'Peter Mason opfordrer danske psykiatere til at hjælpe patienterne med at klage, hvis tilskudsreglerne står i vejen for den behandling, lægen vurderer er bedst.
I England kan psykiaterne vælge ADHD-medicin efter patienternes behov
Modsat Danmark anbefaler de engelske NICE-guidelines methylphenidat og lisdexamfetamin som ligeværdige førstevalg til medicinsk behandling af ADHD hos voksne. Det giver os bedre muligheder for at vælge den rigtige behandling til den rigtige patient, siger den engelske psykiater Peter Mason.
I september-udgaven af Psykiatrisk Tidsskrift fortalte flere psykiatere, at de er frustrerede over ændrede tilskudsregler for ADHD-medicin i Danmark, fordi det fratager dem muligheden for at vælge det lægemiddel, der passer bedst til den enkelte patients behov.
Kort fortalt er baggrunden, at Medicinrådet i december 2025 godkendte en ny behandlingsvejledning for medicinsk behandling af ADHD hos børn og voksne, men efterfølgende har Lægemiddelstyrelsen lagt en økonomisk prioritering ind over vejledningen. Det betyder, at lægemidlet methylphenidat er førstevalg, men derefter skal atomoxetin som udgangspunkt afprøves som det første andetvalg, før der kan gives tilskud til lisdexamfetamin eller dexamfetamin.
Behandling efter behov
I de engelske NICE-guidelines fra 2018 er rækkefølgen en anden for voksne med ADHD: Her er methylphenidat og lisdexamfetamin ligeværdige førstevalg. Hvis methylphenidat eller lisdexamfetamin ikke har haft effekt efter seks uger, anbefales det at skifte til det modsatte præparat. Og først hvis det modsatte præparat ikke har haft effekt eller ikke tolereres, anbefales det at prøve atomoxetin som andetvalg (se figur).
Den engelske psykiater Peter Mason har mange års erfaring med at behandle voksne med ADHD og bruge de engelske NICE-guidelines i sin private klinik i Liverpool.
”Retningslinjerne giver mig mulighed for at skræddersy behandlingen til den enkelte patient. Hvis patienten har brug for en kortere virkende stimulant, kan jeg vælge en formulering af methylphenidat. Og hvis det skal være en længere virkende stimulant, vælger jeg lisdexamfetamin,” siger Peter Mason.
Der kan dog også være tilfælde, hvor Peter Mason vælger atomoxetin som førstevalg.
”Den største fordel ved atomoxetin er, at det virker i 24 timer, så ADHD er altid velbehandlet, når man vågner om morgenen, hvis man vælger det. Effekten aftager ikke sidst på dagen ligesom den kan gøre, hvis man vælger et centraltstimulerende lægemiddel som for eksempel methylphenidat,” siger han og tilføjer:
”Til gengæld kan det tage op til to måneder, før atomoxetin virker. Det kan være et problem for nogle ADHD-patienter, som er impulsive og gerne vil have et lægemiddel, der virker hurtigt.”
Lisdexamfetamin har betydning ved komorbiditeter
Peter Mason har desuden erfaret, at den individuelle tilgang til valg af ADHD-medicin kan have stor betydning, hvis patienten har andre psykiatriske sygdomme end ADHD.
”Hvis jeg har en patient med ADHD og angst, vælger jeg næsten altid lisdexamfetamin først. Det skyldes den måde, som medicinen bliver frigivet i kroppen. Hvis man for eksempel får et langsomt virkende methylphenidat, bliver medicinen frigivet i faser, hvilket kan give nogle korte perioder med mange bivirkninger, og det kan være uhensigtsmæssigt på grund af patientens angst. Men på lisdexamfetamin får man ikke disse udsving, fordi medicinen bliver frigivet mere jævnt,” siger han.
Få patienterne til at klage
Gennem sine danske kolleger har Peter Mason hørt om psykiaternes frustrationer over, at økonomiske prioriteringer i Lægemiddelstyrelsen gør det vanskeligt at behandle ADHD-patienter ud fra den bedste faglige vurdering. Derfor har Peter Mason også et godt råd til, hvad de danske psykiatere bør gøre.
”Jeg ville forklare mine patienter hvilket lægemiddel, jeg helst ville vælge til dem, men at de ikke kan få tilskud til lisdexamfetamin på grund af reglerne. Og så ville jeg opfordre dem til at klage med hjælp fra patientorganisationer og samtidig kontakte lokale politikere,” siger Peter Mason og tilføjer:
”I England er mange politikere interesseret i ADHD-området, fordi de ved, at sygdommen er skyld i produktivitetstab og selvmord. Og jeg oplever, at politikerne her lytter mere til patienterne end til lægerne.”