Skip to main content

GINA: Astmapatienter bør fortsætte med at bruge kortikosteroider

Den internationale organisation GINA (Global Initiative for Asthma) har udsendt et dekret, hvori der blandt andet henstilles til, at patienter med astma fortsætter med at tage deres forebyggende astmabehandling under COVID-19-epidemien.

Nogle kilder har foreslået, at kortikosteroider bør undgås under COVID-19-epidemien. Rådet er rettet mod behandling med orale kortikosteroider, medmindre der er en klar indication for anvendelsen af de orale kortikosteroider.

Det er altså de orale og ikke inhalerede steroider, forsigtigheden gælder. Derfor bør patienter med astma ikke stoppe brugen af deres ordinerede inhalerede kortikosteroid-medicin, eller - såfremt de er ordineret - de orale kortikosteroider.

Derfor bør patienter med astma altså ikke stoppe deres ordinerede inhalerede kortikosteroid-medicin - eller de ordinerede orale kortikosteroider.

Hvis patienten stopper behandling med inhalerede steroider, kan det føre til en potentiel farlig forværring af astmaen, ligesom det kan have alvorlige konsekvenser for patienten at undgå orale kortikosteroider under voldsomme astmaanfald. 

Undertiden kan det være nødvendige for patienter med svær astma at tage orale kortikosteroider over en længere periode, og det kan være farligt at afbryde behandlingen abrupt. 

Patienten skal fortsætte med at tage sin inhalerede forebyggende astmamedicin, og hvis astmaen forværres, bør patienten følge instruktionerne på den astmahandlingsplan, som lægen har udarbejdet.

Praktiske råd til at mindske risikoen for at blive syg med COVID-19 findes på Sundstyrelsens hjemmeside på www.sst.dk/corona 

En af de vigtigste råd er at man bør beskytte sig selv ved ofte at vaske hænder med sæbe og vand i mindst 20 sekunder og aldrig røre øjne, næse eller mund med uvaskede hænder.