Stem på en psykiater. For første gang i lægernes historie


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Råd om bedre livsstil virker ikke ved alvorlig psykisk sygdom

Det nytter ikke at forsøge at ændre livsstilen hos mennesker med alvorlig psykisk sygdom. Et nyt dansk studie viser således, at fokus på kost og fysisk aktivitet kun reducerer BMI med 0,63, og at effekten aftager hurtigt.

Studiet er en metaanalyse af 41 randomiserede undersøgelser med i alt godt 4.000 deltagere med skizofreni, bipolar eller unipolar depression. Disse havde fra start et BMI på 32 i snit, og opfølgningsperioden varierede fra otte til 84 uger. Alle undersøgelser sammenlignede en livsstilsintervention med en kontrolgruppe. Og alt i alt viser de, at evidensen der støtter anbefalinger om livsstilsintervention er temmelig uklar.

”Der er ingen tvivl om, at det er sundt at spise ordentligt og få noget motion. Også for mennesker med psykisk sygdom. Men vi skal passe på med overdrevet fokus på kost og fysisk aktivitet – og med at placere et ansvar på den enkelte, som ikke engang os uden psykisk sygdom er i stand til at løfte,” siger studiets førsteforfatter, overlæge i psykiatri, Helene Speyer fra Psykiatrisk Center København. 

Bedre at se på årsagen til den usunde livsstil

Hun håber, at studiets resultater vil blive brugt til at indse, at livsstilsinterventioner ikke har den ønskede effekt på mennesker med alvorlig psykisk lidelse, og at man derfor retter fokus hen, hvor det vil gøre mere gavn – f.eks. mod årsagen til at patienterne har fået den usunde livsstil.

”Her mener jeg, at vi først og fremmest bør se mere på det stigma, som omgiver mennesker med psykisk sygdom. Mange med eksempelvis skizofreni og bipolar lidelse ender jo med at leve helt ude i periferien af samfundet og blive ekskluderet fra arbejdsmarkedet. Og der er for mig ingen tvivl om, at ensomhed er en undervurderet problematik, lige som lav socioøkonomisk status er det,” siger Helene Speyer.

Noget andet er, at hun ser et uudnyttet potentiale i mere kritisk at vurdere medicineringen af de psykisk syge i løbet af hele behandlingstiden. Det kan man gøre på flere måder, siger hun og peger på, at det både kan handle om at tillægge noget medicin til behandlingen – f.eks. metformin mod diabetes – og om at nedjustere folk i medicin, når de er ude af den akutte sygdomsfase.

”Jeg tror, der er rigtig meget at vinde ved at se på den del af behandlingen, som ligger efter den akutte fase. Og her har vi brug for at blive dygtigere, for eksempel via mere evidens og kliniske retningslinjer, der kan fortælle os, hvordan vi griber det an,” siger hun.

For stort fokus på KRAM-faktorerne

Baggrunden for metaanalysen er, at sværere psykiske sygdomme, såsom skizofreni og bipolar affektiv lidelse, er forbundet med lavere forventet levetid, som følge af somatiske sygdomme associeret med overvægt og andre kardiovaskulære risikofaktorer. Og Helene Speyers motiv for at se på de studier, der ligger af livsstilsinterventioner ift. psykisk syge, var, at hun synes, der fokuseres for snævert på KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion), som lægerne skal screene psykiatriske patienter for.

”Det fylder for meget – og det har ingen konsekvenser, ud over at jeg som læge synes, det er en ubehagelig og tidskrævende procedure, samtidig med at patienten kan opleve det som yderligere stigmatiserende. For ikke bare kommer de her og har problemer med psyken, men nu skal de altså også redegøre for, hvorfor de bare ligger på sofaen,” forklarer hun og håber altså at fremtidig forskning vil gå mere i dybden med årsagerne til den usunde livsstil.

10 highlights fra den corona-aflyste amerikanske dermatologiske kongres

Atopisk eksem hos børn og voksne, kuldeallergi og stafylokok aureus hører fortsat til blandt de kliniske udfordringer i de dermatologiske klinikker fremgår det af blandt andet abstracts fra den COVID-19-aflyste kongres, American Academy og Allergy, Astma og Immunology 2020 (AAAAI).

Sammenhæng mellem hudsygdom og IBD

Der ser ud til at være en forbindelse mellem hudlidelsen hidradenitis suppurativa (HS) og de inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) Crohns og colitis.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter