Screening påkrævet: Hver tredje KOL-patient lider af depression

Angst og depression er hyppigt forekommende komorbiditeter hos patienter med KOL, men i daglig klinisk praksis er der stadig en manglende opmærksomhed på problematikken.

Derfor anbefaler KOL-specialist Anders Løkke, overlæge ved Lungemedicinsk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, at man går systematisk til værks i form af screening af patienter med KOL, hvis der er mistanke om angst og depression. 

En dansk undersøgelse med internationalt islæt fra 2017 har påvist, at omtrent en tredjedel patienter med KOL også kæmper med angst og/eller depression.

Et liv med KOL er et liv med hoste, dyspnø og progressiv svækkelse. Patienterne oplever at kunne deltage i færre daglige aktiviteter, får fysiske handicap samt nedsat søvnkvalitet. Dyspnø tvinger dem til at blive hjemme, hvilket fører til nedsat livskvalitet, mangel på social interaktion og i sidste ende social isolation - alle faktorer, der kan lede til angst og depression.

Alligevel findes der ingen nationale retningslinjer herhjemme, der systematisk anviser sundhedspersonalet i at screene det psykiske helbred hos patienter med KOL.

”Der er ingen vejledninger, som anviser, hvordan man bør undersøge patienter med KOL for angst og depression. Lidelser der umiddelbart kan være problematiske at opdage, da en del af de symptomer, man har ved KOL, er de samme, som man får ved angst og depression - eksempelvis træthed, vægttab, søvnforstyrrelser og tristhed,” forklarer Anders Løkke, der er en af forskerne bag studiet, som har evalueret fire metoder, der kan lette diagnosticering af angst og/eller depression hos patienter med KOL.

”I forvejen er en konsultation med en patient med KOL en temmelig omfattende omgang, hvor mange problematikker skal adresseres. Derfor er det ikke mærkeligt, hvis lægen ikke når omkring at undersøge patienten for eventuel angst eller en depression,” siger overlægen og fortsætter: 

”Samtidigt er denne patientgruppe ikke kendt for at have den største egenomsorg, de klager ikke og er ikke så gode til at tage vare på sig selv. Derfor kommer angst og depression først langt nede på deres prioriteringsliste, når de besøger lægen,” pointerer Løkke og peger på, at det ringe fokus på patienternes psykiske helbred kan forbedres forholdsvis enkelt.

Systematisk screening bør implementeres

For at finde de mange patienter med KOL, der også har symptomer på angst og/eller depression, bør man ifølge overlægen gå systematisk til værks.

”I studiet gennemgik vi fire forskellige udredningsværktøjer i forbindelse med diagnosticering af angst og/eller depression hos patienter med KOL. De fire fungerede alle stabilt,” forklarer Løkke, som peger på HADS (Hospital and Anxiety Depression Scale) som muligt screeningsredskab af danske patienter med KOL.

”I Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (DrKOL) har vi foreslået, at man overordnet overvejer at indføre HADS, som en såkaldt PROM (Patient Related Outcome Measure), hvor patienterne selv – enten hjemmefra via computer eller i venteværelset kan indtaste svarene på HADS, så de er tilgængelige inden konsultationen,” forklarer Løkke, som håber, at man med et sådan tiltag nemmere kan adresse dem, der har et problem og tage hånd om det.

”Et ønskescenarie vil være, hvis disse data registreres og indgår på lige fod med de øvrige kvalitetsindikatorer i DrKOL, så vi kan få et reelt overblik over, hvor mange danske patienter med KOL, der lider af angst og/eller depression,” lyder det fra Løkke, som samtidigt understreger, at såfremt en patient selv henvender sig til lægen med mistanke om depression, er sagen en anden:

”Så vil man naturligvis straks undersøge patienten med det for øje og ved behov henvise til videre behandling.”

Ud over at pege på HADS, der er specifikt valideret til udredning af patienter med KOL for angst og/eller depression, fandt forskerne, at tre ud af ti patienter har depressive symptomer, ligesom der synes at være en sammenhæng mellem sværhedsgraden af KOL og byrden af depressive symptomer, således at jo mere syg patienten er på grund af KOL – jo hyppigere angst og depressive symptomer.

Screeningsredskabet HADS

• HADS er et screeningsredskab, som kan vurdere risikoen for, at en given patient udvikler angst eller depression
• Ved hjælp af et spørgeskema med 14 spørgsmål måles niveauet af angst og depressive symptomer hos patienten.
• HADS består af to separate spørgeskemaer, nemlig HADS-D (depression) der består af syv spørgsmål præcis som HADS-A (angst).
• Patienten skal selv udfylde spørgeskemaet og kan score 0-3 på hvert spørgsmål.
• Scorer fra 0-7 antyder, at patienten har lav risiko for at udvikle depression, mens en scorer fra 8-10 indikerer, at patienten har en mulig risiko for at udvikle depression, mens scorer fra 11-21 peger på, at patienten har høj risiko for at udvikle depression.
• For at undgå overlapning med kronisk sygdom er der ingen spørgsmål vedrørende somatiske symptomer i spørgeskemaet.
• HADS er valideret og anvendes bredt i mange forskellige patientgrupper, herunder patienter med KOL.