"Det er rart at se kurverne gå op. Når man i ti år har set, at udviklingen har ligget mere eller mindre fladt, bliver man da begejstret over fremgangen," siger overlæge Anders Jørgensen.
Markant løft i behandlingskvaliteten for patienter med depression
I 2023 var der 3.719 indlæggelser af patienter med depression, og på ét år ses en markant forbedring i kvaliteten af behandlingen for indlagte patienter med depression.
Det er konklusionen i en ny årsrapport fra Dansk Depressionsdatabase i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Der er fremgang på samtlige 20 kvalitetsmål, databasen måler på. Der er også national målopfyldelse på Vurdering af selvmordsrisiko ved indlæggelse og Genindlæggelser indenfor 30 dage samt regional målopfyldelse for Somatisk udredning indenfor to dage (flere afdelinger i Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Midtjylland lever op til standarden, herunder samtlige
afdelinger i Region Sjælland).
Fremgangen kan formentlig ikke kun tilskrives at tekniske problemer er løst, men også forbedret behandling og systematisk registrering.
"Det er rart at se kurverne gå op. Når man i ti år har set, at udviklingen har ligget mere eller mindre fladt, bliver man da begejstret over fremgangen," siger overlæge Anders Jørgensen fra Psykiatrisk Center København til RKKP.
Sammen med sygeplejerske Aake Packness fra Psykiatrien i Region Sjælland, leder Anders Jørgensen Dansk Depressionsdatabase.
Eksempelvis er andelen af patienter, der ved indlæggelse får vurderet sværhedsgraden af deres depression med Hamiltons Depressionsskala, steget fra 27 procent i 2022 til 39 procent i 2023. Samtidig er andelen af patienter, der får vurderet deres selvmordsrisiko ved indlæggelse, gået fra 75 procent i 2022 til 96 procent i 2023.
Ydermere er andelen af patienter, der vurderes af en speciallæge i psykiatri inden for syv dage efter indlæggelse, steget fra 18 procent i 2022 til 31 procent i 2023.
Udviklingen kan dels tilskrives, at flere regioner har indført it-systemer, som automatisk indsamler data fra journalsystemer, hvilket gør det nemmere for klinikerne, da de ikke behøver at registrere behandlingen manuelt i andre systemer. Samtidig afspejler fremgangen også, at patienter med depression generelt modtager en bedre behandling.
"Det er jo helt uomgængeligt, at vi skal være bedre i psykiatrien til at måle patienternes symptomer kvantitativt og dokumentere deres respons på behandlingen. Vi er langt fra at være i mål, men fremgangen viser, at der er et meget større fokus på psykometri – at vi på en systematisk og ensartet måde måler patienternes symptomer og respons på behandling. For eksempel er det værdifuldt at se udviklingen i tallene for anvendelsen af Hamilton-score, fordi det direkte kan bruges til at løfte kvaliteten for patienterne," siger Anders Jørgensen.
Hamilton-skalaen er et centralt værktøj til en systematisk og ensartet måling af depressionens sværhedsgrad. Ved hjælp af en række spørgsmål om patientens tilstand omsættes informationerne til en konkret score. Scoren kan bruges til at vurdere, om behandlingen har haft en positiv effekt og er let at kommunikere både til kolleger og til patienten selv.
Ifølge Aake Packness fra Psykiatrien i Region Sjælland skyldes noget af forbedringen i kvaliteten også et øget ledelsesmæssigt fokus.
"Den store fremgang i andelen af patienter, som får vurderet deres selvmordsrisiko ved indlæggelse, er jeg overbevist om skyldes et ledelsesmæssigt fokus," siger hun til RKKP.
Anders Jørgensen bemærker, at han også oplever en stigende anerkendelse og interesse for brugen af data til at forbedre kvaliteten for patienterne. Han påpeger, at der tidligere har været en tendens i psykiatrien til at modstå tanken om at reducere deres arbejde til tal, i modsætning til somatikken, hvor det har været almindeligt at kvantificere patienters sygdom og behandlingseffekter. Nu ser han dog, at der er en større efterspørgsel efter data, som klinikere ønsker at bruge til at belyse forskellige aspekter, og at data i stigende grad anvendes i praksis i klinikkerne.