Vi har fået en regering, som ikke tror på lægerne

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Covid-19-vaccine: Høj effektivitet hos IBD-patienter

Covid-19-vacciner har en effektivitet på 80,4 procent for personer med inflammatoriske tarmsygdomme.

Det viser real world data fra en amerikansk undersøgelse, som er udgivet i det anerkendte tidsskrift Gastroenterology.

I forbindelse med udviklingen af covid-19-vaccinerne ekskluderede man personer i immunhæmmende behandling fra de kliniske forsøg, herunder personer med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD). Derfor har amerikanske forskere nu undersøgt, hvor effektive Pfizers og Modernas covid-19-vacciner er for IBD-patienter, der tager immunhæmmende medicin.

Studiet viser, at vaccineeffektiviteten for fuldt vaccinerede IBD-patienter var 80,4 procent. For delvist vaccinerede var vaccineeffektiviteten 25,1 procent. Der var ingen forskel på effektiviteten af de to vacciner.

Til sammenligning viser et notat fra Statens Serum Institut fra 18. august 2021, at Pfizer og Modernas vacciner giver en beskyttelse mod alfavarianten på henholdsvis 81 procent og 96 procent i den generelle befolkning. For deltavarianten er effektiviteten 79 procent for Pfizer og 88 procent for Moderna.

Det amerikanske studie er baseret på en kohorte fra styrelsen Veterans Health Administration. Kohorten bestod af i alt 14.697 amerikanske krigsveteraner, som var diagnosticeret med IBD, hvoraf 61,8 procent havde colitis ulcerosa. Patienterne blev fulgt fra d. 18. december 2020 til d. 20. april 2021, og i alt 7321 patienter modtog mindst en vaccinedosis i denne periode (45,2 procent Pfizer, 54,8 procent Moderna).

Blandt de ikke-vaccinerede var der i alt 197 tilfælde af covid-19 (1,34 procent), mens der var syv tilfælde blandt de fuldt vaccinerede (0,11 procent).

92,2 procent af patienterne var mænd, og medianalderen var 68 år, hvilket ifølge forskerne udgør en begrænsning for studiet. Blandt andet fordi der i denne ældre kohorte er en overrepræsentation af patienter med colitis ulcerosa. Derudover blev patienterne i kohorten ikke screenet for covid-19, men blot testet ved symptomer eller før en operation. Derfor er der en risiko for, at man ikke har identificeret asymptomatiske personer.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo