Psykiatriens penge går til alt muligt andet


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kvinder med autisme forsøger oftere selvmord

Mennesker med autisme (ASD) har en mere end tre gange forøget risiko for at begå selvmord, sammenlignet med den generelle befolkning.

Og særligt alvorligt er det for kvinder, hvor risikoen er 4,4 gange højere end for mænd, mens kvindernes risiko for selvmordsforsøg er helt oppe på 8,5 gange risikoen blandt mænd.

Det viser det første store, danske studie af selvmordshandlinger blandt mennesker med autisme. Studiet baserer sig på en national kohorte af danskere diagnosticeret med autisme siden 1969.

Med i forskningsgruppen bag studiet er Annette Erlangsen, seniorforsker, ph.d og programleder ved Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), som ser store perspektiver i udfaldet:

“Vores resultater fortæller, at mennesker med autisme faktisk kan have det rigtig dårligt. Og det er der nok mange, som ikke har været så opmærksomme på,” siger hun. 

Komorbiditet som risikofaktor

Ifølge studiet er psykiatrisk komorbiditet den største risikofaktor for selvmord blandt mennesker med ASD, idet mere end 90 procent af dem, der forsøgte eller døde af selvmord også havde en anden psykisk lidelse. Her er angst og depression de hyppigst forekommende, og herefter skizofreni og PTSD.

Desuden viser studiet, at risikoen for selvmord og selvmordsforsøg blandt dem med ASD er højest i aldersgruppen +20 år, men holder sig høj livet ud. Billedet her er dermed anderledes end for befolkningen generelt, hvor hyppigheden for selvmord stiger med årene.

“Vores resultater viser, at dette at lide af autisme er en udfordring livet igennem. Og det understreger behovet for, at læger og klinikere er opmærksomme på risikofaktorerne for autisme og for autismesymptomer blandt deres patienter. Og især skal de passe på ikke at overse eller forveksle tegn på eksempelvis depression med autisme,” fastslår Annette Erlangsen og tilføjer, at også familie og venner til dem med ASD skal være meget opmærksomme på, hvordan de har det.

“Hvis man har en mistanke om eller fornemmelse af, at der er noget galt, så bør alle - både læger og familie - spørge konkret ind til selvmordstanker. Det kan man aldrig gå galt i byen med,” understreger hun.

Behov for forebyggelsesstrategier

Også i forhold til andre risici finder forskerne, at dem med ASD ikke beskyttes mod selvmord af de samme faktorer, der anses for beskyttende for den generelle befolkning. Således er raten af selvmordsforsøg og selvmord højere blandt personer med autisme, des højere uddannelsesniveau. Ser man alene på selvmordsforsøg finder man den højeste andel blandt arbejdsløse – mens forskellen på selvmordsforsøg blandt mennesker med og uden ASD er højest for dem i beskæftigelse. Tilsvarende er raten af selvmord og selvmordsforsøg højere blandt dem, der er i et forhold end dem, der er enlige. Forklaringer på disse forskelle kan dels være mobning e.l. på arbejdspladsen, dels et øget stressniveau som følge af forventningspres.

At flere risikofaktorer adskiller sig fra dem i den generelle befolkning, viser, ifølge Annette Erlangsen, behovet for strategier til forebyggelse af selvmord ift. mennesker med ASD. Og tidlig intervention for at forbedre sociale færdigheder hos børn med autisme vil sandsynligvis også kunne mindske risikoen for selvmordsadfærd senere i livet, mener hun.  

Skal være særligt opmærksomme på kvinderne

I studiet spekulerer forskerne på forklaringen på det alvorlige billede, deres tal afslører. En mulig  årsag til forbindelsen mellem ASD med selvmord, især hos voksne, kan være en kombination af at have svært ved at navigere socialt i livet og en ringe adgang til sundhedsvæsnet. Forklaringen på den høje rate af selvmordsforsøg blandt kvinder kan dels være en manglende evne til at etablere og bevare sociale og intime relationer, dels at kvinder typisk bliver diagnosticeret og behandlet senere i livet end mænd – måske fordi de bedre er i stand til at camouflere deres autistiske træk.

“Den høje grad af selvmordsforsøg og selvmord blandt kvinder med ASD tyder på et behov for at forbedre diagnostiske værktøjer for at undgå forsinkelser ift. til at give dem den nødvendige behandling,” siger Annette Erlangsen og understreger, at der jo findes god behandling i form af støtte og hjælp, som kan gøre hverdagen nemmere for mennesker med autisme.

En begrænsning i studiet er den sandsynlige underrapportering af ASD, ligesom danske hospitalsregistre underrapporterer selvmordsforsøg – hvorfor studiets markante resultater i realiteten formentlig er endnu værre.

Dansk udviklet stroke-score kan spare tid og redde liv

På Aarhus Universitetshospital har man udviklet og benytter den præhospitale symptom-score PreSS. Med den er man allerede i ambulancen i stand til at afgøre, om der er tale om et stroke – og hvor alvorligt det i givet fald er. Minutter kan nemlig være altafgørende for patientens udkomme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo