved at vi negligerer deres behov for støtte, fordi vi for eksempel antager, at de højtuddannede eller kvinderne er bedre til at indløse deres recepter. Det er bare ikke er tilfældet,” siger Mathias Tiedemann Svendsen, overlæge, ph.d. og forsker ved Forskningsenhed for Dermatovenerologi og Allergi, OUH.
Han er medforfatter til et research letter udgivet i Acta Dermato-Venereologica, der er baseret på analyser af komplette datasæt på i alt 214 patienter med psoriasis, der har været i behandling med topikale kortikosteroider og/eller calcipotriol.
“Forskergruppens ønske var, at vi ville udpege de patienter, der var i størst risiko for lav adhærens, og som derfor kunne have brug for særlig patientstøtte. Derved kunne man sætte særlige interventioner ind til denne gruppe af patienter. Men det lykkedes ikke, da det viste sig, at lav adhærens er et generelt problem blandt alle patienter med psoriasis,” fortæller han.
Selvom studierne ikke kunne anvendes til at udvikle særlige interventioner, som det var forventet, bidrager de dog stadig med brugbar viden, pointerer Mathias Tiedemann Svendsen. Resultaterne understreger nemlig, at man som læge ikke må lade sig styre af egne fordomme om, hvilke patienter, man umiddelbart forventer med stor sandsynlighed kan følge behandlingsplanen.
“Patienterne har jo ikke bare krav på at få en diagnose. De bør også få en ordentlig behandling og kontinuerlig støtte og opfølgning, så vi sikrer, at der er effekt af den ordinerede behandling,” siger han og indrømmer, at han da også selv kan lade sig styre af fordomme i sit kliniske arbejde.
“Ja, engang imellem må jeg selv gribe mig i min egen fordom, når jeg sidder foran en patient og overvejer, om vedkommende har brug for særlig hjælp eller ej. Men vores data viser altså tydeligt, at der er behov for, at vi giver samtlige af vores patienter den hjælp. I hvert fald når vi udskriver lokalbehandlingsmidler, for ellers udskriver vi altså næsten uvirksom behandling.”
Det er nemlig generelt et stort problem, at adhærens til lokalbehandling af psoriasis er så lav, siger Mathias Tiedemann Svendsen om baggrunden for at lave studierne.
“Vi har en stor mængde af behandlingssvigt, hvor vi skifter mellem behandlinger, og det kan selvfølgelig skyldes, at de er ineffektive, men det handler formentlig i større grad om, at patienten ikke bruger den udskrevne behandling.”
Kvinder og ældre smurte tykkere lag
For at vurdere graden af adhærens hos den enkelte patient, blev der i forskergruppens studier gennemgående målt på tre parametre: Antallet af indløste recepter, forbrug af medicin målt på vægt og patientrapporteringer. Trods gruppens konklusioner om, at sociodemografiske faktorer ikke havde en tydelig indflydelse på adhærens, var der alligevel enkelte udsving på nogle af de målte parametre, fortæller Mathias Tiedemann Svendsen. Den ene var, at højere uddannelser var forbundet med færre indløste recepter:
”Det handler formentligt om en vis skepsis over for lokalbehandlinger baseret på kortikosteroider, hvor især højtuddannede kan have større fokus på bivirkninger,” siger han.
Et andet udsving var, at patienter med rygeanamnese selv rapporterede, at de havde bedre adhærens end andre patientgrupper. Dette kunne dog ikke genfindes på de andre måleparametre, hvilket måske kan forklares med, at patienterne ønskede at rapportere et mere positivt billede af deres egen indsats, forklarer Mathias Tiedemann Svendsen. Det samme gjorde sig gældende for patienter over 50 år, som både smurte et tykkere lag creme og rapporterede, at de brugte mere medicin end andre.
Et sidste udsving sås blandt kvinderne, der også smurte et lidt tykkere lag lokalbehandlingsmiddel på. Der var dog ikke udsving blandt kvinderne på de andre parametre. Udsvinget kan formentlig tilskrives, at kvinder er mere vant til at bruge cremer i forbindelse med almindelig hudpleje, forklarer Mathias Tiedemann Svendsen.
Økonomi står i vejen
Mathias Tiedemann Svendsen og hans forskergruppe har i et årti forsket i adhærens blandt patienter med psoriasis. I et interventionsstudie, der forløb over 48 uger, undersøgte forskergruppen, hvor meget man kunne forbedre adhærens ved hjælp af fem konkrete tiltag.
De indbefattede blandt andet kontinuitet i forhold til den behandler, patienten mødte undervejs, og flere opfølgende konsultationer efter behandlingsstart. Resultaterne var en betydelig forbedring i adhærensadhærens i interventionsgruppen, der også efter tre måneder rapporterede signifikant bedre livskvalitet end gruppen, der modtog vanlig patientstøtte med kvartalsvise lægekonsultationer, fortæller Mathias Tiedemann Svendsen. Men dertil var der også en økonomisk gevinst:
”Ved at sikre, at flere holder sig til behandlingsplanen, er der også færre, der ender over i dyrere behandlinger med langt sværere bivirkninger,” siger han.
Forskningen viser altså, at det med den rette indsats er muligt at forbedre adhærens, ligesom der er mange gode argumenter for at gøre det. Men det kræver, at der ovenfra træffes en beslutning om at sætte ind, for de fem tiltag, der blev brugt i interventionsstudiet, er ikke uden omkostninger for den enkelte afdeling.
”Det forslag, jeg kommer med, vil jo bevirke betydeligt flere patientkontakter, og det er der ikke økonomi til. Så er det mere rentabelt at lade stå til og lade patienten overgå til en dyrere behandling, da medicinbudgettet ikke direkte indgår i den enkelte afdelings økonomiske råderum,” siger han.
Indtil tiltag, der kan styrke adhærens, bliver prioriteret højere i afdelingsbudgetterne, håber Mathias Tiedemann Svendsen til gengæld, at hans studie vil minde flere læger om, at det altid er vigtigt at følge op på en iværksat behandling, uanset hvem patienten er:
”Hvis vi ikke ved, om der er regulær forskel, så må vi behandle alle ens. Det her er i hvert fald et godt bevis på, at man let kan komme til at lade sig lede af sine fordomme,” siger han.