Ny behandling giver markant bedre sygdomskontrol ved svær HS

EADV: Det nye first-in-class-lægemiddel tulisokibart viser lovende effekt hos patienter med moderat til svær hidradenitis suppurativa. Resultaterne peger på, at et nyt biologisk angrebspunkt kan få betydning i en sygdom, hvor mange fortsat mangler tilstrækkelig behandling.

De nye resultater stammer fra et randomiseret fase IIb-studie, som er blevet præsenteret på EADV Congress 2026 i Wien (abstract #26).

Studiet er det første til at undersøge hæmning af TL1A hos patienter med hidradenitis suppurativa (HS). TL1A er et proinflammatorisk cytokin, som via receptoren DR3 påvirker blandt andet Th1-, Th2- og Th17-medierede signalveje og samtidig mistænkes for at bidrage til den kroniske fibrose, der kan føre til tunneldannelse og arvæv ved HS.

Tulisokibart er et monoklonalt antistof, der blokerer interaktionen mellem TL1A og DR3.

Syv ud af ti opnåede klinisk respons

Studiet omfattede 149 voksne i alderen 18 til 75 år med moderat til svær HS. Patienterne havde mindst fem abscesser og/eller inflammatoriske noduli, sygdom i mindst to anatomiske områder og Hurley stadium II eller III i mindst ét område.

Patienterne blev randomiseret til tre forskellige doseringsregimer med tulisokibart eller placebo i 16 uger.

Det primære endepunkt var HiSCR50, som kræver mindst 50 procents reduktion i antallet af abscesser og inflammatoriske noduli uden samtidig stigning i antallet af abscesser eller drænende tunneler.

Efter 16 uger opnåede 72,4 procent af patienterne, der fik den højeste dosis på 480 mg hver anden uge, HiSCR50 mod 35,1 procent med placebo.

Blandt patienter behandlet med 480 mg hver fjerde uge opnåede 64,1 procent HiSCR50, mens det gjaldt 51,7 procent med den laveste dosis på 240 mg hver fjerde uge.

For både den høje og mellemste dosis var sandsynligheden for, at behandlingen var bedre end placebo, over 99 procent i den Bayesianske analyse. Effekten på HiSCR50 kunne observeres allerede efter fire uger.

Den estimerede behandlingsforskel sammenlignet med placebo var 37,3 procentpoint (95 procent credible interval 17,9 til 54,9) for den højeste dosis og 28,9 procentpoint (9,0 til 47,9) for den mellemste dosis. For lavdosisgruppen var intervallet bredt og omfattede nul.

Fire ud af ti nåede et strengere responsmål

Effekten kunne også ses på det strengere HiSCR75-mål, der kræver mindst 75 procents reduktion i abscesser og inflammatoriske noduli.

HiSCR75 blev opnået af 41,2 procent med den højeste dosis og 39,6 procent med den mellemste dosis mod 15,1 procent med placebo.

Den absolutte behandlingsforskel var 26,8 procentpoint (95% CI 9,1 til 44,5) med den højeste dosis og 24,3 procentpoint (6,9 til 41,6) med den mellemste dosis.

Livskvaliteten blev især forbedret med høj dosis

Patienternes livskvalitet blev målt med Dermatology Life Quality Index (DLQI).

Efter 16 uger var DLQI faldet med gennemsnitligt 5,6 point fra baseline med den højeste dosis tulisokibart mod 2,5 point med placebo. Den justerede forskel mellem grupperne var -3,2 point (95% CI -5,6 til -0,7).

Med den mellemste dosis var faldet 3,5 point, mens lavdosisgruppen ikke viste samme mønster. Her steg DLQI numerisk med 0,7 point fra baseline.

Resultaterne peger dermed også på en dosis-respons-sammenhæng, hvor de højere doser gav de tydeligste kliniske effekter.

Ny mekanisme kan blive interessant ved fibrotisk sygdom

TL1A er særlig interessant ved HS, fordi cytokinet ikke kun forbindes med kronisk inflammation, men også med fibrotiske processer.

Forskerne fremhæver derfor muligheden for, at blokering af TL1A-DR3-signaleringen kan bryde en såkaldt immunfibrotisk loop ved HS. Studiets 16 ugers varighed betyder dog, at det endnu ikke kan afgøres, om tulisokibart faktisk kan forebygge eller påvirke etablerede tunneler, fibrose og ardannelse.

Ingen nye sikkerhedsproblemer

Bivirkninger blev registreret hos 42,9 procent med den højeste dosis, 47,6 procent med den mellemste dosis og 52,4 procent med den laveste dosis mod 40,9 procent med placebo.

Alvorlige bivirkninger var sjældne og forekom hos henholdsvis 2,4 procent, 2,4 procent og 4,8 procent med tulisokibart mod 2,3 procent med placebo.

Der blev ikke registreret alvorlige eller opportunistiske infektioner, og forskerne rapporterede ingen nye sikkerhedsproblemer.

Studiet er relativt lille og løber kun over 16 uger. Resultaterne skal derfor bekræftes i større og længerevarende studier, før det kan afgøres, hvilken plads TL1A-hæmning kan få i behandlingen af HS.