Analyse afslører grim rekord: Hver dag dør 10 danskere af KOL

Lungeforeningen peger i en ny analyse på, at KOL har indtaget den kedelige førsteplads som den enkeltstående sygdom, flest danskere dør af. Men det er ifølge en KOL-specialist desværre ikke den store overraskelse, da der slet ikke gøres nok på området herhjemme.

3.570 danskere døde i 2021 af KOL.

Det tal betyder, at KOL selvsamme år blev den enkeltsygdom, der forårsagede flest dødsfald i Danmark og dermed satte den kedelige rekord som værende den hyppigste dødsårsag herhjemme.

De 3.570 danskere, der døde som følge af KOL, svarer til 6 procent af alle dødsfald – hvilket betyder, at der hver dag er 10 danskere, der dør af KOL.

”Desværre har vi været på den kurs i mange år - så det er lidt som at se en ulykke i slowmotion. Det sker, fordi vi i en årrække ikke har taget faren ved rygning alvorligt,” siger Anders Løkke, dr med. og ledende overlæge på Lungemedicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt, hvor han dagligt behandler danskere med svær KOL.

Vi hjælper ikke nok

”Sandheden bag de tal, vi ser i Lungeforeningens analyse, er desværre, at vi herhjemme ikke har gjort nok for at forebygge mod rygning, ligesom vi ikke gør nok for at hjælpe dem, der ryger, med at holde op,” siger overlægen og peger på, at mens man i lande, som ligner Danmark, har indført relative restriktive rygepolitikker og flere steder har sikret rygere tilskud til rygestop, er vi gået en anden vej herhjemme.

”Vi har stort set opgivet forebyggelse i sekundær sektoren og flyttet den til kommunerne og dermed også incitamentet til at de, der arbejder i sekundær sektoren, interesserer sig for forebyggelse. Der er nogle få ildsjæle, som fortsat holder fanen højt, men den systematik, der var for år tilbage, er desværre røget ud med badevandet sammen med udflytningen til kommunerne,” siger Anders Løkke.

For både iskæmiske hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen - der også kan skyldes rygning - er der kommet en bedre forebyggelsesindsats og bedre behandlinger, ligesom man er blevet bedre til at identificere de patienter, der er i risiko for at blive ramt af sygdommene.

Det medvirker til at nedbringe den dødelighed, som lå højt i begyndelse af årtusindeskiftet. Til gengæld har udviklingen i dødsfald af KOL ligget stabilt med en svagt stigende tendens fra 2000 og frem til 2021.

Tidlig opsporing vejen frem

”De steder, hvor man har haft politisk interesse og vilje, ser vi også en positiv ændring. For på de områder følger økonomien med, så man opnår bedre resultater og en klar forbedring. Men man har ikke prioriteret KOL, og derfor er der lidt firkantet sagt heller ikke sket noget meget positivt på området de senere år,” lyder det fra overlægen, som understreger, at rygestop og tidlig opsporing er vejen frem.

”Man kan nemt og billigt opspore KOL. Når man laver fire til fem lungefunktionsundersøgelser på personer i risiko, finder man i gennemsnittet én person med ukendt KOL. Så hvis der blev indført systematisk undersøgelse af alle rygere og mennesker med lungesymptomer, vil man finde en meget stor del af de mennesker med KOL, der ikke ved, at de har sygdommen,” forklarer overlæge Løkke og pointerer, at tidlig indsats giver langvarige resultater.

For det gør en stor forskel, hvornår KOL opdages, så der kan sætte ind med tidlig behandling og rygestop, og dermed få bremset faldet i lungefunktion. Derfor er det så vigtigt, at der kommer ekstra fokus på at finde og diagnosticere den store gruppe mennesker, der har KOL uden at vide det.

Håber på færre aksacerbationer

”For det første skal vi blive bedre til at oplyse danskerne om symptomerne på lungesygdom, så de selv såvel som det sundhedspersonale, de løbende er i kontakt med, tidligt kan opdage deres lungesygdom. Derefter kan livsstilsændringer iværksættes, og de kan begynde at tage medicin, så lungefunktionen ikke når at blive alt for reduceret,” siger Lungeforeningens formand Torben Mogensen og peger på, at med tidligere opsporing og behandling kan man håbe, at færre patienter ender på hospitalet med akutte eksacerbationer.

Ifølge Lungeforeningen bør antallet af akutte indlæggelser reduceres, for at antallet af KOL-dødsfald kan bringes ned.

For blandt de mennesker med KOL, der blev indlagt med forværringer i 2022, endte 17 procent med at dø inden for 30 dage af indlæggelsesdøgnet - et tal der de seneste år er steget, og som er på det højeste niveau, der er målt i den tid tallet er opgjort.

Alt for mange genindlæggelser

Om det skriver Styregruppen for Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom under Regionernes kliniske kvalitetsprogram (RKKP) i deres seneste årsrapport[1]:

”Antallet af genindlæggelser har været stort set uændret gennem flere år, men 30-dages dødeligheden har været støt stigende i samme periode. Det er bemærkelsesværdigt, at det især er yngre patienter med KOL, som genindlægges. Derudover er det alarmerende, at dødeligheden bliver ved med at stige, og at den visse steder i landet er enormt høj.”

Samtidigt anbefaler styregruppen, at der iværksættes en national KOL-plan, som blandt andet har fokus på at knække kurven, og på at øge - og ensrette - kvaliteten af den akutte behandling - herunder tilbud om NIV.

Ydermere har vi den højeste KOL-dødelighed i Europa. Ifølge Lungeforeningens analyse fremgår det af de seneste 2020-tal fra OECD, at Danmark har 49,2 KOL-relaterede dødsfald pr. 100.000 indbyggere, mens Storbritannien, der har næstflest, har 36,9 dødsfald, og Østrig med tredje flest har 28,7 dødsfald pr. 100.000 indbyggere.

I perioden fra 2000 til 2020 har Danmark haft flest KOL-relaterede dødsfald pr. indbygger i alle år bortset fra 2015 og 2019, hvor Ungarn som eneste land havde flere.

[1] https://www.sundhed.dk/content/cms/90/4690_drkol-aarsrapport-2022_offentlig.pdf side 20.