Ny behandling viser usædvanligt mønster efter behandlingsstop ved alopecia areata

EADV: Bempikibart gav hårgenvækst hos patienter med svær og meget svær alopecia areata i et tidligt fase II-studie. Det mest opsigtsvækkende skete imidlertid efter den sidste dosis, hvor effekten udviklede sig anderledes end forventet ved systemisk behandling af sygdommen.

Det viser nye resultater fra fase IIa-studiet SIGNAL-AA Part B, som er blevet præsenteret på EADV Congress 2026 (abstract #375).

Bempikibart er et monoklonalt antistof rettet mod IL-7-receptor-alfa (IL-7Rα). Ved at blokere receptoren hæmmer behandlingen signalering fra både IL-7 og TSLP og påvirker dermed T-cellemedieret og type 2-inflammation, som spiller en rolle i sygdomsmekanismen ved alopecia areata.

Studiet omfattede 33 patienter med svær alopecia areata (SALT 50-94) eller meget svær sygdom (SALT 95-100). Den gennemsnitlige SALT-score ved baseline var 75,6, og 24 procent havde en SALT-score på mindst 95. Mere end hver tredje patient (36 procent) havde tidligere været behandlet med en oral JAK-hæmmer.

Patienterne fik bempikibart 200 mg subkutant ugentligt som fire loading-doser og derefter hver anden uge frem til uge 36.

Fire ud af ti fik mindst 80 procent hårdækning

Efter 36 ugers behandling havde 40 procent (10 af 25) i den prædefinerede modified intention-to-treat-population opnået en SALT-score på højst 20, svarende til mindst 80 procents hårdækning af hovedbunden.

I den samlede intention-to-treat-population på 33 patienter gjaldt det 30,3 procent.

En SALT-score på højst 10 blev opnået af otte procent i mITT-populationen, mens 44 procent opnåede mindst 50 procents forbedring i SALT-score. Den gennemsnitlige forbedring i SALT-score fra baseline var 35,3 procent.

Respons blev set både hos patienter med svær og meget svær sygdom og blandt patienter med både høje og lave IgE-niveauer.

Effekten blev bevaret efter sidste dosis

Det mest opsigtsvækkende resultat kom efter behandlingsophør.

Tolv patienter, som havde forbedret deres SALT-score med mindst 10 point ved uge 36, gik videre til en behandlingsfri opfølgningsperiode.

Efter otte uger uden behandling havde alle 12 fortsat bevaret deres respons. Hos seks af de 12 (50 procent) var responsen samtidig blevet yderligere forbedret.

Syv af patienterne havde ved data-cutoff nået 16 uger uden behandling. Også her havde alle syv bevaret responsen, mens tre (43 procent) havde fået yderligere forbedring.

Den gennemsnitlige SALT-score blandt responderne var 22,5 ved behandlingsophør, 22,9 efter otte uger og 23,9 blandt de syv patienter, som havde gennemført 16 ugers behandlingsfri opfølgning.

Vedvarende respons var i studiet defineret som mindre end 20 points forværring i SALT-score sammenlignet med sidste måling under behandling.

Én patient opnåede komplet hårdækning (SALT 0) efter behandlingsophør, mens to yderligere patienter nåede en SALT-score på højst 10. Desuden opnåede én patient, som ikke havde responderet ved uge 36, mindst 30 procents forbedring under den behandlingsfri periode.

Adskiller sig potentielt fra JAK-hæmmere

Fundet er interessant, fordi tilbagefald efter behandlingsophør er et velkendt problem ved de godkendte orale JAK-hæmmere mod alopecia areata, som typisk kræver kontinuerlig behandling for at vedligeholde respons.

Resultaterne rejser derfor spørgsmålet, om IL-7Rα-hæmning kan give en mere vedvarende påvirkning af de immunologiske mekanismer bag sygdommen.

Studiet er dog for lille og ukontrolleret til at dokumentere en egentlig sygdomsmodificerende effekt.

Biologiske ændringer fulgte hårvæksten

Forskerne fandt samtidig ændringer i immunologiske markører, som understøttede behandlingens forventede virkningsmekanisme.

Antallet af perifere CD3-positive T-celler faldt median 44 procent. Blandt patienter med høje niveauer af de undersøgte cytokiner ved baseline blev der set reduktioner på op til 46 procent i IFNγ, 46 procent i IL-17, 41 procent i IL-6 og 28 procent i TNFα.

CXCL10, der er en markør for IFNγ-signalering, faldt median 32 procent ved uge 36 blandt responderende patienter mod tre procent blandt patienter uden respons.

Hudbiopsier viste desuden færre CD3-, CD4- og CD8-positive immunceller omkring hårfolliklerne og et øget forhold mellem regulatoriske T-celler og CD8-positive T-celler. Forandringerne stemte overens med den observerede hårgenvækst.

Lille studie kræver bekræftelse

Alle lægemiddelrelaterede bivirkninger var milde eller moderate. Reaktioner på injektionsstedet forekom ved fire procent af administrationerne og var alle milde.

Forskerne observerede et asymptomatisk fald i det absolutte lymfocyttal, som stabiliserede sig omkring uge 24 til 28 og ikke var forbundet med flere infektioner.

SIGNAL-AA Part B er imidlertid et open-label fase IIa-studie med blot 33 patienter og uden placebo- eller aktiv kontrolgruppe. Analysen af den vedvarende effekt efter behandlingsophør bygger desuden på 12 responderende patienter ved otte uger og syv patienter ved 16 uger.

Resultaterne skal derfor bekræftes i større randomiserede studier, før det kan afgøres, om bempikibart reelt kan give længerevarende sygdomskontrol uden kontinuerlig behandling.