Tidlig ileocøkal operation bedre end medicin for Crohn’s-patienter
Ileocøkal resektion giver markant bedre resultater end anti-TNF-behandling for patienter med Crohn’s sygdom, viser et dansk studie. Resultaterne har potentiale til at kunne ændre den kliniske praksis i dag, vurderer lektor Kristine Allin.
Det er forskere fra Aalborg Universitet, der i et nyt studie publiceret i tidsskriftet Gastroenterology, har fundet afgørende evidens for, at patienter med Crohn’s sygdom kan have gavn af tidlig ileocøkal resektion frem for medicinsk behandling.
”Det er et virkelig vigtigt resultat, som kan komme til at ændre den måde, vi behandler på. For normalt reserverer man operation til komplicerede tilfælde af Crohn’s sygdom og til de patienter, som ikke responderer på medicin,” siger Kristine Allin, der er lektor og partner på PREDICT-grundforskningscenteret på Aalborg Universitetshospital, som forsker i molekylære og genetiske årsager til inflammatoriske tarmsygdommes opståen og forløb.
I studiet har forskerne via nationale registre identificeret alle de danske patienter, som i perioden 2003-2018 blev diagnosticeret med Crohn’s sygdom og inden for et år blev behandlet enten med ileocøkal resektion – hvor man fjerner den nederste del af tyndtarmen og den øverste del af tyktarmen – eller fik biologisk behandling med TNF-hæmmere.
På denne gruppe patienter har man opgjort, hvordan de klarede sig på et sammenlagt mål for følgevirkninger ved sygdommen: Antallet af hospitalsindlæggelser, behandling med kortikosteroider, gentagne operationer og sygdomsudbrud ved endetarmsområdet.
Bør tages op med patienterne
I løbet af en median opfølgningstid på knap to år havde de patienter, der blev opereret inden for et år efter diagnosen, 33 procent færre følgevirkninger ved sygdommen end de patienter, der var i behandling med TNF-hæmmere. Desuden havde 50 procent af de opererede patienter efter fem år ikke behov for nogen form for behandling.
Derimod havde 18 procent af patienterne, der fra begyndelsen var blevet behandlet med TNF-hæmmere, efterfølgende brug for operation, men 41 procent havde brug for anden medicinsk behandling, og 47 procent havde brug for fortsat behandling med den medicin, der var startet på.
”Internationalt set oplever vi nu, at vores fagfæller overvejer at ændre praksis på baggrund af vores resultater og i højere grad vil medtage operation som en overvejelse tidligere i forløbet, når behandlingsmuligheder diskuteres med patienterne,” siger Kristine Allin.
Vil undersøge subgrupper
Men for at komme videre med resultaterne, mangler Kirstine Allin og hendes kolleger blandt andet viden om, hvilke subgrupper af Crohn’s-patienter, der har gavn af tidlig operation.
”Det bryder vi vores hjerner med i øjeblikket. For hvis man nærmest kan kurere nogle af patienterne ved at operere dem tidligt, så vil det være helt fantastisk. Men det nuværende studie kan ikke give os svar på, hvem der responderer godt på kirurgi, da det kun er et observationelt studie med data fra nationale registre,” siger hun.
PREDICT-centeret er derfor i samarbejde med Aalborg Universitetshospital i gang med at designe et nyt studie med en nordjysk kohorte af IBD-patienter, hvor der er adgang til mere detaljerede kliniske data. Dette studie forventes at være færdigt om to-tre år.
”Måske kan vi finde en molekylær profil på de patienter, der vil have gavn af tidlig operation. For eksempel nogle biomarkører i blodet eller i tarmvæggen, som kan karakterisere disse patienter”.
”Det vil også være et skridt på vejen mod personlig medicin, for vi skal være bedre til at forstå patienternes sygdomsforløb og skræddersy behandling til den enkelte patient. I dag er vi ikke så gode til at forudsige et sygdomsforløb. Ofte har IBD-patienter et meget bølgende sygdomsforløb, men vi ved faktisk ikke, hvad der udløser det”.
Har stadig en central plads
Kristine Allin mener dog helt klart, at medicin stadig har en central plads i behandlingen af Crohn’s sygdom.
”Vi skal bare blive bedre til at finde ud af, hvem der har gavn af henholdsvis medicin og kirurgi samt hvilke typer medicin, der er bedst at bruge til den enkelte. I dag arbejder man efter meget faste behandlingsretningslinjer, og der er brug for at lave meget mere forskning inden for det område,” siger hun.