Nemluvio giver nyt håb for behandlingen af atopisk dermatitis

EADV: Nye langtidsdata giver ifølge professor Simon Francis Thomsen håb om, at Nemluvio (nemolizumab) kan kombinere god effekt med en behandling, som patienter kan fortsætte med over mange år.

For patienter med moderat til svær atopisk dermatitis kan det biologiske lægemiddel nemolizumab give en positiv, langvarig effekt.

Det peger nye treårige langtidsdata for behandling med Nemluvio (nemolizumab) på. De nye data er torsdag blevet fremlagt af den schweiziske medicinalvirksomhed Galderma på dermatologernes europæiske årsmøde, EADV 2026 (abstract #3465).

Simon Francis Thomsen, professor og overlæge på Bispebjerg Hospitals Dermato-Venerologiske Afdeling, deltager på kongressen. Selvom han ikke overværede præsentationen, har han set studiets nyeste treårsdata og betegner på den baggrund behandlingens potentiale som lovende.

”Nemolizumab indskriver sig i en historie, hvor vi i forvejen har tre biologiske lægemidler og tre JAK-inhibitorer til behandling af atopisk dermatitis. Det er klart, at der er fordele og ulemper ved hvert stof. Derfor leder vi efter et stof, som patienterne kan opnå behandlingsmæssig gavn af og tage i mange år uden at opleve problemer,” siger han og fortsætter:

”De her nye treårsdata kunne give en forhåbning om, at man her har ramt en rigtig fin balance mellem sikkerhed og en god behandlingseffekt – både på symptomer som kløe, søvnløshed og aktivitetsniveau – men selvfølgelig også på selve eksemsygdommen, som bliver normaliseret.”

Patienternes behov er der stadig

De nye data kommer efter flere år med stramme regler for JAK-hæmmere, efter det såkaldte ORAL Surveillance-studie i 2021 viste øget risiko for alvorlige bivirkninger. Senere studier tyder på, at risikoen kan være lavere end først antaget, men klassen er fortsat omfattet af særlige forsigtighedsregler efter en artikel 20-udtalelse fra EMA i 2022.

For de biologiske lægemidler gælder det, at en vis procentdel af patienterne oplever øjenbetændelse, hvilket ikke synes at være tilfældet med nemolizumab, lyder det fra Simon Francis Thomsen.

”Og så er nemolizumab det eneste lægemiddel i den her IL-31-kategori, som jo er kløevirkningsmekanismen. Det er et lægemiddel, der har nogle meget gode data for kløeeffekt og lynhurtigt reducerer kløen, og patienterne oplever ikke at få øjenbetændelse,” siger han.

Nemolizumab er den første monoklonale antistofbehandling, der målretter sig mod interleukin (IL)-31-receptor alfa, en central signalvej for kløe og inflammation i atopisk dermatitis. Ved at hæmme IL-31-signaleringen tilbyder nemolizumab en målrettet lindring af symptomer og forbedrer hudens tilstand.

Patienter opnår stor forbedring

De nye data for nemolizumab stammer fra en langtidsforlængelse af det kliniske fase III-forskningsprogram ARCADIA, hvor patienterne er fulgt i op til 152 uger. Ifølge studiets resultater opnåede op til 91 procent af studiets deltagere mindst 75 procents forbedring i deres eksems sværhedsgrad.

Samtidig oplevede op til 67 procent næsten fuldstændig symptomfri hud. Omkring 90 procent rapporterede klinisk betydningsfulde forbedringer i kløe og livskvalitet ved uge 152, fremgår det af de seneste resultater.

Simon Francis Thomsen mener også, at det er værd at bemærke, at en stor del af patienterne fortsatte behandlingen i de tre år, studiet strækker sig over:

”Det betyder, at resultaterne ikke alene afspejler effekten hos de patienter, der har gavn af behandlingen. Studiet giver også et mere realistisk billede af, hvordan behandlingen kan forventes at fungere, når lægemidlet bliver taget bredere i brug,” siger han.

Sjælden dosering

Ifølge Simon Francis Thomsen kan den høje andel formentlig også forklares ved den relativt sjældne dosering sammenlignet med flere af de andre biologiske midler og JAK-inhibitorerne.

Nemolizumab gives i udgangspunktet som en subkutan injektion én gang hver fjerde uge efter en indledende dosis på 60 mg, men ved god effekt kan behandlingsintervallet strækkes til hver 8. uge.

”Så man kan tage det lidt sjældnere end flere af de andre biologiske midler og tabletterne. Det spiller til syvende og sidst også ind på patienternes oplevelse af behandlingen,” siger Simon Francis Thomsen.

Simon Francis Thomsen er rådgiver for Galderma samt en række andre lægemiddelvirksomheder.