Skip to main content


  Ny viden om psykiatri fra Medicinsk Tidsskrift   

Dansk forskning: Hjernesygdomme rammer hver tredje dansker – og omkostningerne stiger

Omkostningerne til hjernesygdomme stiger bl.a fordi flere rammes af psykiatriske sygdomme som depression og ADHD.

Det viser et dansk studie, som for nylig er blevet publiceret i The Lancet Regional Health. Studiet har opgjort forekomsten af 25 hjernesygdomme i Danmark i perioden 2015-2021.

Undersøgelsen er lavet ved at opgøre antallet af danskere, der i de landsdækkende registre er blevet diagnosticeret på et hospital med en eller flere af 25 udvalgte hjernesygdomme. Samtidig har man brugt indløsning af receptpligtig medicin til at identificere personer med hjernesygdomme – for eksempel triptaner til behandling af migræne. Forskerne har lavet et lignende studie for perioden 2011-2015, og derfor er det nu er muligt at sammenligne udviklingen i diagnosticeringen af hjernesygdomme i Danmark.

Prævalensen er steget

Resultaterne viser, at lidt over en tredjedel af danskerne i 2021 levede med en hjernesygdom. Prævalensen er steget fra 33,2 procent i 2015 til 35,2 procent i 2021. En relativ stigning på seks procentpoint.

Cecilia Hvitfeldt Fuglsang

”Årsagen er sandsynligvis, at befolkningen i dag generelt lever længere og længere, så flere lever længere med en hjernesygdom. Samtidig er alder en stærk risikofaktor for at få nogle af de hyppige hjernesygdomme som demens og stroke,” siger Cecilia Hvitfeldt Fuglsang, der er førsteforfatter på studiet. Hun er læge og forsker på Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Antallet af nye tilfælde af hjernesygdomme – incidensen – er til gengæld faldet en smule fra 1.792 per 100.000 personår i perioden 2011-2015 til 1.634 per 100.000 personår i perioden 2015-2021, hvilket var overraskende for Cecilia Hvitfeldt Fuglsang.

”Det skyldes muligvis, at tallene i den sidste del af perioden kommer fra tiden med corona-pandemien, hvor det kunne tænkes, at færre mennesker har søgt læge. Samtidig var en del af sundhedsvæsenet lukket ned, så færre er blevet diagnosticeret med en hjernesygdom,” siger hun.

”Hvis man gentog undersøgelsen om nogle år, kunne det måske være, at man ville se en stigning i incidensen, fordi der er en forsinkelse i, hvornår personerne er blevet set i sundhedsvæsenet. Samtidig er der generelt et stort mørketal for incidensen i hjernesygdomme – for eksempel for hovedpinepatienter, hvor hovedparten bliver set af de praktiserende læger – så vores undersøgelse har ikke alle med.”

Psykiatriske sygdomme dominerer

Kigger man på de enkelte hjernesygdomme, så er depression, hovedpine og søvnforstyrrelser de hyppigste. Her er prævalensen i 2021 for både depression og søvnforstyrrelser 13,5 procent, mens den var 7,9 procent for hovedpine.

Generelt er det de mentale hjernesygdomme, der er steget mest i perioden 2015-21, og her tegner adfærds- og udviklingsforstyrrelser – blandt andet ADHD - angst og stress-tilstande sig for de største stigninger. 

”Det kan måske skyldes et øget fokus på disse sygdomme i offentligheden og en større accept af sygdommene, som gør, at flere i dag søger læge for deres psykiske udfordringer,” siger Cecilia Hvitfeldt Fuglsang.

Svimlende summer

Forskerne har også regnet på de direkte og de indirekte omkostninger, som hjernesygdommene koster samfundet. De direkte omkostninger relaterer sig til behandling på for eksempel hospital, hos den praktiserende læge og på plejehjem samt udgifter til receptpligtig medicin. De indirekte omkostninger kommer primært fra tabt arbejdsfortjeneste.

Her viser undersøgelsens beregninger, at de direkte meromkostninger til hjernesygdomme i Danmark var på 56 milliarder kroner i både 2015 og 2021. De indirekte meromkostninger er til gengæld steget fra 132 milliarder kroner i 2015 til 173 milliarder kroner i 2021. Ifølge forskerne en omkostningsbyrde, der svarer til en Femern Bælt-forbindelse eller otte procent af BNP.

”Der er især høje indirekte omkostninger i forhold til direkte omkostninger ved mentale diagnoser som stress og depression, fordi de ofte rammer personer i den erhvervsaktive alder. Derimod er der høje direkte omkostninger ved demens og stroke, fordi disse sygdomme oftest kræver en del behandling og pleje,” siger Cecilia Hvitfeldt Fuglsang.

Samtidig har hjernesygdomme en anden omkostningsstruktur end udgifter til for eksempel kræft, hvor der er en stor udgift til behandling i de første år, som typisk ret hurtigt bliver lavere. Derimod bliver mange hjernesygdomme ved med at være meget omkostningstunge.

Cecilia Hvitfeldt Fuglsang forestiller sig ikke, at den nuværende udvikling kommer til at vende lige med det samme.

”Jeg tror, at prævalensen for hjernesygdomme vil blive ved med at stige. Dels fordi befolkningen bliver ældre, og dels fordi kurven formentlig ikke er knækket endnu for de psykiske lidelser.”

Mere forskning på vej

Cecilia Hvitfeldt Fuglsang og hendes kolleger er allerede gået videre med deres forskning og er ved at undersøge de økonomiske omkostninger ved at være pårørende til en person med en hjernesygdom. Samtidig undersøger de også omkostningerne ved at have hjernesygdomme sammenlignet med andre større sygdomsgrupper.