Skip to main content

Skift mellem biologiske lægemidler er effektivt ved psoriasis

Skrevet af Signe Juul Kraft den i kategorien Huden.

Skift fra et biologisk lægemiddel til et andet er både effektivt og sikkert for et betydeligt antal patienter med psoriasis. Det viser et studie, som indikerer, at klinikere kan overveje biofarmaceutisk skift for at reducere omkostninger, forbedre effektivitet og minimere bivirkninger. 

Studiet, som er publiceret i JAMA Dermatology, er baseret på en systematisk gennemgang og metaanalyse af 24 randomiserede kliniske studier, der omfatter 12.661 patienter. Formålet med studiet var at undersøge effektiviteten og sikkerheden af psoriasisbehandling efter manglende initial biologisk behandling, især når patienter skifter til et andet biologisk lægemiddel.

Studiet omfattede randomiserede kliniske studier (RCT'er) af patienter med plaque psoriasis i alderen 18 år eller ældre, der involverede crossover eller skift fra et biologisk middel til et andet initialt biologisk lægemiddel inden for samme eller en anden lægemiddelklasse. Studiets primære endepunkt var psoriasis area and severity index (PASI) 90, mens sekundære endepunkter omfattede kliniker- og patientrapporterede udfald (PROM'er) og sikkerhed.

Klinisk effektivitet blev evalueret baseret på PASI-responserne (PASI 75, 90 og 100) og Investigator’s Global Assessment (IGA) og Physician’s Global Assessment (PGA)-scorer på 0 eller 1 og kropsoverfladeareal på en procent eller mindre.

Der blev observeret signifikante forskelle i PASI 90 mellem uge 4 og uge 0 (odds ratio [OR], 6,53; 95% CI, 2,58-16,51). Der blev observeret betydelige forskelle på tværs af forskellige PASI-responsmålinger, specifikt PASI 90 (OR, 28,61; 95% CI, 12,89-63,47), PASI 75 (OR, 11,11; 95% CI, 5,95-20,75) og PASI 100 (OR, 18,76; 95% CI, 8,37-42,01). Der blev ikke observeret forskelle i sikkerhedsresultaterne over tid, herunder alvorlige bivirkninger, svære bivirkninger og behandlingsrelaterede bivirkninger. Den højeste infektionsrisiko var forbundet med at skifte fra anti-TNF-α-midler til anti-interleukin (IL)-23p19-, anti-IL-17A- eller anti-IL-12/23p40-midler, med infektionsrater på henholdsvis 0,62 procent, 0,54 procent og 0,39 procent.

Selvom forskerne bag studiet konkluderer, at klinikere kan overveje lægemiddelskift for at reducere omkostninger, forbedre effektiviteten og minimere bivirkninger, understreger de, at fremtidige undersøgelser er nødvendige for at bestemme den langsigtede sikkerhed af biologiske lægemidler, der er rettet mod forskellige behandlingsveje i klinisk praksis. De peger desuden på, at resultaterne fremhæver vigtigheden af årvågenhed over for infektioner ved skift af biologiske lægemidler.