ADHD-medicin: Medicinrådets fagudvalg vil ændre behandlingsvejledning
Fagudvalget for ADHD vil have lavet en tilføjelse til deres egen behandlingsvejledning om ADHD-medicin, så Lægemiddelstyrelsen ikke længere kan sætte det billigste af tre andenvalg forrest, når psykiaterne søger om enkelttilskud til ADHD-medicin. Lægemiddelstyrelsen er åben for dialog.
”Det har aldrig været vores mening, at den nye behandlingsvejledning skulle føre til en økonomisk prioritering i Lægemiddelstyrelsen. Der er jævnt mange klinikere landet over, der er frustrerede og også vrede over den beslutning. Det er jo vores faglighed, der bliver undermineret.”
Sådan siger Pelle Lau Ishøy, der er formand for Medicinrådets Fagudvalg vedr. ADHD hos børn og voksne. Han er de seneste måneder blevet en af hovedpersonerne i en diskussion om en ny behandlingsvejledning for ADHD hos børn og voksne, som Lægemiddelstyrelsen efterfølgende har valgt at lægge en økonomisk prioritering ind over.
”Nu vil vi indkalde til et møde i fagudvalget, og vi overvejer også at invitere Lægemiddelstyrelsen, så vi kan gå i dialog med dem og forhåbentlig blive enige om, hvordan vi kan få justeret tilskudskriterierne,” siger Pelle Lau Ishøy.
Økonomi over faglighed
I december 2025 godkendte Medicinrådet den nye behandlingsvejledning for ADHD hos børn og voksne. Og efterfølgende ændrede Lægemiddelstyrelsen i april 2026 sine kriterier for tildeling af enkelttilskud for ADHD-medicin.
Medicinrådets fagudvalg for ADHD havde til opgave at lave en klar prioriteringsrækkefølge for valg af ADHD-medicin baseret på den nyeste evidens: Deres anbefalinger lød på lægemidlet methylphenidat som førstevalg, atomoxetin, dexamfetamin og lisdexamfetamin som ligestillede andenvalg – og til sidst guanfacin som tredjevalg (se figur).
Hvis en patient vil have tilskud til ADHD-medicin, skal patientens behandlingsansvarlige læge søge om enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen. Så samtidig med den nye behandlingsvejledning benyttede Lægemiddelstyrelsen lejligheden til at opdatere kriterierne for enkelttilskud til ADHD-medicin. Det betød i praksis, at de ligeværdige andenvalgspræparater nu ikke længere er ligeværdige, når man søger enkelttilskud: Atomoxetin er betydeligt billigere end lisdexamfetamin. Derfor har Lægemiddelstyrelsen valgt, at atomoxetin af økonomiske hensyn som udgangspunkt skal afprøves først, før der kan gives tilskud til lisdexamfetamin.
Vejledning skal præciseres
Den beslutning har efterfølgende givet anledning til en del kritik blandt landets psykiatere, som Psykiatrisk Tidsskrift kunne fortælle om i en artikel fra 7. september. Derfor prøver Medicinrådets fagudvalg for ADHD nu, om en mindre ændring af behandlingsvejledningen kan resultere i, at der ikke tages økonomiske hensyn, når psykiaterne søger om enkelttilskud til ADHD-medicin.
”Vi skal have lavet en tillægstekst til vejledningen, der skal præcisere, at det er muligt at få tilskud til lisdexamfetamin med en god faglig begrundelse for visse patienter. Ved at invitere Lægemiddelstyrelsen med fra starten håber vi, at vi kan komme væk fra den sort-hvide holdning i dag, hvor det praktisk taget ikke er muligt at få godkendt lisdexamfetamin som andetvalg, selv om der er betydelige faglige argumenter for det,” siger Pelle Lau Ishøy.
Han mener ikke, at fagudvalget kunne have været mere tydelige omkring valg af ADHD-medicin i deres oprindelige udgave af behandlingsvejledningen.
”Jeg har svært ved at se, at vi kunne have gjort det anderledes i fagudvalget. Det er i efteranalysen, at man fra Lægemiddelstyrelsens side har valgt, at vores ikke-prioriterede andenvalg alligevel skulle prioriteres ud fra økonomi.”
Pelle Lau Ishøy påpeger også, at atomoxetin i de seneste måneder er steget i pris, så nu er den økonomiske gevinst ved at prioritere lisdexamfetamin frem for atomoxetin ikke længere så stor, som da Lægemiddelstyrelsen tog beslutningen i april.
Individuel vurdering er vigtigst
I den ideelle verden ser Pelle Lau Ishøy helst, at psykiaterens faglige vurdering af den enkelte patients medicinering bliver godkendt af Lægemiddelstyrelsen, når der søges om enkelttilskud. Også selv om den faglige vurdering ikke altid følger Medicinrådets behandlingsvejledning.
”Der kan være situationer, hvor methylphenidat ikke er det bedste førstevalg eller hvor komorbiditeter eller anden medicin har betydning for behandlingen. Det vigtigste er, at man ikke har et kategorisk eller restriktivt syn på ansøgningerne om enkelttilskud fra Lægemiddelstyrelsens side,” siger han.
Flere af de internationale retningslinjer har ikke de samme begrænsninger omkring ADHD-medicin som de danske. For eksempel ligestiller de engelske NICE-guidelines for voksne med ADHD methylphenidat og lisdexamfetamin som ligeværdigt førstevalg – og atomoxetin er først andetvalg. Pelle Lau Ishøy har dog ikke behov for, at de danske retningslinjer kommer til at ligne de engelske:
”I mange tilfælde kan man få vigtig viden om patientens respons ved at afprøve methylphenidat først. For eksempel om man skal blive ved at afprøve et centralt stimulerende stof som methylphenidat eller i stedet prøve et ikke-centralt stimulerende variant som amotoxetin. Det kan være vigtige informationer til en opfølgende samtale, hvor man kan vurdere, om medicinen skal justeres,” siger Pelle Lau Ishøy og uddyber:
”Samtidig skal der være mulighed for at få tilskud til lisdexamfetamin, hvis man som kliniker vurderer, at det er det rigtige.”
Lægemiddelstyrelsen er klar til dialog
Medicinske Tidsskrifter har været i kontakt med Lægemiddelstyrelsen, hvor enhedschef Kim Helleberg Madsen tager positivt imod, at Medicinrådets fagudvalg for ADHD gerne vil samarbejde med dem:
”Vi afventer foreløbig fagudvalgets møde, men vi samarbejder gerne med Medicinrådet og stiller altid op til dialog, når vi bliver inviteret,” siger Kim Helleberg Madsen i et skriftligt svar til Medicinske Tidsskrifter.