Psykedelisk stof måske et paradigmeskift i medicinsk behandling af depression

Forventningerne er nu store, til at behandling med psilocybin kan blive et paradigmeskift i behandlingen af mennesker med en depression, der ikke reagerer på gængs medicinsk behandling.

Formentlig vil det inden længe blive afklaret, om vi inden for en overskuelig årrække vil stå med et nyt lægemiddel baseret på en laboratoriefremstillet udgave af  dette stof, som er naturligt forekommende i visse svampearter.  

Sådan lyder det fra Rasmus Licht, som er professor ved Aalborg Universitet og overlæge og forskningschef ved Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital. Han står i spidsen for den danske del af det hidtil største internationale studie på området. Det er igangsat og sponsoreret af det britiske lægemiddelfirma Compass, og er det første store fase II-studie, hvor stoffet testes på patienter og i forskellige doser. Efter starten i 2018 nærmer man sig nu målet, som er 220 forsøgsdeltagere, fordelt på mange kliniske centre i Europa og Nordamerika. Fra Psykiatrien ved Aalborg Universitetshospital, som er det eneste danske center, der er med, deltager otte patienter.

Der mangler behandlinger her

I studiet, som er randomiseret og dobbelt-blindet, sammenlignes doserne et, 10 og 25 mg psilocybin – givet som en del af en behandlingssession med konstant deltagelse af specialtrænet sundhedsfagligt personale, og med opfølgende psykoterapeutiske samtaler. Behandlingssessionen foregår i et særligt indrettet rum for at give deltagerne en så god oplevelse som muligt. Over de efterfølgende 12 uger undersøges graden af depression og andre psykiske forhold samt visse kropslige funktioner, så man på den måde kan finde frem til, om stoffet tåles, om det virker som ønsket, og i hvilken dosis.

“Vi deltager i studiet, fordi vi mangler nye, effektive behandlinger på dette område. Op mod en tredjedel af de mennesker, der lider af depression, opnår ikke den ønskede virkning af de gængse lægemidler, selv efter skift mellem eller ved kombination af disse. Psilocybin er interessant, idet det påvirker hjernen på en anderledes måde end de øvrige relevante stoffer, og idet det fremkalder en psykedelisk oplevelse, som muligvis er det kurative ved behandlingen. Psilocybin er også interessant på en anden måde. For hvis det viser sig at virke, vil blot en enkelt dosis/behandlingssession muligvis kunne holde de patienter, der har umiddelbar effekt, ude af deres depression i flere måneder, uden at de løbende behøver at indtage medicin. Det er endnu uklart, hvor længe en eventuelle positiv virkning vil vare, men potentielt kan der blive tale om et  gennembrud i behandlingen af depression,” siger Rasmus Licht  

Et spørgsmål om tid

Overordnet er det målet for Compass at få psilocybin godkendt som lægemiddel. Herhjemme har Lægemiddelstyrelsen sagt ja til anvendelsen af stoffet i Compass-studiet. Det samme har det europæiske lægemiddelagentur, EMA, som desuden har vejledt firmaet, i forhold til hvad der skal til forud for en ansøgning om lægemiddelgodkendelse. Resultaterne af fase II-forsøget ventes i 2022, men forinden man kan søge om godkendelse, skal der trods eventuelle positive resultater af fase II-forsøget også foreligge positive resultater af fase III-forsøg. 

Samme udvikling ses i USA, hvor eksperter for nylig udtalte, at det kun er et spørgsmål om tid, før de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, giver grønt lys for behandling med psilocybin. De mener, at det vil ske i 2024 eller 2025.  

Det sidste nye vedrørende effekten af psilocybin er et lille fase III-studie, for nyligt publiceret i  New England Journal of Medicine, som viste, at to successive doser psilocybin à 25 mg var mindst lige så effektivt mod svær depression som det antidepressive middel escitalopram, når det blev kombineret med psykoterapi. Selvom antallet af patienter i studierne var meget lavt, og forskerne bag derfor advarer mod for nagelfaste konklusioner, mener de alligevel, at resultaterne giver håb for, at psilocybin kan blive et lovende alternativt middel til behandling af depression.

Når det blandt de psykedeliske stoffer er psilocybin, som forskerne centrerer deres interesse om, skyldes det, at dette er det mest kontrollable af slagsen mht. varigheden og omfanget af den psykedeliske oplevelse. Andre psykedelika er LSD og ayahuasca, som begge er mere uforudsigelige i deres effekt.  

Mens Compass-studiet vil give svar på, om psilocybin virker ved depression og i hvilken dosis, ser andre studier på, hvordan psilocybin faktisk virker på hjernen. Det gælder bl.a. et dansk studie på Rigshospitalet med Martin Korsbak Madsen i spidsen, som i efteråret blev publiceret i tidsskriftet Nature Neuropsychopharmacology.

Andre studier har vist, at psilocybin selv i store doser ikke er fysisk afhængighedsskabende og ikke ødelægger organer.