De fleste IBD-patienter afbryder biologisk behandling inden for tre år

Biologisk behandling kan føre til klinisk remission og mindske risikoen for komplikationer ved de inflammatoriske tarmsygdomme Crohns og colitis ulcerosa, men for de fleste patienter har effekten en udløbsdato.

Det viser real world data fra en undersøgelse af danske patienter, som er udgivet i tidsskriftet Alimentary Pharmacology and Therapeutics.

”Resultaterne bekræfter, hvad andre studier har vist. At mange patienter med inflammatoriske tarmsygdomme desværre falder fra den biologiske behandling inden for få år. Det fortæller os, at vi har behandlinger, som virker godt for nogle patienter, men at der stadig er behov for nye og bedre behandlingsmuligheder,” siger studiets seniorforfatter, læge Johan Burisch fra Gastroenheden på Hvidovre Hospital.

Studiet bygger på data fra 6.036 danskere med Crohns sygdom eller colitis ulcerosa, som mellem 2011 og 2018 påbegyndte biologisk behandling for første gang. I den periode steg andelen af bionaive patienter, som påbegyndte biologisk behandling, fra 5,0 procent til 10,8 procent ved colitis ulcerosa og fra 8,9 procent til 14,5 procent ved Crohns sygdom. Varigheden af behandlingen var længst blandt Crohnspatienter, men det gælder for begge sygdomme, at flertallet af patienterne måtte afbryde den biologiske behandling inden for få år.

Efter et år var 55,7 procent af alle colitis ulcerosa-patienterne stadig i behandling med førstelinje biologisk behandling, men efter tre faldt andelen til 22,8 procent. Medregner man kun de colitis ulcerosa-patienter, som fortsatte behandlingen efter induktionsbehandling, var 65,7 procent i behandling efter et år, mens kun 33,7 procent var i behandling efter tre år.

For Crohns sygdom gjaldt det, at 59,9 procent af alle patienter stadig var i førstelinjebehandling efter et år, mens 33,6 procent var i behandling efter tre år. Blandt patienter, som fortsatte behandlingen efter induktionen, var 75,3 procent i behandling efter et år, og 42,0 procent efter tre år.

Knap en tredjedel af den samlede patientpopulation skiftede til andenlinjebehandling.

Skyldes formentlig manglende effekt

Det fremgår ikke af studiet, hvorfor de fleste biologiske behandlinger er blevet afbrudt inden for tre år, men ifølge Johan Burisch skyldes det formentlig primært manglende effekt eller tab af effekt. Andre gange kan det skyldes bivirkninger, og i nogle tilfælde har man måske afsluttet behandlingen, fordi patienten er symptomfri og i remission.

”Men selv i det mest optimistiske scenarie, hvor tarmslimhinden er helet op, calprotectin og blodprøver er normale og patienten er symptomfri, er der 50 procent risiko for opblussen, hvis man stopper behandling. Derfor stopper man sjældent behandlingen, når det går godt, og vi må formode, at de fleste behandlingsstop sker på grund af manglende effekt eller behandlingssvigt,” siger Johan Burisch, som mener, det er ærgerligt, at de biologiske behandlinger ikke fører til langvarig remission for flertallet af patienterne men at succesraten måske kan forbedres ved en mere nøje stratificering af patienter inden behandling.

”Langt størstedelen får jævnfør Medicinrådets behandlingsvejledning infliximab som førstelinjebehandling, og vi har ikke biomarkører eller andre værktøjer til at vurdere, hvilke patienter der ville have mere gavn af et andet biologisk lægemiddel,” fortæller han og påpeger, at det netop er stratificeringen af patienter, som man med det danske IBD Biobank-projekt forsøger at blive bedre til.

Derudover er der ifølge lægen en tendens til, at patienter starter på biologisk behandling, selvom de ikke nødvendigvis har gavn af det. Det vil sige, at man hurtigt går fra bunden til toppen af behandlingspyramiden uden først at forsøge at optimere de tidlige behandlinger.

Operationsraten er faldet

Udover varigheden af de biologiske behandlinger har forskerne undersøgt, hvordan operationsraten efter påbegyndelse af biologisk behandling har udviklet sig i perioden 2011 til 2018. Og den er faldet ved både colitis ulcerosa og Crohns sygdom.

I 2011 var 21,1 procent af colitis ulcerosa-patienterne opereret et år efter behandlingsstart, og i 2018 var andelen faldet til 14,8 procent. Den treårige operationsrate faldt fra 23,7 procent til 19,1 procent.

Ved Crohns sygdom faldt den etårige operationsrate fra 10,1 procent til 5,5 procent, mens den treårige operationsrate faldt fra 18,7 procent til 13,5 procent.

”Vi kan ikke konkludere, at det skyldes den stigende brug af biologisk behandling, men det er nærliggende at tro, at det er en medvirkende årsag; at medicinen forebygger eller i hvert fald  udskyder operationer,” siger Johan Burisch.

Ledelse

  • Chefredaktører
    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør
    Benjamin Müller
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør
    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medarbejdere

  • Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
    Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
    Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen, almen praksis, allround

    Tilknyttede journalister

    Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
    Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Maria Cuculiza - kultur, neurologi
    Gorm Palmgren - onkologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
    Ebbe Fischer - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Nana Fischer - allround
    Hanna Sigga Madslund, allround
    Stephanie Hollender, allround

     

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent
    Helle Garrett
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Salgskonsulent, Sverige
    Annika Östholm
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Konference koordinator
    Christina Ludvig
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether
    Jan Fuhs (automatiseret research)