Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Antidepressiva øger risikofaktorer for selvmord

En ny cochrane-undersøgelse viser, at antidepressiv medicin øger risikoen for psykiske problemer, der kan føre til selvmord og vold.

Det er i hvert fald konklusionen på en gennemgang af tidligere undersøgelser med raske deltagere, der har fået antidepressiv medicin i forsøg.

Forskerne med professor Peter Gøtzsche i spidsen konkluderer på baggrund af en øget risiko for psykiske og psykomotoriske problemer, at antidepressiver medfører en øget selvmordsrisiko. Det drejer sig om følgende registrerede bivirkninger/symptomer:

  • mareridt
  • nervøs (feeling jittery)
  • nervøsitet
  • ophidselse
  • uro (anxiety)
  • rysten
  • mærkelige tanker
  • rastløshed
  • unormale drømme
  • depression

Disse bivirkninger eller hændelser forekommer i mild, moderat eller alvorlig grad.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i Journal of the Royal Society of Medicine, fremviser således ingen eksempler på hverken selvmord eller voldelig adfærd, men ifølge forskerne er ovenstående bivirkninger forbundet med en øget risiko for at gøre skade på enten sig selv eller andre.

Det nærmeste forskerne kommer et selvmord er i en af de mange hundrede undersøgelser, som forskerne har udelukket fra deres meta-analyse - et crossover-studie, hvor dataene tilsyneladende ikke var præsenteret separat for hver periode.

Gennemgangen er i alt baseret på 13 undersøgelser, der levede op til forskernes krav, hvilket betød, at de skulle være randomiserede og dobbeltblindede. Kun crossover-forsøg med separate data blev inkluderet. Dertil kom, at mindst et i forvejen defineret symptom på en øget risiko for at gøre skade skulle optræde blandt bivirkningerne.

Forskerne tog udgangspunkt i skader eller bivirkninger, der enten medførte suicidalitet eller vold eller som kunne anses for hændelser, som kunne føre til suicidalitet - med særlig fokus på den liste over kriterier, der anvendes af Food and Drug Administration (FDA) i deres 2006 meta-analyse af suicidalitet hos 100.000 patienter. Forskerne kategoriserede skader som selvmord og selvmordstanker, vold, aktivitetshændelser, psykotiske begivenheder og humørsvingninger.

I alt deltog 612 raske personer fordelt på de 13 forsøg - fra 20 personer i de mindste til 120 personer i det største. 354 personer fik et SSRI-middel, mens 258 personer fik placebo. I SSRI-gruppen oplevede i alt 54 personer (15,2 procent) en af de hændelser/bivirkninger som forskerne på forhånd havde betegnet som en precursor til skadelig opførsel. I den poolede placebogruppe oplevede kun 27 personer (10,3 procent) en af disse hændelser.

Seks af studierne har varet mellem 14 og 42 dage og fire studier har varet fra 56 til 63 dage.

Tre af studierne har ifølge Gøtzsche og co. til gengæld kun varet en dag.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter