Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Vil undersøge om smørsyre kan hjælpe på irritabel tyktarm

Smørsyre kan måske bruges i behandlingen af irritabel tyktarm, mener svenske forskere, der har fået næsten to millioner kroner til at forske i muligheden.

Godt nok er irritabel tyktarm ikke en livstruende sygdom, men ikke desto mindre er det en plagsom tilstand. Det er allerede fastslået, at kost har stor betydning for tarmsundhed. Særligt butyrat – også kendt som smørsyre – spiller tilsyneladende en vigtig rolle for sunde og funktionelle tarme.

Derfor har forskere på Örebro Universitet i Sverige modtaget næsten 300.000 dollars eller omkring 1,9 millioner kroner til at forske i, hvorvidt smørsyre kan bruges i behandlingen af irritabel tyktarm, skriver nyhedssiden ScienceNordic.

Og ifølge en af forskerne bag kan studiet få stor betydning:

"Det kan komme til at få stor indflydelse, fordi der indtil nu ikke er nogen effektiv behandling af syndromet," siger Rebecca Wall, der er forsker ved School of Medical Science på Örebro Universitet ifølge ScienceNordic i en pressemeddelelse.

Kender stadig ikke årsagen

Selvom irritabel tyktarm er en af de hyppigst forekommende sygdomme i den vestlige verden, har man endnu ikke knækket koden til lidelsens årsag. Flere undersøgelser viser, at en særlig diæt kaldet low FODMAP diæt, hvor man undlader at spise kulhydrater i en periode, reducerer symptomerne, fordi en række kulhydrater giver nogle mennesker symptomer på irritabel tyktarm. Det er en af de behandlinger, der har hjulpet flere patienter, men den virker ikke for alle.

Samtidig har det vist sig, at mennesker med irritabel tyktarm har et reduceret antal af tarmbakterier, der producerer smørsyre. Og da nogle læger og forskere mener, at en højere koncentration af smørsyre i tarmene kan være nyttigt, kan mangel på denne type bakterier måske være en årsag til irritabel tyktarm, lyder det.

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift