Nordentoft kalder psykiatriplanen historisk – og peger på én ting, hun især er glad for

Psykiaternes faglige organisationer er godt tilfredse med sidste del af 10-års planen for psykiatrien. Vi står nu med en samlet plan for psykiatrien, som de fleste andre lande vil være misundelige over, siger professor Merete Nordentoft. Hun vil dog stadig følge implementeringen af planen tæt.

Regeringen har nu indgået en politisk aftale med et bredt flertal af Folketingets partier, der udmønter anden og sidste del af 10-års planen for psykiatrien. Aftalen vil samlet set tilføre psykiatrien yderligere 4,6 milliarder kroner i 2030 sammenlignet med 2019, hvilket er et økonomisk løft på 35 procent.

Både Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP) er mere end godt tilfredse med, at psykiatrien som fagområde nu kan se frem til et varigt løft.

”Det er faktisk vildt og en historisk begivenhed. Vi er gået fra at have en underfinansieret psykiatri med midlertidige puljefinansieringer og lappeløsninger. Nu bryder man med det og laver et varigt løft. Det er noget, som man vil se på med beundring og misundelse fra andre lande,” siger Merete Nordentoft, der er forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab og professor ved Psykiatrisk Center København.

Udgående teams er en hjørnesten

Blandt elementerne i aftalen peger hun især på, at udgående psykiatriske teams har fået en central rolle i aftalen.

”De udgående ambulante teams er et helt centralt bindeled for, at den psykiatriske behandling hænger sammen. Det er et tilbud tilrettelagt til de sværest psykisk syge, og det er en kontinuerlig behandling, som rækker ud over sygehusene og giver mulighed for at holde kontakt til patienterne i flere år,” siger Merete Nordentoft.

”Jeg anerkender, at der er lange ventelister for børn og unge med ADHD og autisme. Men svært psykisk syge med for eksempel psykose kan være så syge, at de ikke er i stand til at stille sig på en venteliste. De kan måske ikke engang erkende, at de er syge og har brug for hjælp. Og det er derfor, at udgående teams er så vigtige,” siger Merete Nordentoft.

Hun mener dog stadig, at området med de svært psykisk syge er lidt underfinansieret. Derfor kommer Dansk Psykiatrisk Selskab til at følge området tæt.

Tværfaglighed frem for psykiatere

I planen indgår en række nye initiativer, som vil kræve mere personale at sætte i værk. Personale, som ikke findes i dag – specielt ikke, hvis det kræver speciallæger i psykiatri.

”Den del er jeg ikke så bekymret for, for der er lagt op til tværfaglighed mange steder, hvor der ikke kun er brug for læger, sygeplejersker og psykologer. Der er også behov for fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgivere. Og så kan man også håbe på, at man kan tilbagerekruttere nogle af de psykiatere, der har forladt specialet på grund af dårlige arbejdsvilkår, når man nu får et substantielt løft af området,” siger hun.

”Samtidig ser vi nu også en stigende interesse for at søge ind i psykiatrispecialet, så udfordringen fremover vil være at holde på dem, der har været der længe, så vi kan forhindre en afvandring fra specialet.”

Fagfolk er blevet hørt

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab er næstforperson Pernille Darling begejstret for psykiatriplanen og hæfter sig ved, at den bærer tydeligt præg af, at politikerne har lyttet til fagfolkene.

”I planen er der et klart fokus på, at der skal være sammenhæng i indsatserne. Der er for eksempel fokus på at få bragt ventetiderne ned, men uden at det bliver med hovsa-løsninger. Altså gennemtænkte og fagligt funderede løsninger,” siger Pernille Darling, der udover at være næstforperson i Børne- og Ungepsykiatrisk Selskab også arbejder som børne- og ungepsykiater i Region Sjælland.

”Vi synes, at det er helt oplagt, at man nu styrker de let tilgængelige tilbud og skaber nogle overgange, så systemet ikke bliver svært og uoverskueligt for behandlerne og familierne.”

Pernille Darling ser også positivt på, at man som en del af psykiatriplanen vil gøre det nemmere for de privatpraktiserende læger at behandle flere patienter.

”Det vil give bedre muligheder for at forebygge psykiatriske problemer, før de når at overtage en hel families liv.”

Mangler kapacitet til nye tiltag

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab sætter dog spørgsmålstegn ved, om der er kapacitet nok til at gennemføre alle de nye initiativer i psykiatriplanen.

”Det kommer til at tage noget tid at uddanne de mennesker, der skal være med i de nye initiativer, for dem kan vi ikke bare gå ud og finde. Men man kan håbe på, at der er nogle medarbejdere, der vender tilbage til regionspsykiatrien eller anden offentlig psykiatri, når de kan se, at de kan få lov til at bruge deres faglighed,” siger Pernille Darling.