Fæcestransplantation kan hjælpe diabetespatienter med svære mave-tarm-symptomer

UEG WEEK: Fæcestransplantation (FMT) reducerer mave-tarm-symptomer og forbedrer livskvaliteten betydeligt hos patienter med type 1-diabetes og svær gastroenteropati.

Det viser resultater fra det danske FADIGAS-studie, som blev præsenteret på det europæiske gastroenterologiske selskabs årsmøde, UEG Week 2024.

”Det er nogle meget pæne resultater, vi får. Fæcestransplantation giver en statistisk signifikant forbedring sammenlignet med placebo, selvom vi kun har få deltagere med i forsøget, og det kunne være meget interessant at gentage forsøget med en større patientpopulation,” siger Katrine Høyer, som modtog prisen for Best Oral Abstract for sin præsentation af studiet. Hun er læge og ph.d.-studerende på afdelingen Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Sikkert og effektivt

Studiet inkluderede 20 voksne patienter med type 1-diabetes og moderate til svære mave-tarm-symptomer. De blev randomiseret til at modtage kapsler, som indeholdt enten donorfæces eller placebo. Seks uger efter den første intervention modtog samtlige 20 patienter FMT.

Studiets primære endepunkt var forekomsten af bivirkninger af grad 2 eller højere, mens effekt på symptomer og livskvalitet var sekundære endepunkter. Effekten blev målt med tre spørgeskemaer, som deltagerne svarede på ved baseline og efter interventionen: Gastrointestinal Symptom Rating Scale – Irritable Bowel Syndrome (GSRS-IBS); Patient Assessment of Gastrointestinal Symptom Severity Index (PAGI-SYM); og Irritable Bowel Syndrome Impact Scale (IBS-IS).

Resultaterne viser, at FMT resulterede i en signifikant reduktion af GSRS-IBS-scoren, som primært måler på symptomer i den nedre del af mave-tarm-kanalen. Medianværdien faldt fra 58 til 35 hos patienter, der modtog FMT, mens placebogruppen kun oplevede et lille fald fra 64 til 56 (p=0,01).

FMT medførte også en reduktion af PAGI-SYM-scoren, som måler på øvre mave-tarm-symptomer. Her faldt medianen fra 42 til 25 i FMT-gruppen, mens placebogruppen oplevede en mindre reduktion fra 47 til 41 (p=0,03).

FMT gav desuden en forbedring af IBS-IS-scoren, som måler på livskvalitet. Medianen steg fra 108 til 140 i FMT-gruppen, mens der var en mindre stigning fra 77 til 92 i placebogruppen (p=0,02).

Der blev registreret 24 bivirkninger af grad 2 eller højere. Fire patienter i FMT-gruppen rapporterede i alt syv bivirkninger, mens fem patienter i placebogruppen rapporterede i alt 17 bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger var diarré, oppustethed og mavesmerter, men ingen af bivirkningerne var alvorlige.

”Studiet har slået fast, at FMT er sikkert, og effektresultaterne er meget lovende. Men vi kan ikke ud fra studiet sige, at alle patienter med type 1-diabetes og svære mave-tarm-symptomer skal tilbydes fæcestransplantation. Til det har vi brug for et større studie, som genfinder resultaterne,” siger Katrine Høyer.

Symptomerne vender tilbage

Diabetisk gastroenteropati er en hyppig bivirkning til type 1-diabetes, og nyere forskning viser, at én ud af fire patienter oplever mave-tarm-symptomer.

”Vi formoder, at symptomerne skyldes neuropati i tarmen, som medfører dårligere tarmmotilitet og ophobning af afføring, hvilket medfører en ændring af mikrobiota. Det er ud fra den teori, at man kan forestille sig FMT som en behandlingsmulighed,” siger Katrine Høyer.

Der er dog stadig en del ubesvarede spørgsmål om netop mekanismen.

”Vi kender ikke mekanismen. Vi kan se, at FMT virker, men vi vil gerne vide, hvorfor det virker. Og så mangler vi svar på, om det er tilstrækkeligt med én behandling, eller om der er behov for gentagne behandlinger,” siger Katrine Høyer.

Hun fortæller, at mange af forsøgsdeltagerne, som havde god effekt af FMT, desværre oplevede, at symptomerne vendte tilbage efter nogen tid. Det kunne tyde på, at der er behov for gentagne behandlinger.”Det er muligt, at patienternes sygdom disponerer for et ringere mikrobiota, og at bakteriesammensætningen langsomt forværres igen efter FMT. Vi ved det ikke, men det er noget af det, vi gerne vil undersøge i et større studie,” siger Katrine Høyer.