”Vi er ekstremt udfordrede på ventetider i store dele af landet. Meget af det kunne være forebygget, hvis de havde haft hurtigere adgang til en dermatolog,” siger Rikke Bech.
Rikke Bech: Dermatologiske behandlinger er i fremgang, men adgangen halter
Nye JAK-hæmmere og biologiske lægemidler har markant forbedret behandlingsmulighederne ved flere dermatologiske sygdomme. Men adgangen begrænses af høje priser, restriktioner og lange ventetider, lyder det fra dermatologernes forperson Rikke Bech.
Dermatologien udvikler sig særligt stærkt inden for farmakologien, hvor der sker rigtig meget i forhold til nye behandlingsmuligheder.
Sådan lyder det fra Rikke Bech, der er ledende overlæge på Hudafdelingen på Aarhus Universitetshospital og forperson for Dansk Dermatologisk Selskab.
”Den farmakologiske udvikling er nok det, der ligger forrest i mine tanker, fordi der sker rigtig meget i forhold til nye behandlingsmuligheder. Der er dog flere grunde til, at mange af vores patienter ikke får fuld gavn af udviklingen,” siger hun.
Et konkret eksempel er JAK-hæmmeren Anzupgo (delgocitinib), som er en ny lokal cremebehandling til kronisk håndeksem. Cremen har stor effekt og adskiller sig fra andre tidligere systemiske behandlinger ved ikke at påvirke hele kroppen.
Ifølge Rikke Bech kan den udfylde et væsentligt behov, men behandlingen, som er på det danske marked, er uden tilskud.
”Mange af vores patienter med svær kronisk håndeksem har hud, der hænger i laser, fissurer i hænderne, som bløder og er betændte. Patienterne er i enorme smerter, og det påvirker alle aspekter af deres liv,” siger hun.
Lige nu skal patienterne dog først afprøve en række systemiske og off-label-behandlinger, før de kan håbe på at få tilskud til medicinen. Sammenholdt med lange ventetider hos dermatologerne betyder det, at patienterne reelt kan gå flere år, før de kommer i effektiv behandling.
”Cremen er så dyr lige nu, at mennesker med en almindelig økonomi har brug for enkelttilskud for overhovedet at kunne bruge den. Det bør vi ændre, så vi ikke først skal afprøve off-label systemiske tablet- eller indsprøjtningsbehandlinger, før vi kan søge om enkelttilskud og tilbyde de her nye lægemidler,” siger Rikke Bech.
Begrænset behandling påvirker hele patientens liv
Noget tilsvarende gælder pletskaldethed (alopecia areata), hvor der nu for første gang findes en målrettet behandling med dokumenteret effekt.
”Det er helt nyt for os, at vi kan tilbyde patienter med pletskaldethed en behandling, der virker,” siger Rikke Bech.
Adgangen er dog begrænset af Medicinrådet. Kun patienter, der har mistet mere end halvdelen af håret og har haft sygdommen i mindst et år, kan tilbydes behandlingen, som det er lige nu. Det har enorme konsekvenser for patienterne og er noget, vi som samfund skal tage stilling til – spørgsmålet er, hvor meget vi vil holde tilbage på vores moderne behandlinger, mener Rikke Bech.
Som eksempel beskriver hun en ung kvinde, som gik i konstant angst, fordi hun frygtede, at hendes kæreste ville forlade hende, fordi hun mistede håret. Hun undgik sport, fordi parykken kunne falde af, og hun fravalgte kundekontakt på sit arbejde.
”Adgang til behandling handler ikke kun om risiko for komplikationer på sigt, men også om livet her og nu,” siger Rikke Bech og understreger, at det er karakteristisk for dermatologiske sygdomme, at de direkte påvirker identitet, socialt liv og arbejdsliv.
Den store fremdrift på det farmakologiske område omfatter også psoriasis, atopisk dermatitis og hidradenitis suppurativa (HS). Især HS beskriver Rikke Bech som fysisk og socialt invaliderende med smertefulde, recidiverende bylder i intime områder.
”Prøv at forestille dig at have bylder på kønsorganer, i armhuler og under bryster, som væsker og lugter,” siger hun. Medicinrådet har anbefalet flere biologiske lægemidler med effekt ved HS, men anbefalingerne er begrænset til patienter med moderat til svær HS, og de skal have prøvet konventionel systemisk behandling og mindst ét biologisk lægemiddel først.
Større synergi i behandlingen
På trods af begrænsninger er der andre bevægelser, som kan spille ind i den kvalitet af behandling, som dermatologer i den nære fremtid kan tilbyde.
”Vi er begyndt at gå bredere til patienterne, især ved sygdomme som hidradenitis suppurativa, hvor der også er risiko for overvægt, diabetes og hjerte-kar-sygdom,” siger Rikke Bech.
Dermatologiske afdelinger arbejder både med akut behandling af smertefulde abscesser, laserbaserede tiltag og forebyggende hårfjerning, samt biologisk behandling.
Derudover inddrages komorbiditeter systematisk i behandlingsplanen. Ifølge Rikke Bech ser man også en synergieffekt i den farmakologiske udvikling. Lægemidler udviklet til hyppige inflammatoriske hudsygdomme kan i stigende grad anvendes til sjældnere tilstande.
”Vi er et speciale med ekstremt mange diagnosekoder, og inden for de inflammatoriske sygdomme kan vi ofte låne fra de lægemidler, der er udviklet til de hyppigere sygdomme,” siger hun.
Ventetider presser patienter
Trods de nye muligheder er den største udfordring kapaciteten og antallet af ydernumre uden for hovedstadsområdet, lyder Rikke Bechs vurdering.
I nogle regioner er ventetiden på vurdering hos en hudlæge på mere end et halvt år. Det betyder, at børn med svær kløe og søvnmangel, unge med acne, der udvikler permanente ar, og patienter med smertefulde hudsygdomme går ubehandlede i månedsvis.
”Vi er ekstremt udfordrede på ventetider i store dele af landet. Meget af det kunne være forebygget, hvis de havde haft hurtigere adgang til en dermatolog,” siger Rikke Bech.
Danske Regioner har lovet at kigge på problematikken, men for nu er det kun blevet til to ekstra dermatologiske ydernumre i Region Midtjylland gennem de seneste årtier.
”Det er simpelthen alt for lidt. Vi har brug for langt flere ydernumre og speciallægestillinger på de dermatologiske afdelinger på hospitalerne, hvis vi skal komme ventetiden til livs,” siger Rikke Bech.
Artiklen har været bragt i Medicinske Tidsskrifters print-magasin for specialister, marts 2026.